Forslag til Lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service (Styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud)
Lovforslaget styrker socialtilsynets rammer for at sikre en mere ensartet, koordineret og effektiv tilsynspraksis.
Det økonomiske tilsyn med sociale tilbud skærpes markant for at sikre, at offentlige midler anvendes korrekt og gennemsigtigt.
Private sociale tilbud, der drives som personligt ejede virksomheder, udfases og skal være omdannet til selskaber eller selvejende institutioner senest den 1. januar 2025.
Der indføres skærpede krav til private tilbuds bestyrelsessammensætning og ledelse, herunder en 5-årig karantæne for ledere af tilbud, hvis godkendelse ophører.
Tilsynet med tilbud i koncerner og koncernlignende konstruktioner samles hos ét socialtilsyn for at øge gennemsigtigheden i de økonomiske pengestrømme.
Der indføres en skærpet oplysningspligt for både sociale tilbud og socialtilsynet for at forbedre informationsdelingen mellem myndigheder.
Loven træder i kraft den 1. januar 2022, med flere overgangsordninger for specifikke bestemmelser.
Lovforslaget har til formål at styrke socialtilsynet og det økonomiske tilsyn med sociale tilbud. Dette sker gennem en række ændringer i lov om socialtilsyn og lov om social service. Målet er at skabe et mere systematisk, ensartet og fagligt kompetent socialtilsyn og sikre, at offentlige midler anvendes til det tiltænkte formål, nemlig indsatsen for borgerne.
Styrkelse af Socialtilsynet
Lovforslaget introducerer flere tiltag for at styrke socialtilsynets arbejde:
Specialistfunktioner: Social- og ældreministeren får bemyndigelse til at samle tilsynet med visse typer af tilbud (f.eks. sikrede institutioner, koncerner) hos enkelte socialtilsyn, der fungerer som specialistfunktioner. Dette skal sikre en mere ensartet og kompetent praksis.
Koncerner og koncernlignende konstruktioner: Der indføres en klar definition af koncernlignende konstruktioner (§ 2 a). Tilsynet med alle tilbud i en koncern eller lignende samles hos ét socialtilsyn, bestemt af koncernens hovedadresse, for at skabe bedre overblik over økonomien.
Skærpet oplysningspligt: Både tilbud og socialtilsyn får en skærpet pligt til at dele information. Tilbud skal af egen drift og uden unødigt ophold oplyse socialtilsynet og den anbringende kommune om (§ 12). Socialtilsynet får pligt til at videregive relevante oplysninger om bekymrende forhold til andre offentlige myndigheder (§ 10).
bekymrende forhold og hændelser
Whistleblowerordning: Socialtilsynets whistleblowerordning styrkes, så socialtilsynet uden samtykke kan videregive indholdet af en henvendelse til en anden myndighed, hvis det er relevant og nødvendigt for myndighedens opgavevaretagelse (§ 11).
Styrket rolle for Socialstyrelsen: Socialstyrelsens rolle som auditfunktion styrkes. Styrelsen kan beslutte, at socialtilsynene skal deltage i obligatoriske aktiviteter for at sikre ensartet praksis. Den årlige rapport fra Socialstyrelsen skal have et skærpet fokus på, om tilsynene har en ensartet praksis (§ 24).
Tilsynsrapport: Det lovfæstes, at socialtilsynet skal udarbejde en tilsynsrapport efter hvert gennemført tilsyn (§ 7).
Styrkelse af det Økonomiske Tilsyn
For at sikre bedre kontrol med de offentlige midler indføres en række nye økonomiske krav:
Krav til virksomhedsform: Private sociale tilbud kan fra lovens ikrafttrædelse ikke længere oprettes som personligt ejede virksomheder (enkeltmandsvirksomheder eller interessentskaber). Eksisterende tilbud af denne type skal omdannes til f.eks. anpartsselskab, aktieselskab eller selvejende institution inden 1. januar 2025, ellers bortfalder deres godkendelse (§ 12 b og § 3).
Skærpede krav til budget og økonomi: Socialtilsynet får nye værktøjer til at vurdere tilbuddenes økonomi:
De skal vurdere, om et tilbud er uforholdsmæssigt dyrt i forhold til kvaliteten og bemærke dette på Tilbudsportalen (§ 11 a).
De skal vurdere løn til ledelsen i private tilbud og offentliggøre vurderingen på Tilbudsportalen (§ 11 a).
De skal godkende budgetter og kan afvise dem, hvis de indeholder uvedkommende udgifter eller ikke sikrer ansvarlig forvaltning af offentlige midler (§ 11 b).
De skal påse, at leje af ejendom sker til markedsleje og kan kræve en uafhængig valuarvurdering betalt af tilbuddet (§ 11 b).
Skærpede krav til revision: Revisors rolle styrkes. Revisor skal bl.a. påse, at regnskabet ikke afviger væsentligt fra det godkendte budget, ikke indeholder uvedkommende udgifter, og at handler i koncerner sker på markedsvilkår (§ 18). Socialtilsynet kan kræve, at et tilbud udpeger en ny revisor, hvis den nuværende ikke lever op til kravene.
Krav til bestyrelse og ledelse:
Der indføres nye, skærpede krav til bestyrelser i private tilbud. Flertallet af medlemmerne skal være uafhængige af tilbuddets leder, og der indføres medarbejderrepræsentation i bestyrelsen (§ 14).
Der indføres en 5-årig karantæne for personer, der var ledere af et tilbud, på det tidspunkt hvor socialtilsynet ophævede tilbuddets godkendelse. Disse personer må i perioden ikke ansættes som leder eller sidde i bestyrelsen for et andet socialt tilbud (§ 14 a).
Ændringer i Serviceloven
Ændringerne i serviceloven er primært af teknisk karakter for at sikre overensstemmelse med de nye regler i socialtilsynsloven. Begrebet "driftsaftale" ensrettes, og Socialstyrelsens mulighed for stikprøvekontrol med oplysninger på Tilbudsportalen præciseres.
Ikrafttrædelse og Overgangsordninger
Loven træder i kraft den 1. januar 2022, men indeholder flere vigtige overgangsordninger for at give tilbuddene tid til at tilpasse sig de nye krav.
Bestemmelse
Ikrafttrædelse/Frist
Hovedloven
1. januar 2022
Karensperiode ved adresseskift (§ 1, nr. 4)
1. juli 2022
Omdannelse af personligt ejede virksomheder (§ 1, nr. 43)
Skal være sket senest 31. december 2024
Nye krav til bestyrelsessammensætning (§ 1, nr. 45)
Fuld implementering senest 1. januar 2025
Karantæne for ledere (§ 1, nr. 46)
Gælder for ansættelser efter 1. januar 2022
Nye krav til regnskab og revision (§ 1, nr. 52 & 53)
Dette lovforslag har til formål at effektivisere socialtilsynet i Danmark ved at indføre en mere risikobaseret tilgang og gennemføre en række regelforenklinger. Forslaget udmønter politiske aftaler om handicapområdet og kommunernes økonomi for 2025.
Baggrund og Formål
Lovforslaget er motiveret af et ønske om at målrette socialtilsynets ressourcer mod de sociale tilbud og plejefamilier, hvor der er størst risiko for kvalitetsbrist. Målet er at reducere den administrative byrde for velfungerende tilbud, så de kan frigøre ressourcer til de borgernære opgaver. Samtidig skal ændringerne sikre, at der fortsat er et stærkt og effektivt tilsyn, der kan gribe ind ved problemer.
Ny aftale om tre initiativer på handicapområdet: Socialtilsynet skal fokusere mere på brodne kar
Regeringen, Liberal Alliance, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre er enige om udmøntningen af tre initiativer fra rammeaftalen på handicapområdet.
