Sø- og Handelsretten ophæver afgørelse om ulovligt konsortium i udbud om vejmarkering

Nils-Henrik Mørch von der Fehr udtalte, at "Usikkerhed er ikke generelt godt for konkurrencen," og at i en common value-auktion (som dette udbud), kan mere information og færre, men stærke, bud (som konsortiets) føre til mere effektiv konkurrence.

Sagsøgerne hævdede, at uden konsortiet ville de slet ikke have budt, hvilket ville have resulteret i færre bud (nul bud på Hovedstaden), og Konsortiet var derfor konkurrencefremmende.

Sø- og Handelsretten ophævede Konkurrencerådets afgørelse af 24. juni 2015, som var stadfæstet af Konkurrenceankenævnet.

Retten fandt, at Konkurrencemyndighederne ikke havde løftet bevisbyrden for, at Eurostar og GVCO hver især reelt kunne have afgivet et bud på den samlede opgave alene. Retten lagde vægt på følgende:

• Kapacitetsvurdering: Konkurrencemyndighedernes antagelse om, at de sagsøgende firmaer kunne have løftet opgaven alene, byggede på hypotetiske antagelser om muligheden for at ansætte yderligere mandskab og tilkøbe maskiner. Der var ingen dokumentation for, at dette var forretningsmæssigt forsvarligt.
• Eksisterende Kunder: Retten fandt, at Konkurrencerådets krav om, at de bydende firmaer ikke måtte afsætte kapacitet til eksisterende kernekunder uden skriftlige aftaler, ikke var berettiget.
• Konkurrencebegrænsende Formål: Retten konkluderede, at der ikke var foretaget den nødvendige konkrete bedømmelse af aftalens formål og karakter med henblik på at fastslå, om den med tilstrækkelig klarhed havde til formål tilstrækkeligt at skade konkurrencen til at indebære en overtrædelse af Konkurrenceloven § 6.

Da betingelserne for en overtrædelse af Konkurrenceloven § 6 ikke var opfyldt, fandt Retten det unødvendigt at forholde sig til fritagelsesbestemmelserne i Konkurrenceloven § 8.

Krav om anvendelse af personer under oplæring

• Lærlingekrav: For at understøtte uddannelsen af fremtidens arbejdskraft indføres et krav om, at leverandører skal anvende personer under oplæring (f.eks. lærlinge eller elever) ved udførelsen af visse offentlige kontrakter.
• Anvendelsesområde: Kravet implementeres i både udbudsloven og tilbudsloven. For tilbudsloven gælder det bygge- og anlægskontrakter i Danmark med en varighed på mindst 6 måneder og en værdi på mindst 5 mio. kr. For udbudsloven vil erhvervsministeren fastsætte de nærmere regler i en bekendtgørelse.
• Undtagelser: Pligten gælder ikke, hvis det medfører en sikkerhedsrisiko, er uegnet til den konkrete opgave eller strider mod anden lovgivning.

Øget fleksibilitet og lavere transaktionsomkostninger

• Central pålidelighedsvurdering: Der oprettes en ordning, hvor ordregivere skal indhente en vejledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, når en virksomhed forsøger at dokumentere sin pålidelighed efter at have været omfattet af en udelukkelsesgrund. Dette skal sikre ensartethed og spare ressourcer hos de enkelte ordregivere.
• Fleksible udbudsprocedurer: Adgangen til at anvende udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog udvides, især efter mislykkede udbud, for at give ordregivere bedre mulighed for dialog med markedet.
• Begrænset aktindsigt: For at beskytte virksomheders forretningshemmeligheder begrænses adgangen til aktindsigt i andre tilbud end det vindende. Der vil dog fortsat være adgang, hvis det er nødvendigt for at varetage hensynet til effektiv kontrol af udbudsprocessen.

Andre væsentlige ændringer

Ikrafttrædelse

Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2022. Enkelte bestemmelser, herunder de der vedrører den centrale enhed for pålidelighedsvurdering, træder dog først i kraft den 1. januar 2023.