Fra den 30. juni 2025 er vi desværre nødsaget til at opsige din uddannelsesaftale. Der er ikke nogen virksomhed at fortsætte i.

Jeg har været i kontakt med din lærer N6 på Æ han ville vende tilbage i dag men jeg har ikke hørt fra ham. Jeg vil foreslå at du også tager kontakt til Æ og forhøre dig om dine muligheder."

Den 30. juni 2025 ophævede virksomheden uddannelsesaftalen med virkning samme dag med begrundelsen: "B indgiver 30.06.2025 Frivillig likvidation."

Ophævelsen skete fire dage inden sommerferien, hvilket ifølge A besværliggjorde søgningen efter en ny læreplads, da virksomhederne holdt ferielukket. Han fik ingen hjælp af virksomheden efter ophævelsen og måtte selv kontakte skolen for at få formaliteterne på plads. Han fandt en ny læreplads med start den 15. september 2025 – ca. 2½ måned efter ophævelsen – men til en lavere løn end tidligere.

De fremsatte krav

Parternes argumenter

A anførte, at en uddannelsesaftale efter prøvetidens udløb er uopsigelig efter Erhvervsuddannelsesloven § 60, og at ophævelse kun kan ske i medfør af Erhvervsuddannelsesloven § 61. Det er fast praksis i Tvistighedsnævnet, at en virksomheds egne økonomiske forhold ikke berettiger til ophævelse. Godtgørelsen på 53.000 kr. er standardsatsen for voksenelever og bør ikke nedsættes, da virksomheden ikke konkret hjalp ham til en ny læreplads i forbindelse med ophævelsen.

B under frivillig likvidation anerkendte pensionskravet, men nedlagde påstand om frifindelse for de 53.000 kr. Virksomheden anførte, at den havde ydet "reelle og tilstrækkelige bestræbelser" på at hjælpe A videre til en anden læreplads, og at A selv valgte at afslå tilbuddene hos X og Y. Virksomheden argumenterede for, at:

"… at B notorisk og dokumenteret har opfyldt alle krav i VVS-overenskomsten om at hjælpe A med at få en anden læreplads, men at A selv har afvist disse tilbud. A er på den baggrund ikke berettiget til en godtgørelse…"

Endvidere anførte B, at det ville skabe en urimelig situation, hvis en lærling blot kunne afvise alle alternative lærepladser og "vente læretiden ud" for at opnå godtgørelse fra et i forvejen økonomisk presset selskab.

Nævnets votering – uenighed om nedsættelse

Nævnet voterede med et flertal på 3 mod 2 stemmer. Alle 5 var enige om, at ophævelsen var uberettiget. Uenigheden angik spørgsmålet om nedsættelse af godtgørelsen.

Flertallet (3 voterende) lagde til grund, at A først fik en ny læreplads ca. 2½ måned efter ophævelsen og alene som følge af sin egen indsats. De fandt ikke grundlag for nedsættelse og bemærkede:

"Vi lægger herved vægt på, at A var berettiget til at fastholde sin uddannelsesaftale med B, og at det derfor kun er tilbud om anden ansættelse, der gives i umiddelbar forbindelse med ophævelsen, der kan tillægges vægt ved fastsættelsen af godtgørelsen."

Mindretallet (2 voterende) mente derimod, at virksomheden udviste rettidig omhu ved allerede i foråret 2025 at forberede lukkningen og ved at skaffe A kontakter til to virksomheder. De ville have stemt for frifindelse.

Efter stemmeflertallet fastsattes godtgørelsen til 53.000 kr.

Tvistighedsnævnet gav A fuldt medhold med et flertal på 3 mod 2 stemmer. Nævnet fastslog, at B's ophævelse af uddannelsesaftalen pr. 30. juni 2025 med begrundelse i virksomhedens frivillige likvidation ikke havde hjemmel i erhvervsuddannelseslovens § 61. Det er fast antaget i nævnets praksis, at virksomheden selv bærer risikoen for nødvendig lukning, og at dette ikke udgør en bristet forudsætning i lovens forstand. Godtgørelsen på 53.000 kr. til voksenelev blev ikke nedsat, da A først fandt ny læreplads 2½ måned efter ophævelsen og udelukkende på baggrund af sin egen indsats. Kontakter til alternative virksomheder foretaget i foråret 2025 – måneder inden ophævelsen – kunne ikke tillægges vægt ved fastsættelsen af godtgørelsen. Pensionskravet på 4.095,09 kr. var ubestridt og blev tilkendt. B under frivillig likvidation pålægges at betale i alt 57.095,09 kr. til A, heraf forrentes 53.000 kr. med procesrente fra den 28. oktober 2025 og 4.095,09 kr. fra de enkelte pensionsydelsers forfaldstidspunkt. Ingen af parterne tilkendes sagsomkostninger.

Konkurs og forligsforhandlinger

Allerede dagen efter bortvisningen, den 29. august 2019, gik B konkurs. Dansk Metal fastholdt, at bortvisningen var usaglig, og forsøgte at indkalde til forligsmøder, først med Dansk Industri og derefter med konkursboets kurator. Konkursboet afviste dog at indtræde i sagen og henviste Dansk Metal til at anmelde kravet i boet. Efterfølgende erklærede Metalindustriens uddannelsesudvalg forligsmulighederne for udtømte, hvorefter sagen blev indbragt for Tvistighedsnævnet den 18. november 2019.

Retsgrundlag og anbringender

Sagen blev behandlet i henhold til Erhvervsuddannelsesloven § 61, som omhandler misligholdelse af uddannelsesaftalen eller bristet forudsætning for aftaleindgåelsen. Klageren, boet efter A, anførte, at bortvisningen var usaglig, da den påtalte telefonsamtale var en orientering fra Dansk Metal om det aflyste forligsmøde, som virksomheden ikke selv havde informeret A om. Klageren mente derfor, at A var berettiget til godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen.