Sag om leasingaftale og sideaftaler mellem Vejle Stole- og Møbelfabrik og Telia Finans Danmark vedrørende kopimaskine

Bevisførelse

Der blev under sagen ført vidner, herunder sælgeren fra UTAX, som forklarede, at sideaftalerne (hvor UTAX betalte leasingydelsen) blev holdt skjult for leasingselskaberne, og at dette var en metode til at skaffe ordrer og referencer.

Sø- og Handelsretten gav Telia Finans Danmark fuldt medhold. Retten lagde vægt på følgende punkter i sin begrundelse:

1. Leasingforholdets karakter Retten fastslog, at der var tale om et sædvanligt finansielt leasingforhold. Det blev lagt til grund, at UTAX ikke havde fuldmagt til at handle på vegne af Telia Finans.

Retten udtalte: "Telia Finans havde ikke og burde heller ikke have haft kendskab til de særlige aftaler UTAX indgik med Vejle Møbelfabrik."

2. Afvisning af ugyldighed efter Aftaleloven § 36 Selvom retten anerkendte, at der kunne være et misforhold mellem maskinens værdi og leasingforpligtelsen, fritog dette ikke Vejle Stole- og Møbelfabrik for ansvar.

• Telia Finans havde udbetalt hele beløbet til UTAX (muligvis inklusiv refinansiering af gammel gæld).
• Vejle Stole- og Møbelfabrik havde underskrevet aftalen uden at undersøge rimeligheden af ydelserne.

3. Konklusion Vejle Stole- og Møbelfabrik blev dømt til at betale det fulde krav på 631.368 kr. (inkl. moms) samt procesrenter og sagsomkostninger. Retten bestemte dog – med parternes tilslutning – at ejendomsretten til kopimaskinen skulle tilfalde Vejle Stole- og Møbelfabrik efter betaling.

Låneforhold omfattet af den dagældende kreditaftalelov

Procesbevillingsnævnet har meddelt tilladelse til anke i en sag om, hvorvidt rentefrie lån er omfattet af kreditaftaleloven ved ydelsessvigt.

Leasingaftaler og Identifikation

• Fiktive aftaler: Mange leasingaftaler var baseret på fiktive eller stærkt overvurderede aktiver. Serienumre var ofte forkerte, opfundne, eller ikke-eksisterende ifølge producenterne.
• Manglende kontrol: Leasingselskaberne foretog sjældent fysisk kontrol af de leasede aktiver eller deres serienumre ved aftalens indgåelse, men baserede sig i høj grad på tillid og leverandøroplysninger.
• Sale-and-lease-back: Flere aftaler var af typen sale-and-lease-back, hvor aktiver angiveligt blev solgt til leasingselskabet og derefter leaset tilbage. Disse aftaler krævede normalt revisorerklæringer om aktivernes tilstedeværelse og frihed for pant, men dette blev ikke altid overholdt.

Tilbagetagelse af Aktiver

• Fogedforretninger: Fogedretten i Glostrup og Næstved gennemførte udkørende fogedforretninger for at tilbagetage aktiver. Disse forretninger var ofte omfattende og foregik på store områder med mange genstande.
• Udfordringer: Tilbagetagelsen var vanskelig, da mange maskiner var forsvundet, og identifikation var problematisk på grund af manglende eller falske serienumre. Vidner forklarede, at kun udtrykkeligt udleverede genstande måtte fjernes, og at der var bekymring for, at effekter ville blive ført ud af landet.
• Politiets rolle: Politiet blev involveret i efterforskningen, herunder via Interpol for international sporing af aktiver. Der var dog begrænset aktiv efterforskning fra politiets side i forhold til at udfinde maskinerne.

Personkredsen og Trusler

• Central figur: En central person, ofte omtalt som den "styrende" eller "direktøren", var involveret i etablering af selskaber, indgåelse af leasingaftaler og håndtering af maskiner. Denne person havde angiveligt et blakket ry og rockerrelationer.
• Trusler: Vidner forklarede om truende adfærd og afpresning, jf. Straffeloven § 281, mod personer, der forsøgte at tilbagetage aktiver eller samarbejde med myndighederne. Dette skabte et klima af frygt og tilbageholdenhed med information.

Maskinidentifikation og Værdiansættelse

• Serienumre: Der var udbredte problemer med serienumre, som ofte var opfundne, forkert angivet, eller ikke stemte overens med producentens data. Dette gjorde det svært at verificere maskinernes ægthed og oprindelse.
• Overprissætning: Mange leasede genstande var angivet til priser, der væsentligt oversteg deres sædvanlige markedspris, hvilket førte til overfinansiering og store tab for leasingselskaberne.
• Brugtmarked: Vidner bekræftede eksistensen af et brugtmarked for entreprenørmaskiner, men understregede, at mange af de leasede maskiner aldrig havde eksisteret eller var blevet leveret.

Sagen illustrerer de udfordringer, leasingselskaber stod over for i perioden 2007-2010, hvor tillidsbaserede forretningsmodeller og manglende kontrolmuligheder udnyttedes til omfattende bedrageri. Efterfølgende har leasingselskaberne strammet op på deres kontrolprocedurer.