Social- og Boligstyrelsens årsrapport om socialtilsynene er offentliggjort
Social- og Boligstyrelsens auditfunktion har udgivet den årlige statusrapport for 2023, der gør status over de fem socialtilsyns arbejde og økonomi.
Hovedpunkter i Lovforslaget
Mere Risikobaseret Tilsyn
Den mest markante ændring er overgangen fra et krav om årlige tilsynsbesøg til en risikobaseret model. Socialtilsynene skal fremover vurdere behovet for tilsyn ud fra en fælles, national risikomodel. Modellen skal baseres på aktuelle data og viden om risikofaktorer.
Tilbudstype
Nuværende Frekvens
Foreslået Minimumsfrekvens
Sociale tilbud (fx opholdssteder)
Mindst 1 gang årligt
Mindst hvert 3. år
Plejefamilier
Mindst 1 gang årligt
Mindst hvert 2. år
Som udgangspunkt skal tilsynsbesøg være uanmeldte. Hvis et besøg anmeldes, må varslet maksimalt være fire uger.
Justering af Kvalitetsmodellen
Kvalitetsmodellen, som socialtilsynet vurderer tilbud efter, forenkles:
Antallet af kvalitetstemaer reduceres fra syv til fem. Temaerne 'Uddannelse og beskæftigelse' og 'Selvstændighed og relationer' udgår.
Vurderingen ændres fra en 5-trins-skala til en binær score: 'opfyldt' eller 'ikke-opfyldt'. Dette skal fjerne incitamentet til at bruge ressourcer på at opnå en høj score og i stedet fokusere på at levere den nødvendige kvalitet.
Tilsynsrapporterne skal fremover fokusere på forhold, der har direkte betydning for tilbuddets mulighed for at bevare sin godkendelse.
Styrkelse af Whistleblowerordningen
For at understøtte den risikobaserede tilgang styrkes whistleblowerordningen:
Der indføres en frist på 5 arbejdsdage for socialtilsynets behandling af en henvendelse.
Socialtilsynet får mulighed for at orientere et tilbud om, at der er modtaget en henvendelse og det overordnede tema herfor, uden at afsløre kilden. Dette skal give tilsynet bedre mulighed for at undersøge forholdene.
Andre Væsentlige Ændringer
Fleksibel organisering: Social- og boligministeren får bemyndigelse til at udpege, hvilke og hvor mange kommuner der skal varetage socialtilsynsopgaven. Dette erstatter den nuværende lovbestemte model med fem tilsynskommuner.
Ophævelse af godkendelseskrav: Kravet om, at private tilbud skal indhente forudgående godkendelse til større vedligeholdelsesarbejder, ophæves. Vurderingen skal i stedet indgå i den almindelige budgetgodkendelse.
Samarbejde: Pligten for de fem socialtilsyn til at samarbejde, koordinere og udveksle viden for at sikre ensartethed præciseres i loven.
Økonomiske Konsekvenser
Der fastsættes en samlet årlig økonomisk ramme for socialtilsynene på 211 mio. kr. (2025-niveau). Dette er en reduktion på 62 mio. kr. i forhold til udgifterne i 2023. Besparelsen forventes at tilfalde kommunerne gennem lavere takster som følge af færre og mindre ressourcekrævende tilsynsbesøg.
Høringssvar
Mange høringsparter, herunder interesseorganisationer og socialtilsynene selv, udtrykker bekymring for, at den lavere tilsynsfrekvens kan føre til, at alvorlige problemer opdages for sent. Der er også rejst tvivl om, hvorvidt den nye risikomodel kan fungere effektivt med de reducerede ressourcer. Trods bekymringerne har høringssvarene primært ført til præciseringer i lovforslagets bemærkninger, da de overordnede rammer er fastlagt i politiske aftaler.
Ikrafttrædelse
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026.
Social- og Boligministeriet
