Konkurskarantæne pålagt direktør grundet groft uforsvarlig forretningsførelse, herunder manglende bogføring og sammenblanding af midler

Rettens Begrundelse

Retten lagde vægt på den korte periode mellem betalingen og fristdagen (ca. 60 dage) samt størrelsen af beløbet i forhold til den øvrige samhandel. Retten fandt, at betalingen måtte anses for at være sket »utidigt« i henhold til Konkursloven § 64, stk. 1, da den væsentligt forringede boets evne til at honorere andre kreditorer.

Retten fastslog, at selvom xx måtte have været i god tro om, at betalingen dækkede en reel gæld, var betingelsen for omstødelse efter § 64, at betalingen er sket senere end tre måneder før fristdagen OG betalingen er sket med usædvanlige betalingsmidler, eller at betalingen i øvrigt har virket til fordel for en kreditor på andre kreditorers bekostning.

Retten udtalte: »Den store engangsbetaling, foretaget på et tidspunkt hvor sagsøger allerede var i akut økonomisk krise og tæt på konkurs, afveg klart fra den normale praksis og var til skade for de øvrige kreditorer. Sagsøgte har ikke løftet bevisbyrden for, at betalingen ikke var utidig i konkurslovens forstand.«

Afgørelse: Sagsøgte, xx, blev pålagt at tilbagebetale de 1.500.000 kr. til X under konkurs' bo og at betale sagens omkostninger.

Aftale mellem flyselskaber

WOW Air under konkurs mod FlexFlight ApS m.fl. (2), Sag: BS-34618/2024-SHR

Sagsøgtes forsvar

XX påstod frifindelse og bestred, at betingelserne for omstødelse var opfyldt. De hævdede, at betalingerne var sket som led i den almindelige forretningsgang og dækkede fakturerede ydelser, der var leveret i den pågældende periode. XX fastholdt, at de handlede i god tro og ikke havde konkret viden om X’s insolvens.

Rettens vurdering af usædvanlighed og ond tro

Retten foretog en konkret vurdering af de to primære betalinger, Betaling A og Betaling B, i forhold til Konkursloven § 64, stk. 1. Retten lagde vægt på transaktionens karakter og sagsøgtes kendskab eller burde-kendskab til X's vanskeligheder.

Retten udtalte, at "timingen og det pludselige opgør af den ældre gældspost (Betaling A) faldt uden for rammerne af almindelig forretningsdrift. I lyset af den tætte relation mellem X og XX, burde XX have indset, at betalingen var til skade for boets øvrige kreditorer."

Retten konkluderede, at Betaling A opfyldte betingelserne for omstødelse, men at Betaling B på 150.000 kr. kunne anses som en sædvanlig betaling for nyligt leverede ydelser, hvorfor ond tro ikke kunne bevises i relation til denne del af kravet.