Udvider listen over lovovertrædelser, der kan føre til en generel karantæne fra idrætsbegivenheder, til bl.a. at omfatte angreb med genstande mod politiet, fremkaldelse af opløb og overtrædelse af knivloven.
Fjerner kravet om gentagelsesrisiko for at kunne idømme karantæne ved visse grovere lovovertrædelser, såsom slagsmål, røveri og ulovlig tvang.
Giver politiet hjemmel til at videregive personoplysninger som navn, adresse og fødselsdato til klubbernes autoriserede kontrollører for at hjælpe med at udstede og håndhæve private klubkarantæner.
Indfører en ny beføjelse for politiet til ved højrisikokampe at bortvise personer, der udviser utryghedsskabende adfærd, fra et område på op til 500 meter fra idrætsbegivenheden.
Giver politiet mulighed for at påbyde arrangører at tilbageholde tilskuere i bestemte sektioner i op til en time efter afviklingen af en højrisikokamp for at forhindre uroligheder.
Indfører bødestraf for personer, der ikke efterkommer et påbud om bortvisning, og for arrangører, der ikke efterkommer et påbud om tilbageholdelse af tilskuere.
Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Dette lovforslag har til formål at styrke indsatsen mod hooliganisme og øge sikkerheden i forbindelse med idrætsbegivenheder, primært fodboldkampe. Forslaget er baseret på anbefalinger fra en ekspertgruppe og en bred politisk aftale. Hovedformålet er at give politiet og klubberne mere effektive værktøjer til at håndtere de få personer, der skaber uro og kriminalitet, for at sikre en tryg oplevelse for alle tilskuere.
Udvidede muligheder for generel karantæne
Lovforslaget udvider politiets mulighed for at meddele en generel karantæne, som forbyder en person adgang til alle stadioner i Danmark under afvikling af bestemte idrætsbegivenheder.
Flere lovovertrædelser kan give karantæne: Listen over strafbare handlinger, der kan danne grundlag for en karantæne, udvides markant. Nye overtrædelser inkluderer:
Straffelovens § 119 b, stk. 1: Angreb med genstande mod personer i offentlig tjeneste.
Straffelovens § 133: Fremkaldelse af opløb.
Straffelovens § 260, stk. 1: Ulovlig tvang.
Straffelovens § 288: Røveri.
Overtrædelse af lov om knive og blankvåben m.v.
Restaurationslovens § 32: Forstyrrelse af den offentlige orden.
Lempelse af krav om gentagelsesrisiko: For de mest alvorlige af de nye og eksisterende overtrædelser (f.eks. opløb, slagsmål, ulovlig tvang, røveri og overtrædelse af knivloven) kan politiet meddele karantæne, uden at der skal påvises en konkret risiko for gentagelse, hvis selve handlingens grovhed tilsiger det. Dette gør det lettere at udelukke personer efter en enkelt, alvorlig hændelse.
Styrket samarbejde mellem politi og klubber
For at understøtte klubbernes eget arbejde med sikkerhed indføres nye regler for deling af oplysninger.
Videregivelse af personoplysninger: Politiet får hjemmel til at videregive navn, adresse og fødselsdato på en person til en idrætsklubs autoriserede kontrollører. Dette kan ske, hvis oplysningerne er nødvendige for, at klubben kan tildele eller håndhæve en privat karantæne (klubkarantæne) mod en person, der har overtrådt klubbens ordensreglement.
Betingelser for videregivelse: Videregivelse forudsætter, at kontrolløren forgæves har forsøgt at få oplysningerne fra personen selv. Politiet er ikke forpligtet til at foretage større efterforskning for at identificere personen.
Behandling af oplysninger: Autoriserede kontrollører får en lovfæstet ret til at behandle de modtagne oplysninger til det specifikke formål at administrere private karantæner. De pålægges samtidig tavshedspligt for de modtagne oplysninger.
Nye politibeføjelser ved højrisikokampe
Lovforslaget giver politiet to nye, målrettede beføjelser, der kun kan anvendes ved kampe, som politiet har vurderet som højrisikokampe.
Bortvisning fra stadionområdet (§ 8 d): Politiet kan meddele en person et påbud om at forlade og holde sig væk fra et område på op til 500 meter fra det sted, hvor idrætsbegivenheden afholdes.
Betingelser: Påbuddet kan gives for at afværge fare for den offentlige orden og sikkerhed, baseret på personens utryghedsskabende adfærd (f.eks. maskering, afbrænding af pyroteknik, optræk til konfrontation). Adfærden behøver ikke at være strafbar.
Varighed: Påbuddet gælder fra meddelelsen (tidligst 6 timer før kampstart) og indtil 6 timer efter kampens afslutning.
Klageadgang: Politiets afgørelse om bortvisning kan ikke påklages til en anden administrativ myndighed.
Tilbageholdelse af tilskuere efter kampen (§ 8 e): Politiet kan forud for en højrisikokamp påbyde arrangøren at tilbageholde tilskuere på bestemte tilskuersektioner i op til 1 time efter kampens afslutning.
Betingelser: Påbuddet kan gives, hvis der er en særlig risiko for uroligheder efter kampen, f.eks. baseret på efterretninger eller tidligere erfaringer med de involverede fangrupper.
