Konkurskarantænesag: Kurator mod Direktør i Konkursramt Genbrugsvirksomhed

Sagen omhandlede et krav om omstødelse anlagt af kurator i konkursboet X under konkurs mod en nærtstående part (i sagens anlæg benævnt X), som kurator hævdede havde modtaget betalinger fra selskabet umiddelbart inden indgivelse af konkursbegæring. Kurator, advokat Troels Mørch Tuxen, nedlagde påstand om, at de foretagne betalinger skulle omstødes, og at de modtagne beløb, i alt 2.350.000 kr., skulle tilbagebetales til konkursboet.

Kurators Påstande og Argumentation

Kurator gjorde gældende, at selskabet X var insolvent på tidspunktet for betalingerne, eller at betalingerne i hvert fald havde medført, at selskabet blev insolvent. Kurators krav var primært baseret på:

• Omstødelse af gavedispositioner og utilbørlige betalinger: Betalingerne udgjorde en utilbørlig begunstigelse af sagsøgte, da de lå uden for selskabets normale drift og var foretaget på et tidspunkt, hvor selskabets finansielle situation var kritisk, jf. Konkursloven 64 og § 74.
• Nærtstående forhold: Det blev fremhævet, at sagsøgte var nærtstående til selskabets ledelse, hvilket skabte en formodning for, at sagsøgte var vidende om selskabets insolvens eller den utilbørlige karakter af dispositionerne.

Kurator argumenterede for, at betalingerne i deres art var ekstraordinære og ikke stod i rimeligt forhold til det arbejde eller den ydelse, sagsøgte måtte have leveret, hvorfor de måtte sidestilles med en gavedisposition eller en overførsel, der væsentligt forringede boets dækning.

Sagsøgtes Forsvar

Den sagsøgte part, repræsenteret ved advokat Morten Bjerregaard Nielsen, påstod frifindelse. Sagsøgte fastholdt, at betalingerne var berettigede og sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Argumenterne inkluderede:

• Betaling for reelt arbejde/ydelser: Betalingerne dækkede reelle udestående krav for udført konsulentarbejde eller leverede varer/ydelser.
• Manglende kendskab til insolvens: Sagsøgte hævdede ikke at have været bekendt med, at selskabet var insolvent på betalingstidspunktet, og betalingerne var derfor modtaget i god tro. Selskabets ledelse havde forsikret sagsøgte om, at selskabet var solvent og at betalingsevnen var til stede.

Retten skulle afgøre, om kurator havde løftet bevisbyrden for, at de nævnte dispositioner enten var utilbørlige, eller at de skulle omstødes efter reglerne om gavedispositioner i Konkursloven.