Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Dokument
Parter
Sagsøgere
Jane Andersson Agenturer AB
Advokat: Jeanette Illum-Johansen
Haidi Schäfer AB
Advokat: Jeanette Illum-Johansen
Sagsøgte
IJH A/S
Advokat: Torben Krath
Dommere
Mette Skov Larsen
Sekretariatschef
Poul Hartvig Nielsen
Sagkyndigt medlem
Karina Engström Nielsen
Sagkyndigt medlem
Relaterede love
Sagen omhandlede gyldigheden af Jane Andersson Agenturer AB og Haidi Schäfer AB’s (Sagsøgerne) øjeblikkelige ophævelse af agentaftalen med IJH A/S (Sagsøgte) i april 2019, samt sagsøgernes krav på udestående provision, erstatning for tabt provisionsindtægt og godtgørelse for ophør.
Sagsøgte bestred, at Sagsøgerne havde søgsmålskompetence, da den oprindelige aftale fra 2007 var indgået med Jane Andersson og Haidi Schäfer personligt (Andersson & Schäfer Agenturer 0303), ikke med deres aktieselskaber (AB’erne), som blev stiftet i 2011. IJH A/S havde aldrig formelt godkendt AB’ernes indtræden som kontraktpart, hvilket blev bekræftet af korrespondance fra 2011 og 2014.
Sagsøgerne gjorde gældende, at IJH de facto havde accepteret AB’erne som parter siden 2013, idet provision blev udbetalt direkte til AB’ernes konti. Selskaberne hævdede, at kravene subsidiært var transporteret fra de personlige firmaer til AB'erne i henhold til princippet i Gældsbrevsloven § 27.
Sagsøgerne hævede aftalen på grund af væsentlig misligholdelse af IJH’s betalings- og dokumentationsforpligtelser i slutningen af 2018 og starten af 2019. Forsinkelsen skyldtes IJH’s implementering af et nyt IT-system, hvilket medførte:
IJH A/S bestred den væsentlige misligholdelse og gjorde gældende, at IT-problemerne var en undskyldelig forklaring, og at Sagsøgerne burde have givet en frist til at rette op (nachfrist). IJH gjorde desuden modkrav gældende for overbetalt provision på storkunder samt betaling for ikke-tilbageleverede kollektionsprøver.
IJH hævdede, at tillægget fra 2014 om "halv provision" for storkunder (hvor kun MQ var nævnt som eksempel) skulle gælde for alle storkunder, herunder Boozt Fashion AB, Ellos AB og Footway Group AB. Sagsøgerne afviste dette og dokumenterede, at IJH hidtil havde afregnet disse kunder med højere satser (mellem 10% og 13%). IJH’s modkrav på tilbagebetaling af overbetalt provision (€281.620,44) blev afvist af Retten.
IJH krævede betaling for kollektionsprøver (€19.447,50 pr. agent). Retten fandt, at Sagsøgerne ikke havde bevist tilbagelevering. Imidlertid fandt Retten, baseret på korrespondance fra 2009, at skoprøver var blevet stillet til rådighed som lån uden betaling, og IJH havde ikke bevist, at denne aftale var fraveget. Retten skønnede værdien af IJH’s berettigede krav for prøver til €15.000 pr. agent.
Sø- og Handelsretten fandt, at ophævelsen af agentaftalen den 10. april 2019 var berettiget og idømte IJH A/S til at betale Sagsøgerne provision, erstatning og godtgørelse, med fradrag for modkrav vedrørende kollektionsprøver.
Retten fastslog, at selvom aktieselskaberne (AB’erne) ikke formelt var indtrådt som kontraktparter, havde de som følge af den mangeårige praksis, hvor provision blev udbetalt til AB’ernes konti, kompetence til at forfølge kravene, da disse var transporteret til selskaberne i henhold til princippet i Gældsbrevsloven § 27.
Retten fandt, at IJH A/S væsentligt havde misligholdt aftalen ved gentagen og betydelig forsinkelse af provision og manglende dokumentation, jf. kontraktens § 22 og Handelsagentloven § 24 og § 13. Dette retfærdiggjorde øjeblikkelig ophævelse. Retten afviste IJH’s modkrav om overbetalt provision, da IJH ikke beviste, at den reducerede provisionssats kun gjaldt for MQ Retail AB.
Sagsøgerne fik tilkendt udestående provision, herunder yderligere provision baseret på de højere, aftalte satser for Boozt, Ellos og Footway. Provision vedrørende MQ blev dog ikke tilkendt.
Sagsøgerne blev tilkendt erstatning for mistet provision i den aftalte opsigelsesperiode på 12 måneder, jf. Handelsagentloven § 6, stk. 1. Erstatningen blev skønsmæssigt nedsat grundet den faldende omsætning på storkunder og sparede omkostninger.
Sagsøgerne blev tilkendt godtgørelse (goodwill) i medfør af Handelsagentloven § 25, stk. 1, da deres indsats væsentligt havde forøget IJH’s kundekreds i Sverige. Godtgørelsen blev skønsmæssigt nedsat fra maksimumbeløbet, blandt andet pga. den væsentlige omsætningsnedgang på storkunder og MQ’s konkurs.
IJH’s modkrav for kollektionsprøver blev fastsat til €15.000 pr. agent og fratrukket de samlede krav:
| Part | Samlet Tilkendt Krav | Fradrag for Kollektionsprøver | Endeligt Tilkendt Beløb |
|---|---|---|---|
| Haidi Schäfer AB | €587.373,01 | €15.000 | €572.373,01 |
| Jane Andersson Agenturer AB | €220.855,69 | €15.000 | €205.855,69 |
IJH A/S blev pålagt at betale sagens omkostninger.

