Search for a command to run...
Status
VedtagetKort Titel
2021/1 SF.L L 156
Dato
31. marts 2022
Vedtaget
20. maj 2022
Ikraft
25. maj 2022
Lovudkast
Åbn LinkMinisterie
Justitsministeriet
Lovforslaget har tre primære formål: at justere antallet af dommere i Højesteret, at ændre sammensætningen af Domstolsstyrelsens bestyrelse og at digitalisere anmeldelsen af krav og tilgodehavender i dødsboskifter.
Lovforslaget ændrer retsplejelovens § 2, stk. 1, for at lovfæste antallet af dommere i Højesteret. Antallet af dommere ud over præsidenten øges fra 15 til 17. Højesteret vil således bestå af en præsident og 17 andre dommere, i alt 18 dommere. Ændringen er en formel fastsættelse af den nuværende praksis og sker efter ønske fra Højesteret selv.
For at styrke repræsentationen af byretterne ændres loven om Domstolsstyrelsen. Bestyrelsen udvides med en byretspræsident, som beskikkes efter indstilling fra kollegiet af byretspræsidenter. Dette bringer det samlede antal medlemmer i bestyrelsen op på 11.
Den mest omfattende del af lovforslaget er indførelsen af en ny digital løsning, domstolenes skifteportal, for at modernisere behandlingen af dødsboer. Dette medfører en række ændringer i dødsboskifteloven.
Loven har en opdelt ikrafttrædelse for at sikre en smidig overgang.
| Lovændring | Ikrafttrædelsesdato |
|---|---|
| Antal højesteretsdommere (§ 1) og sammensætning af Domstolsstyrelsens bestyrelse (§ 2) | 1. juni 2022 |
| Digitalisering af dødsboskifte (§ 3) | Fastættes af justitsministeren |
De nye regler for dødsboskifte vil gælde for sager, hvor dødsfaldet er sket efter reglernes ikrafttræden. Domstolsstyrelsen får desuden bemyndigelse til at indføre en trinvis udrulning af skifteportalen, så de nye regler i en overgangsperiode kan undtages i visse retskredse.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men ændringerne vedrørende Domstolsstyrelsen og dødsboskifte kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning.

Fra oktober 2022 skal krav og fordringer i dødsboer anmeldes digitalt via en ny portal, der først udrulles i Odense og siden resten af landet.


Dette lovforslag fra Justitsministeriet har to primære formål: at forhøje antallet af dommere ved Danmarks Domstole for at nedbringe sagsbehandlingstiderne og at gennemføre en omfattende digitalisering af behandlingen af en lang række sagstyper. Forslaget udmønter en del af den politiske aftale om domstolenes økonomi for 2024-2027.
For at imødekomme de lange ventetider ved domstolene foreslås det at øge antallet af dommerstillinger ved Vestre Landsret og en række byretter. Ændringerne skal sikre, at domstolene har de nødvendige ressourcer til at håndtere mængden af både straffesager og civile sager.
Den nye digitale skifteportal udrulles fra oktober 2022 som et obligatorisk værktøj til anmeldelse af krav i dødsboer.
Den 19. november 2025 tager retten i Helsingør et nyt it-system i brug til behandling af dødsboskiftesager.
De konkrete forhøjelser af minimumsantallet af dommere er som følger:
| Retskreds | Nuværende minimum | Foreslået minimum | Ændring |
|---|---|---|---|
| Vestre Landsret | 38 | 40 | +2 |
| Københavns Byret | 39 | 42 | +3 |
| Retten i Glostrup | 14 | 16 | +2 |
| Retten i Aarhus | 11 | 12 | +1 |
| Retten på Frederiksberg | 10 | 12 | +2 |
| Retterne i Aalborg, Roskilde, Kolding | 10 / 9 / 8 | 10 | +0 / +1 / +2 |
| Retten i Næstved | 7 | 8 | +1 |
| Retten i Viborg | 5 | 7 | +2 |
| Retten i Herning | 5 | 6 | +1 |
Lovforslaget indfører en ny straffesagsportal gennem en ny § 148 d i retsplejeloven. Hovedpunkterne er:
Lovforslaget udvider brugen af den eksisterende skifteportal til at være den primære platform for en bred vifte af sager, der behandles i skifteretten. Dette sker ved ændringer i en række love:
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026. Dog får justitsministeren bemyndigelse til at fastsætte senere eller forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for de enkelte digitale løsninger. Dette giver mulighed for en trinvis udrulning af de nye IT-systemer i de forskellige retskredse. Der er desuden fastsat overgangsregler, som sikrer, at sager, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden, som udgangspunkt færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
Dette lovforslag introducerer en række ændringer i retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer, arveloven og databeskyttel...
Læs mereDette lovforslag er en samlelov, der har til formål at effektivisere straffesagskæden, modernisere kommunikationen i ski...
Læs mere
Stadfæstelse af afslag på årsbaseret nettoafregning for solcelleanlæg grundet for sen anmeldelse