Sag om betaling for reklamekampagne - fortolkning af aftale om beregningsgrundlag for vederlag (samlet besøgstal vs. betalende besøgende) og gyldighed af standardvilkår (værneting og rente)

Retten bemærkede vedrørende forhandlingerne: "Hvis det samlede besøgstal ikke var dækkende for de reelle forhold, måtte Sommerland... loyalt have gjort opmærksom herpå og sikret sig, at aftalen udtrykkeligt angav det andet tal."

Sø- og Handelsretten gav TV2/Reklame A/S fuldt medhold. Retten lagde vægt på følgende:

• Aftaleforholdet: Retten fastslog, at Sommerland Sjælland var den rette aftalepart. Ved at henvende sig til Carat med et færdigforhandlet tilbud fra TV2, havde Sommerland i praksis givet Carat fuldmagt til at indgå aftalen på Sommerlands vegne. Carat fungerede som en "gennemfaktureringsanstalt" efter branchekutyme.
• Fortolkning af besøgstal: Retten fandt, at beregningen skulle ske på baggrund af det samlede besøgstal (174.712) indberettet til Danmarks Turistråd. Dette blev begrundet med, at Sommerlands direktør under forhandlingerne havde refereret til disse totaltal uden at nævne sondringen mellem betalende og ikke-betalende gæster. Desuden bemærkede retten, at også ikke-betalende gæster skaber omsætning (mad/drikke).
• Renter og vilkår: TV2's standardvilkår blev anset for vedtaget, da Sommerlands direktør kendte til dem. Sommerland blev derfor dømt til at betale det fulde restbeløb på 298.222,50 kr. samt renter på 24% p.a. fra forfaldsdatoen.

Resultat: Sommerland Sjælland blev dømt til at betale hele kravet plus procesrenter og sagsomkostninger.

Aftale mellem flyselskaber

WOW Air under konkurs mod FlexFlight ApS m.fl. (2), Sag: BS-34618/2024-SHR

Sagsøgtes forsvarsargumenter

Spritten A/S og Martin Ole Nielsen påstod frifindelse og anførte primært følgende argumenter:

• Mangel på værkshøjde: Designet var af generisk eller funktionsbestemt karakter og manglede den fornødne originalitet til at opnå ophavsretlig beskyttelse.
• Implied licens: Spritten A/S havde via den oprindelige aftale erhvervet en implicit ret til at færdiggøre projektet, uanset samarbejdets ophør. SGS havde overdraget brugsretten til de væsentligste designelementer.
• Begrænset anvendelse: De anvendte elementer var i øvrigt kun en beskeden del af det samlede SGS-design og burde ikke medføre krav om betydelig erstatning.

Bevisførelse og krav

Sagsøgerne fremlagde omfattende teknisk dokumentation og sagkyndige udtalelser, der understøttede designets unikke, kreative karakter og nødvendigheden af at indhente betydelige vederlag for den uretmæssige brug. SGS krævede samlet 2.500.000 kr. i vederlag og erstatning.