Implementering: Arrangøren er ansvarlig for at gennemføre tilbageholdelsen ved f.eks. at lukke udgange og have tilstrækkeligt med vagter. Både politi og arrangør skal offentliggøre påbuddet, bl.a. i forbindelse med billetsalg.
Straf og ikrafttrædelse
Straf for overtrædelse:
En person, der ikke efterkommer et påbud om bortvisning (§ 8 d), kan straffes med bøde. Bødeniveauet forventes som udgangspunkt at være 3.000 kr.
En arrangør, der ikke efterkommer et påbud om tilbageholdelse af tilskuere (§ 8 e), kan straffes med bøde.
Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Dette lovforslag, fremsat af Justitsministeriet, er en del af regeringens tryghedspakke "Et trygt Danmark for alle" og har til formål at styrke indsatsen mod utryghedsskabende adfærd gennem en række ændringer i bl.a. politiloven, straffeloven og ungdomskriminalitetsloven. Forslaget, der forventes at træde i kraft den 1. juli 2025, introducerer nye værktøjer til politiet, skærper straffe for specifikke forbrydelser og kriminaliserer nye handlinger.
Justitsministeren på vej med nyt lovforslag, der skal tackle fanuroligheder og hooliganisme
Regeringen sender nu et lovforslag i høring med 14 initiativer, der skal bekæmpe vold og utryghed i forbindelse med fodboldkampe og sikre en tryg oplevelse for alle fans.
Justitsministeren vil have hooligans væk fra banen: 14 initiativer til bekæmpelse af fanuroligheder
Justitsminister Peter Hummelgaard præsenterer 14 nye initiativer, der skal bekæmpe vold og utryghed på danske fodboldstadioner og fjerne voldsparate hooligans.
Der indføres en ny bestemmelse (§ 6 g) i politiloven, som giver politiet bemyndigelse til at udstede et tryghedsskabende opholdsforbud.
Forbuddet kan gives til personer, der udviser utryghedsskabende adfærd i et område, der generelt er plaget af utryghed.
Forbuddet gælder inden for en radius af 500 meter (op til 1.000 meter) fra, hvor adfærden fandt sted, og kan vare i op til 30 dage med mulighed for forlængelse.
Overtrædelse straffes med bøde på 10.000 kr. i førstegangstilfælde og fængsel i 30 dage ved gentagelse.
2. Styrket Indsats i Nattelivet
Skærpede bøder: Bøder for visse overtrædelser af ordensbekendtgørelsen (f.eks. gadeuorden, voldelig optræden) fordobles, når de begås i en nattelivszone mellem kl. 24:00 og 05:00.
Overtrædelse i ordensbekendtgørelsen
Nuværende bøde (kr.)
Foreslået bøde i nattelivszone (kr.)
§ 3, stk. 1 (gadeuorden)
1.500
3.000
§ 3, stk. 1 (voldelig optræden)
Minimum 3.000
Minimum 6.000
§ 3, stk. 2 (uanstændig opførsel)
1.000
2.000
§ 3, stk. 1 og § 4, stk. 1 (+ grov forstyrrelse)
6.000
12.000
Udvidelse af nattelivsforbud (Straffeloven § 79 c): Listen over forbrydelser, der kan medføre et nattelivsforbud, udvides til at omfatte seksualforbrydelser som voldtægt (§ 216), andet seksuelt forhold end samleje (§ 225) og blufærdighedskrænkelse (§ 232).
Forlængelse af nattelivsforbud: Den maksimale varighed af et nattelivsforbud forlænges fra 2 til 4 år.
3. Kriminalisering af Stealthing (Straffeloven)
Der indføres en ny selvstændig paragraf (§ 217) i straffeloven, der kriminaliserer stealthing.
Det bliver strafbart med fængsel i op til 2 år at have samleje med en person uden at anvende et præventionsmiddel (f.eks. kondom), når brugen heraf var en forudsætning for den andens deltagelse.
Ofre for stealthing får ret til bistandsadvokat.
4. Andre Væsentlige Ændringer
Hærværk mod offentlig transport (Straffeloven § 291): Hærværk mod busser, tog mv. (f.eks. graffiti) vil fremover som udgangspunkt blive anset for groft hærværk og medføre fængselsstraf.
Pålæg til unge (Ungdomskriminalitetsloven § 13): Ungdomskriminalitetsnævnet får mulighed for at pålægge børn og unge (10-17 år) at undlade at opholde sig i et specifikt geografisk område (f.eks. et storcenter, en togstation) for at bryde med kriminelle miljøer.
Udvidet TV-overvågning: Reglerne lempes, så boligorganisationer, idrætsanlæg og kommuner kan få tilladelse til at opsætte TV-overvågning for at "fremme trygheden", ikke kun for at bekæmpe eksisterende kriminalitet.
Øget brug af tilhold (Tilholdsloven): Adgangen til at meddele tilhold og opholdsforbud udvides til også at omfatte stalking, ulovlig tvang, trusler på livet og afpresning.
Økonomiske Konsekvenser
Lovforslaget forventes at medføre samlede merudgifter for staten på 6,5 mio. kr. i 2025 og 14,3 mio. kr. årligt fra 2026 og frem. Disse dækker udgifter til politi, anklagemyndighed og kriminalforsorg.
Justitsministeriet
