Lov om ændring af forældreansvarsloven vedrørende forældre dømt for terrorisme

• §§ 114-114 j: Forskellige former for terrorisme, herunder finansiering, hvervning, oplæring og deltagelse i terrorgrupper.
• § 101 a: Tilslutning til en fjendtlig væbnet styrke i udlandet.
• § 136, stk. 2 og 3: Offentlig billigelse af terrorisme, herunder som led i religiøs oplæring.

Konsekvensen er, at der etableres en klar formodning for, at det er bedst for barnet, at en forælder dømt for disse handlinger ikke har:

• Del i forældremyndigheden.
• Barnets bopæl hos sig.
• Samvær eller anden kontakt med barnet.

Fravigelse af Formodningsreglen

Formodningen er ikke absolut. Den kan fraviges, men kun i undtagelsestilfælde. Det kræver, at en konkret og dybdegående vurdering viser, at det er til barnets bedste at opretholde kontakt. I denne vurdering indgår:

• Barnets relation til den dømte forælder.
• Forbrydelsens karakter og grovhed.
• Risikoen for, at barnet udsættes for radikalisering eller ekstremisme.
• Oplysninger fra straffedommen, herunder eventuelle skærpende eller formildende omstændigheder.

Processen for at vurdere dette vil typisk involvere en børnesagkyndig undersøgelse, en belysning af forælderens omsorgsevne og en samtale med barnet, hvor barnets synspunkter tillægges vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.

Præcisering af Retsfølger

Lovforslaget præciserer, hvilke retsfølger udover ubetinget fængsel der aktiverer formodningsreglen. Det gælder kun de mest alvorlige foranstaltninger, hvor den dømte er frihedsberøvet eller anses for særligt farlig:

• Dom til anbringelse efter straffelovens § 68, 2. pkt., eller § 69 (f.eks. på sikret psykiatrisk afdeling).
• Dom til forvaring efter straffelovens § 70.

Mindre indgribende retsfølger, såsom behandlingsdomme uden frihedsberøvelse, er ikke omfattet af formodningsreglen, men vil stadig indgå i den generelle vurdering af barnets bedste.

Myndigheders Adgang til Oplysninger

Familieretshuset har efter § 4 a, stk. 2, adgang til at indhente oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister, hvis der er mistanke om, at en forælder har en relevant dom. Denne adgang udvides til også at omfatte de nye terrorrelaterede domme.

Ikrafttrædelse og Geografisk Anvendelse

• Ikrafttrædelse: Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2021.
• Anvendelse: Loven vil gælde for sager, der behandles af Familieretshuset og familieretten efter ikrafttrædelsen, også selvom sagen er påbegyndt før. Den gælder ligeledes for straffedomme, der er afsagt før lovens ikrafttrædelse.
• Geografisk område: Loven gælder ikke for Færøerne. Den kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med nødvendige tilpasninger.

Formålet med dette lovforslag er at udvide denne regel til også at gælde forældre dømt for terrorisme. Hensigten er at sikre, at hensynet til barnets trivsel og beskyttelse mod skadelig påvirkning altid vejer tungere end hensynet til en forælder, der er dømt for terror.

Udvidelse af formodningsreglen (§ 4 a)

Lovforslaget ændrer § 4 a, stk. 1, i forældreansvarsloven, så den udover de eksisterende forbrydelser også omfatter domme for overtrædelse af følgende bestemmelser i straffeloven:

• § 101 a: Tilslutning til en fjendtlig væbnet styrke i udlandet.
• §§ 114-114 j: En række bestemmelser om terrorisme, herunder udførelse af terrorhandlinger, finansiering, hvervning, oplæring, støtte til terrorgrupper og ophold i forbudsbelagte konfliktområder.
• § 136, stk. 2 og 3: Offentlig billigelse af terrorisme, herunder som led i religiøs oplæring.

Konsekvensen er, at der indføres en klar formodning for, at det er bedst for barnet at afskære kontakten (forældremyndighed, bopæl og samvær) til en forælder dømt for disse handlinger.

Undtagelser og vurderingen af barnets bedste

Formodningsreglen er ikke absolut. Den kan fraviges, hvis det efter en konkret og dybdegående vurdering findes at være bedst for det enkelte barn at opretholde kontakten. En sådan vurdering skal være baseret på en tværfaglig og grundig undersøgelse, som typisk vil omfatte:

• En børnesagkyndig undersøgelse.
• En belysning af den dømte forælders personlige egenskaber og omsorgsevne.
• Oplysninger fra kommunen.
• En samtale med barnet, hvor dets synspunkter tillægges vægt efter alder og modenhed.

I vurderingen indgår forbrydelsens karakter, omstændighederne omkring den, og om dommen indeholder oplysninger, der er relevante for forælderens omsorgsevne og risikoen for radikalisering af barnet. Hensynet til barnets ret til familieliv i henhold til internationale konventioner skal sikres.

Præcisering af omfattede retsfølger

Lovforslaget præciserer, at formodningsreglen gælder for forældre, der er idømt:

• Ubetinget fængselsstraf.
• Forvaring efter straffelovens § 70.
• Anbringelse efter straffelovens § 68, 2. pkt., eller § 69 (typisk for sindssyge, farlige kriminelle).

Det præciseres, at mildere behandlingsdomme, hvor sikkerhedshensyn ikke er det primære, ikke er omfattet af formodningsreglen. Sådanne domme vil dog stadig indgå i den generelle vurdering af, hvad der er bedst for barnet.

Ikrafttrædelse og territorialt anvendelsesområde

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2020. Den vil finde anvendelse på sager, der behandles i Familieretshuset eller familieretten efter denne dato, uanset hvornår straffedommen er afsagt. Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland.