Forslag til Lov om offentligt ansattes ytringsfrihed

Ytringsfrihedens Indhold og Begrænsninger (§ 2)

Hovedregel: Offentligt ansatte må ikke mødes med negative ansættelsesretlige reaktioner (f.eks. disciplinærstraf, afskedigelse, undladelse af løntillæg, ændring i arbejdsområde) på grund af ytringer, som fremsættes på egne vegne. De må heller ikke hindres i at fremsætte sådanne ytringer.

Ytringer på egne vegne defineres som ytringer fremsat som privatperson, som modtageren ikke vil kunne opfatte som udtryk for myndighedens synspunkt. Der kan være behov for at præcisere, at man ytrer sig på egne vegne, især for højtstående ansatte eller ved brug af arbejdsmail. Normalt er det ikke nødvendigt ved brug af private profiler på sociale medier. Beskyttelsen omfatter alle former for ytringer uanset formidlingsform (tekst, tale, billeder, faglige beskrivelser, politiske holdninger m.v.).

Undtagelser fra ytringsfriheden (§ 2, stk. 2): Ytringsfriheden gælder ikke, hvis:

• Ytringen indeholder fortrolige oplysninger (nr. 1): Dette omfatter oplysninger, der er strafbare at videregive eller udnytte efter straffelovens bestemmelser om tavshedspligt (§ 152) eller anden lovgivning. Fortrolige oplysninger kan være personlige forhold eller oplysninger, der er nødvendige at hemmeligholde af hensyn til offentlige eller private interesser. Oplysninger om egne ansættelsesforhold er dog normalt ikke fortrolige. Videregivelse kan være berettiget, hvis der foreligger samtykke, eller hvis det sker i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller eget eller andres tarv (§ 152 e).
• Ytringen er freds- eller ærekrænkende (nr. 2): Ytringer i strid med straffelovens kapitel 27, f.eks. injurierende udtalelser eller videregivelse af rent private forhold, er ikke beskyttet.
• Ytringen er fremsat i urimelig grov form, eller der er tale om åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for den offentligt ansattes eget arbejdsområde (nr. 3): Offentligt ansatte må gerne udtale sig kritisk, men ikke i en urimelig grov form (udskældende, hånende, latterliggørende) eller med bevidst eller groft uagtsomt ukorrekte oplysninger. Satire, sarkasme og polemiske vendinger er dog tilladt, så længe ytringen ikke bliver åbenbart urigtig eller urimelig grov.
• Hensynet til myndighedens eller institutionens m.v. interne beslutningsproces og funktionsevne i særlige tilfælde tilsiger det (nr. 4): Denne begrænsning gælder primært for centralt placerede medarbejdere, der har medvirket i beslutningsprocessen, og vedrører sager inden for den pågældendes eget arbejdsområde. Adgangen til at udtale sig kan være snævrere, inden en beslutning er truffet. Offentligt ansatte har dog en vidtgående adgang til at udtale sig om ressourcemæssige spørgsmål, der har betydning for deres ansættelses- og arbejdsforhold.

Følgevirkninger af lovlig ytring: Selvom en ytring er lovlig, kan følgevirkninger som f.eks. samarbejdsvanskeligheder i visse tilfælde danne grundlag for negative ledelsesreaktioner. Dette kræver dog, at vanskelighederne er betydelige, kan tilskrives den pågældende, er søgt løst med mindre indgribende foranstaltninger, og at der foreligger et særligt sikkert bevismæssigt grundlag.

Ikrafttrædelse (§ 3)

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.

Geografisk Anvendelsesområde (§ 4)

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da det arbejds- og ansættelsesretlige område er overtaget af disse selvstyrende områder.

Hovedprincipper for Ytringsfrihed

Offentligt ansatte har som udgangspunkt samme udstrakte ytringsfrihed som alle andre borgere, hvilket er forankret i Grundlovens § 77 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10. Man må som ansat gerne ytre sig kritisk om sin egen arbejdsplads, uden at man først skal have rejst kritikken internt.

De centrale rammer for ytringsfriheden kan opsummeres i følgende punkter:

• Ytring på egne vegne: Det skal være klart, at man udtaler sig som privatperson og ikke på vegne af myndigheden.
• Tavshedspligt: Man må ikke videregive fortrolige oplysninger, man har fået kendskab til gennem sit arbejde. Dette er reguleret i straffelovens § 152.
• Formen på ytringen: Man må ikke fremsætte freds- eller ærekrænkende ytringer eller udtale sig i en urimelig grov form.
• Indholdet af ytringen: Man må ikke bevidst eller groft uagtsomt fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold.

Begrænsninger og Særlige Hensyn

Selvom udgangspunktet er en meget bred ytringsfrihed, findes der visse begrænsninger:

Særlige Rettigheder: Meddeleret og Whistleblowing

• Meddeleret: Offentligt ansatte har en særlig ret (og undertiden pligt) til at videregive oplysninger om ulovligheder eller fagligt uforsvarlige forhold. Fortrolige oplysninger kan videregives til f.eks. pressen, hvis det sker for at varetage en åbenbar almeninteresse, jf. straffelovens § 152 e.
• Whistleblowing: Den nye whistleblowerlov har etableret ordninger på arbejdspladser med over 50 ansatte. Dette giver en beskyttet kanal til at indberette alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold, uden frygt for negative konsekvenser. Loven indskrænker ikke den almindelige ytringsfrihed.

Ledelsens Reaktion på Ytringer

En lovlig ytring kan ikke i sig selv føre til negative ansættelsesretlige reaktioner som advarsel, afskedigelse eller forringede arbejdsvilkår. Ledelsen kan ikke pålægge de ansatte en generel loyalitetsforpligtelse, der begrænser deres ytringsfrihed yderligere end lovgivningen.

I sjældne tilfælde kan følgevirkningerne af en lovlig ytring (f.eks. alvorlige og beviselige samarbejdsvanskeligheder) danne grundlag for en ansættelsesretlig reaktion. Her stilles der dog meget strenge krav til ledelsens bevisbyrde, og hensynet til ytringsfriheden vejer tungt.