DULANI v/Uffe Tranholm Nielsen mod Tavil IND SAU, BS-15088/2024-SHR



Sagen angik en tvist mellem handelsagenten Annelise Østrup Fredriksen (Sagsøger) og hendes agenturgiver, Fashion Marketing Scandinavia I/S (FMS, Sagsøgte), om FMS's berettigelse til at ophæve agenturaftalen uden varsel, og om Sagsøgerens krav på udestående provisioner samt godtgørelse (goodwill) i henhold til handelsagentloven. Agenturaftalen var indgået i 1993 og dækkede salg af tøj og strømper i Østdanmark.
FMS ophævede aftalen pr. 27. april 1998 med øjeblikkelig virkning og henviste til en række væsentlige misligholdelser, herunder:
WOW Air under konkurs mod FlexFlight ApS m.fl. (2), Sag: BS-34618/2024-SHR
GIVER VIAGGI E CROCIERE SRL mod QUALITY TOURS ApS, Sag: BS-47674/2024-SHR
En central del af provisionskravet vedrørte mærket Valery. Parterne havde i 1997 indgået en tillægsaftale, hvor Sagsøgerens provision på Valery blev reduceret fra 7% til 2% mod, at FMS foretog en betydelig markedsføringsindsats. Sagsøgeren hævdede, at hun var berettiget til 7% provision, da FMS ikke havde fulgt den annonceringsplan fra ProMedia, der var en forudsætning for provisionsnedsættelsen. FMS hævdede at have anvendt 306.000 kr. på markedsføring, hvilket svarede til ca. 18% af omsætningen, og derved havde opfyldt sine forpligtelser.
Sagsøgeren bestred alle misligholdelsesanklager og fremførte, at hun aldrig havde modtaget en advarsel. Hun gjorde gældende, at opsigelsen var uberettiget, og at hun havde krav på godtgørelse og erstatning, passende fastsat til 200.000 kr. Vedrørende de for sent afleverede kollektioner gjorde hun gældende, at FMS's snævre frist var i strid med agenturaftalen, og at FMS uberettiget nægtede at modtage kollektionerne, og dermed var i fordringshavermora jf. princippet i Købeloven § 37.
| Part | Hovedkrav | Modkrav | Endelig påstand | Goodwill/Erstatning |
|---|---|---|---|---|
| AØF | 594.673,89 kr. | ÷ 52.237,50 kr. (anerkendt) | Medhold i 247.592,84 kr. | 200.000 kr. (Fastsat til 100.000 kr.) |
| FMS | Frifindelse | 237.269,69 kr. (diverse fakturaer) | Afvist | Krævede 75.000 kr. for tab i Finland |

Sagen omhandlede en tvist mellem sagsøger, **TMP Hydraulik A/S** (leverandør af hydraulikudstyr), og sagsøgte, **Damgaar...
Læs mere
Sagen omhandlede et krav fra sagsøger, Sten Vang, en selvstændig møbeldesigner, mod sagsøgte, Licentia Møbler A/S, vedrø...
Læs mereRevision af Fondsloven: Forslag om Øget Gennemsigtighed, Fleksibilitet og Styrket Tilsyn