Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra en tiltalt i en større straffesag vedrørende bedrageri for ca. 80 millioner kroner samt afpresning. Klagen er rettet mod mediet BT for en artikel publiceret på bt.dk, der beskriver de økonomiske omkostninger til forsvarersalærer og årsagerne til sagens forsinkelse.
Artiklen tog udgangspunkt i, at de tiltaltes forsvarere havde modtaget over tre millioner kroner i salær, før sagen overhovedet var påbegyndt i byretten. En væsentlig del af artiklen fokuserede på en forsinkelse af sagen på mere end 13 måneder, som ifølge artiklen skyldtes den hovedtiltaltes psykiske helbredstilstand.
Den tiltalte havde fremlagt erklæringer fra sin egen speciallæge i psykiatri, der vurderede, at han ikke var i stand til at overvære retsmøderne. Imidlertid blev Retslægerådet inddraget for at vurdere den tiltaltes tilstand, hvilket førte til en ny vurdering af hans evne til at deltage i retssagen.
Klageren, repræsenteret ved sin advokat, gjorde gældende, at BT havde tilsidesat god presseskik på flere punkter:
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af BT for overtrædelse af god presseskik. Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på følgende punkter:
Nævnet konstaterede, at Retslægerådet i overensstemmelse med en kendelse fra Østre Landsret havde udtalt, at klagerens psykiske tilstand ikke var til hinder for fremmøde. Da artiklen specifikt beskæftigede sig med de psykiske vurderinger og ikke de somatiske forhold, fandt nævnet, at BT's beskrivelse af, at Retslægerådet havde "afvist" eller "underkendt" psykiaterens vurdering, var en korrekt gengivelse af sagens realitet på det foreliggende grundlag.
Vedrørende citaterne fra senioranklageren vurderede nævnet, at det klart fremstod som anklagerens subjektive vurdering og generelle retspolitiske kommentarer. Da Retslægerådet rent faktisk var nået til en anden konklusion end klagerens egen læge, var det ikke i strid med god presseskik at bringe disse udtalelser i den konkrete sammenhæng.
Pressenævnet præciserede i overensstemmelse med Medieansvarsloven § 12, at BT som medie er fuldt ansvarlig for indholdet af artikler, de bringer, uanset om de er baseret på telegrammer fra nyhedsbureauer som Ritzau. Dog fandt nævnet i denne konkrete sag, at kravene til korrekt og objektiv nyhedsformidling var overholdt.
| Klagepunkt | Resultat | Begrundelse |
|---|---|---|
| Gengivelse af Retslægerådet | Ikke medhold | Gengivelsen var i overensstemmelse med de faktiske juridiske vurderinger |
| Brug af anklager-citat | Ikke medhold | Fremstod tydeligt som en subjektiv kildevurdering |
| Samlet god presseskik | Ikke medhold | Mediet overholdt kravene til objektivitet og korrekthed |
Uddannelsesinstitutionen og rektor Alexander von Oettingen får medhold i sag om manglende sammenhæng mellem kritik og genmæle.
Forsvarets EfterretningstjenesteSagen omhandler et radioindslag i programmet ”AK24syv”, der satte kritisk fokus på advokatfirmaet Opus’ metoder til at inddrive vederlag for ulovlig fildeling af film. Advokatfirmaet udsender på vegne af rettighedshavere forligstilbud til internetabonnenter, hvis IP-adresser er blevet registreret i forbindelse med ulovlig download eller streaming af værker som eksempelvis filmen ”Nightcrawler”.
I udsendelsen medvirkede en privatperson, der havde modtaget et brev fra Opus, samt en jurastuderende, der driver en vejledningsside for modtagere af sådanne breve. Kritikken i indslaget fokuserede på:
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.
Københavns Byret har frifundet to journalister og en chefredaktør fra Berlingske Tidende i en principiel sag om offentliggørelse af fortrolige dokumenter fra Forsvarets Efterretningstjeneste.
Advokatfirmaet Opus blev repræsenteret i indslaget via et forud optaget telefoninterview. Firmaet klagede efterfølgende over, at de ikke var blevet orienteret om de øvrige deltageres medvirken, og at de derfor ikke havde mulighed for at forsvare sig mod de specifikke anklager. Herunder blev det anført, at kilden bag kritikken havde personlige interesser og tidligere var straffet for overtrædelse af ophavsretten.
Firmaet påpegede desuden, at radioværten gav et misvisende indtryk af, at advokaten ikke ønskede at deltage live i studiet, selvom han aldrig var blevet inviteret til dette format. Der blev rejst spørgsmål om faktuelle fejl vedrørende sagsomkostninger i småsager og geografisk udbredelse af inddrivelsesmetoderne.
Denne sag omhandler en omfattende klage fra fagforbundet 3F over Jyllands-Postens artikelserie med titlen ”Den beskidte ...
Læs mereSagen omhandler en klage fra en tidligere forstander for et regionalt bosted over en artikelserie i Fyens Stiftstidende,...
Læs mereHøjesteret fastslår: Liveblogging fra retssager skal som udgangspunkt forbydes for at sikre vidneafhøringers integritet
