Forslag til Lov om ændring af byggeloven (Betingede byggetilladelser m.v.)

For at understøtte denne nye mekanisme udvides byggelovens formålsbestemmelse i § 1 til eksplicit at omfatte formålet om at sikre realiseringen af almene boliger.

Oversigt over centrale ændringer

Tekniske og Administrative Justeringer

Lovforslaget indeholder også en række andre justeringer:

• Tekniske specifikationer (§ 6 E): Der indføres en ny bemyndigelse til indenrigs- og boligministeren. Ministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer (f.eks. standarder), der henvises til i bygningsreglementet, ikke skal indføres i Lovtidende. Ministeren skal i stedet sikre, at der er anden adgang til informationen. Det bliver også muligt at fastsætte, at disse specifikationer er gældende, selvom de ikke foreligger på dansk.

• Mindsteafstand til vej (§ 8): Bestemmelsen præciseres, så det utvetydigt fremgår, at der i bygningsreglementet kan fastsættes regler om mindsteafstand for bebyggelse mod vej. Dette fjerner en tidligere juridisk usikkerhed, der førte til, at kravet blev fjernet fra bygningsreglementet i 2021.

• Markedsovervågning (§ 30 og § 31 B): For at styrke kontrollen med byggevarer foretages to præciseringer:

  • Straf: Hjemlen til at fastsætte bødestraf for overtrædelse af EU-regler udvides eksplicit til også at omfatte markedsovervågningsforordningen.
  • Kontroladgang: Myndighedernes adgang til kontrol uden retskendelse udvides til udtrykkeligt at omfatte transportmidler og 'andre lokaliteter', hvor byggevarer opbevares. Dette bringer loven tættere på EU-reglernes ordlyd.

• Redaktionelle ændringer: Henvisninger til 'Trafik- og Byggestyrelsen' rettes til 'Bolig- og Planstyrelsen' og 'markedsovervågningsmyndigheden' i relevante paragraffer.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2023. Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Landsbyggefondens nye rammer (2021-2026)

Lovforslaget omstrukturerer og fastsætter nye økonomiske rammer for Landsbyggefondens støtte til renovering. Den tidligere generelle pulje opdeles i mere specifikke formål for perioden 2021-2026.

Særlig pulje til afvikling af venteliste i 2021: Der afsættes en særskilt investeringsramme på 6.464 mio. kr. i 2021 til at afvikle Landsbyggefondens venteliste af prækvalificerede renoveringsprojekter. Disse projekter vil blive støttet efter de hidtil gældende, mere brede regler, men med et krav om en grøn revurdering for at sikre udnyttelse af energirenoveringspotentialer.

Nye renoveringsrammer (2021-2026): For nye projekter indføres en ny årlig rammestyring og specifikke investeringsrammer for perioden:

Disse nye indsatser er underlagt en samlet årlig udgiftsramme på 752 mio. kr. i 2021 og 2.222 mio. kr. årligt i 2022-2026.

Særlig indsats i udsatte boligområder: Den eksisterende ramme på 830 mio. kr. årligt til renovering i udsatte boligområder videreføres for 2021-2026.

Strammere regler for sammenlægning af boliger

For at modvirke at mindre og billigere boliger forsvinder, strammes reglerne for sammenlægning af almene boliger:

• I udsatte boligområder: Kommunalbestyrelsen kan fortsat godkende sammenlægninger, så længe den nye bolig ikke overstiger 140 m².
• Uden for udsatte boligområder: Sammenlægning kræver fremover godkendelse fra boligministeren og kan kun ske i særlige tilfælde, f.eks. ved dokumenterede og vedvarende udlejningsvanskeligheder eller for at opnå en mere blandet beboersammensætning. Boligen må heller ikke her overstige 140 m². Reglerne i boligreguleringsloven justeres, så de ikke længere gælder for almene boliger, hvilket sikrer en ensartet og strammere regulering.

Støtte til småøer og ø-kommuner

Der indføres nye ordninger for at fremme boligudbuddet på småøer (ikke-landfaste øer med under 1.200 beboere) samt på Fanø, Læsø, Samsø og Ærø:

• Etableringstilskud (§ 98 d, stk. 1): Et statsligt tilskud på 404.000 kr. pr. ny almen bolig inden for en samlet ramme på 30,3 mio. kr. i 2021-2026. Tilskuddet reducerer anskaffelsessummen og dermed huslejen.
• Huslejetilskud (§ 98 d, stk. 3): Et årligt tilskud på 20.020 kr. pr. bolig til nedsættelse af huslejen i eksisterende almene boliger på småøerne. Den samlede ramme er 6,1 mio. kr. for 2021-2026.
• Overskridelse af maksimumsbeløb (§ 119 c): Kommuner på småøerne får mulighed for at godkende nybyggeri, selvom anskaffelsessummen overstiger det fastsatte maksimumsbeløb. Som betingelse for støtten får kommunen fuld anvisningsret og dækker lejetab.

Bæredygtighed og Digitalisering

Loven introducerer flere nye initiativer for at fremme en grøn og digital omstilling:

• Grøn Garanti (§ 92 c): En ny garantiordning på 404 mio. kr., hvor Landsbyggefonden kan garantere for effekten af energiinvesteringer. Ordningen skal mindske den økonomiske risiko for boligafdelinger ved at dække eventuelle ikke-realiserede energibesparelser.
• Udviklings- og forsøgspuljer (§ 92 b): En samlet ramme på 55,5 mio. kr. til at fremme nye løsninger:
  • 50,5 mio. kr. til forsøg med miljø- og klimavenlige løsninger (f.eks. nye materialer, genanvendelse).
  • 5,0 mio. kr. til forsøg med digitale løsninger (f.eks. til optimering af drift og indeklima).

Andre væsentlige ændringer

• Forlængelse af finansieringsregler: De nuværende regler om nedsat og differentieret kommunal grundkapital for almene boliger (§ 118 a) og nedsat kapitalindskud for friplejeboliger (§ 12 i friplejeboligloven) forlænges til udgangen af 2026.
• Nedrivningspulje (§ 92): Der afsættes en ny ramme på 266,4 mio. kr. i 2021-2026 til støtte for nedrivning af almene boliger, som ikke er rettet specifikt mod udsatte boligområder.
• Center for Boligsocial Udvikling (§ 91 c): Finansieringen af centeret forlænges til og med 2026 med 6,2 mio. kr. årligt.
• Landsbyggefondens bidrag til staten (§ 92 a): Fonden skal fremover refundere statens udgifter til analyser af den almene sektor og til driften af en effektiviseringsenhed.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2021.