Frifindelse for konkurskarantæne trods betydelig skattegæld i yogavirksomhed

• At de økonomiske problemer startede i 2013 grundet underslæb begået af en økonomiansvarlig medarbejder.
• At hun aktivt forsøgte at rydde op i økonomien og indgå afdragsordninger med SKAT.
• At SKATs eget it-system (EFI) var ude af drift i perioden, hvilket gjorde det umuligt at få overblik over gælden eller foretage korrekte indbetalinger.
• At driften blev overdraget i juni 2016 for at redde 14 arbejdspladser.

Rettens vurdering

Retten lagde vægt på, at sagsøgte havde medvirket til at sikre et fuldstændigt bogføringsmateriale og havde forsøgt at afklare skatterestancerne med henblik på en løsning. Retten anerkendte også de tekniske problemer hos SKAT, som sagsøgte forklarede om.

Retten udtalte: "Uanset at kreditorerne har lidt tab, herunder ikke mindst SKAT, så finder retten henset til ovenstående ikke, at Sagsøgte har udvist så groft uforsvarlig forretningsførelse, at hun er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed."

Sagsøgte frifindes for påstanden om konkurskarantæne. Statskassen skal betale sagens omkostninger, herunder vederlag til kurator og sagsomkostninger til sagsøgte på hver 31.250 kr. inkl. moms.

Konkursbo ikke erstatningsansvarlig over for budgiver

Ski Group A/S fik ikke medhold i krav om erstatning for advokatomkostninger efter forgæves købsforhandlinger med kurator.

Sagsøgtes forsvar

XX påstod frifindelse og bestred, at betingelserne for omstødelse var opfyldt. De hævdede, at betalingerne var sket som led i den almindelige forretningsgang og dækkede fakturerede ydelser, der var leveret i den pågældende periode. XX fastholdt, at de handlede i god tro og ikke havde konkret viden om X’s insolvens.

Rettens vurdering af usædvanlighed og ond tro

Retten foretog en konkret vurdering af de to primære betalinger, Betaling A og Betaling B, i forhold til Konkursloven § 64, stk. 1. Retten lagde vægt på transaktionens karakter og sagsøgtes kendskab eller burde-kendskab til X's vanskeligheder.

Retten udtalte, at "timingen og det pludselige opgør af den ældre gældspost (Betaling A) faldt uden for rammerne af almindelig forretningsdrift. I lyset af den tætte relation mellem X og XX, burde XX have indset, at betalingen var til skade for boets øvrige kreditorer."

Retten konkluderede, at Betaling A opfyldte betingelserne for omstødelse, men at Betaling B på 150.000 kr. kunne anses som en sædvanlig betaling for nyligt leverede ydelser, hvorfor ond tro ikke kunne bevises i relation til denne del af kravet.