Lovforslag om udvidet adgang til social stofmisbrugsbehandling for indsatte i fængsler og arresthuse

Kriminalforsorgen kan kun afslå, afbryde eller begrænse behandlingen, hvis der er afgørende hensyn, såsom:

• Sikkerhedsmæssige forhold: Hvis en indsat er til fare for personale eller medindsatte.
• Ordensmæssige forhold: Hvis en indsat obstruerer eller modarbejder behandlingen.

Behandlingstilbuddet struktureres i et mere målrettet forløb:

1. Motivations- og forbehandling: Afdækning af den indsattes motivation og behandlingsbehov gennem samtaler og visitation.
2. Primær behandling: Et mere intensivt forløb med f.eks. gruppeterapi og kognitiv terapi, der skal hjælpe den indsatte med at stoppe misbruget.
3. Efterbehandling: Giver redskaber til at fastholde en stoffri tilværelse efter løsladelse.

Forslaget udvider desuden tilbuddet om primær behandling til også at omfatte indsatte i arresthuse, hvis det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at overføre dem til en anden afsoningsinstitution. Endelig præciseres det i lovteksten, at der er tale om social behandling, for at adskille den fra den lægelige/somatiske behandling.

Teknisk korrektion

Lovforslaget retter en fejl i straffuldbyrdelseslovens § 106, stk. 3, ved at fjerne en henvisning til et ophævet kapitel (kapitel 13 b) om afsoning på bopælen. Dette er en teknisk rettelse uden indholdsmæssig betydning for de nye regler.

Ændringer i retsplejeloven

For at sikre ensartede regler for alle frihedsberøvede i kriminalforsorgens institutioner, får justitsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for varetægtsarrestanters ret til social stofmisbrugsbehandling. Disse regler forventes at afspejle de nye regler for dømte indsatte.

Bemyndigelsen vil også blive brugt til at regulere adgangen for udlændinge, der er frihedsberøvet efter udlændingeloven:

• Som udgangspunkt vil denne gruppe ikke have ret til vederlagsfri social stofmisbrugsbehandling.
• Behandling kan dog tilbydes, hvis særlige forhold taler for det, f.eks. ved langvarig frihedsberøvelse eller afgørende helbredsmæssige hensyn.
• Det understreges, at denne gruppe fortsat har ret til somatisk behandling af deres stofmisbrug, f.eks. abstinens- og substitutionsbehandling (metadon).

Ikrafttrædelse og territorialt anvendelsesområde

Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men ændringerne i straffuldbyrdelsesloven (§ 1) kan sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.

Lovforslaget ændrer den primære betingelse for at modtage behandling. Den nuværende regel, hvor en indsat skal skønnes egnet og motiveret, erstattes af en generel ret til vederlagsfri social behandling mod stofmisbrug.

Denne ret kan kun fraviges, hvis afgørende sikkerheds- eller ordensmæssige forhold taler imod. Dette kan for eksempel være, hvis:

• En indsat udgør en fare for personale eller medindsatte.
• En indsat aktivt modarbejder behandlingen, f.eks. for at undgå anden beskæftigelse.

Struktureret behandlingsforløb

Behandlingen vil blive tilbudt i et struktureret forløb, der typisk omfatter tre faser:

1. Motivations- og forbehandling: Afdækning af den indsattes motivation og behandlingsbehov gennem samtaler og visitation.
2. Primær behandling: Et mere intensivt forløb med f.eks. gruppeterapi, kognitiv terapi og undervisning, tilpasset afsoningstidens længde.
3. Efterbehandling: Giver den indsatte redskaber til at leve en stoffri tilværelse efter løsladelse, primært gennem samtaler og aktiviteter, der forebygger tilbagefald.

Udvidelse til arresthuse

Forslaget udvider behandlingstilbuddet, så indsatte, der afsoner i et arresthus og har gennemført forbehandling, kan tilbydes primær stofmisbrugsbehandling i arresthuset. Dette gælder, hvis det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at overføre dem til en anden afsoningsinstitution. Indholdet af behandlingen kan dog være begrænset af de fysiske og sikkerhedsmæssige rammer i arresthuset.

Teknisk lovrettelse

Lovforslaget indeholder en teknisk rettelse i straffuldbyrdelseslovens § 106, stk. 3, hvor en henvisning til et ophævet kapitel (kapitel 13 b om afsoning på bopælen for visse udlændinge) fjernes.

Ændringer i retsplejeloven (§ 2)

Bemyndigelse vedrørende varetægtsarrestanter

Justitsministeren får en ny, specifik bemyndigelse i retsplejelovens § 776 til at fastsætte regler om varetægtsarrestanters ret til social behandling mod stofmisbrug.

Denne bemyndigelse forventes anvendt til at:

• Give varetægtsarrestanter en ret til social stofmisbrugsbehandling på linje med dømte, med samme undtagelser vedrørende sikkerheds- og ordenshensyn.
• Tilbyde det samme tre-fasede behandlingsforløb til varetægtsarrestanter.
• Styrke koordineringen med sociale myndigheder ved løsladelse eller overførsel.

Særlige regler for frihedsberøvede udlændinge

Bemyndigelsen vil også blive brugt til at fastsætte særlige regler for udlændinge, der er frihedsberøvet i medfør af udlændingeloven. For denne gruppe vil udgangspunktet være, at de ikke har ret til vederlagsfri social stofmisbrugsbehandling. Behandling kan dog tilbydes, hvis særlige forhold taler for det, f.eks. ved udsigt til langvarig frihedsberøvelse eller af helbredsmæssige årsager. Denne begrænsning gælder kun den sociale behandling og påvirker ikke retten til medicinsk behandling som f.eks. abstinens- eller substitutionsbehandling.

Ikrafttrædelse og territorialt anvendelsesområde (§§ 3 og 4)

• Ikrafttrædelse: Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden for at give kriminalforsorgen tid til at implementere de nødvendige ændringer.
• Territorium: Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ændringerne i straffuldbyrdelsesloven (§ 1) kan dog sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Ændringen i retsplejeloven (§ 2) gælder ikke for nogen af dem, da de har egne retsplejelove.