Afvisning af sag om inkassogebyrer grundet manglende kompetence hos Forbrugerombudsmanden

Sagen omhandler en tvist mellem Forbrugerombudsmanden og inkassovirksomheden KGS Europe A/S (KGS) vedrørende opkrævning af gebyrer hos forbrugere i forbindelse med gældsinddrivelse. KGS opkrævede et gebyr på 25 kr. for at fremsende girokort hver måned til skyldnere, der ønskede denne service, samt et gebyr på 52 kr. for adressesøgning i Folkeregistret, hvis skyldneren var flyttet uden at oplyse sin nye adresse.

Sagens kerne og parternes argumenter

Forbrugerombudsmanden nedlagde påstand om, at disse gebyrer var i strid med Renteloven § 9a, stk. 1 og Renteloven § 9b, samt den tilhørende inkassoomkostningsbekendtgørelse. Forbrugerombudsmanden argumenterede for, at disse udgifter er en del af de generelle inddrivelsesomkostninger, som er underlagt maksimale beløbsgrænser. Ved at opkræve gebyrerne ud over disse grænser handlede KGS i strid med Markedsføringsloven § 1 om god markedsføringsskik.

KGS Europe A/S og Dansk InkassoBrancheforening gjorde gældende, at gebyret for girokort var betaling for en valgfri serviceydelse, som skyldneren selv havde anmodet om, og at der altid blev tilbudt gratis betalingsformer som Betalingsservice. Vedrørende adressesøgning blev det anført, at der var tale om erstatning for positive udgifter forårsaget af skyldnerens misligholdelse af oplysningspligten.

Den administrative kontekst

Et centralt punkt i sagen var, at Rigspolitiet, som fører tilsyn med autoriserede inkassovirksomheder i henhold til Lov om inkassovirksomhed § 9, tidligere i 2006 havde udtalt, at den beskrevne praksis med gebyrer for girokort ikke var i strid med god inkassoskik, så længe der var tale om valgfrihed og reelle omkostninger. Branchen havde indrettet sig efter denne afgørelse.