Ophævelse af tilladelse til markvanding på grund af uklarhed om indvindingsmængde

Billund Kommune meddelte den 8. juli 2014 en fornyet tilladelse til indvinding af op til 4.000 m³ grundvand årligt til markvanding. Tilladelsen, gældende i 15 år, indeholdt et vilkår om, at kontrollen med den årligt indvundne vandmængde skulle baseres på et gennemsnit over tre år.

Kommunens vurdering og begrundelse

Kommunens beregninger og miljøvurderinger var baseret på en årlig indvinding på 4.000 m³. Kommunen anerkendte, at den samlede tilladte indvinding i oplandet reducerede sommervandføringen i det nærliggende vandløb med 19 %, hvilket overskrider den fastsatte grænse på 15 %. Tilladelsen blev alligevel givet med den begrundelse, at den gennemsnitlige indvindingsmængde var reduceret i forhold til den tidligere tilladelse. Ligeledes var boringen placeret 230 meter fra en beskyttet sø, hvilket er inden for afstandskravet på 300 meter, men dette blev også anset for acceptabelt grundet den reducerede gennemsnitlige indvinding.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen med flere hovedpunkter:

• Uoverensstemmelse i administration: Vilkåret om et treårigt gennemsnit muliggør en væsentligt højere indvinding i enkelte år end de 4.000 m³, som miljøvurderingen er baseret på.
• Lang tilladelsesperiode: En 15-årig tilladelse foregriber fremtidige vandplaner.
• Mangelfuld VVM-screening: Der var ikke foretaget en reel VVM-screening.
• Overskridelse af påvirkningsgrad: Påvirkningen af vandløbet på 19 % overstiger den tilladte grænse på 15 %.

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede Billund Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet ophævede ligeledes kommunens VVM-afgørelse.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet fandt, at vilkåret om, at kontrollen med den årligt indvundne vandmængde foretages som et gennemsnit over tre år, skabte uklarhed om den maksimalt tilladte årlige indvindingsmængde. Denne tvivl betød, at grundlaget for kommunens miljøvurdering var mangelfuldt. Vurderingen var baseret på en indvinding på 4.000 m³ årligt, men vilkåret kunne potentielt tillade en væsentligt større indvinding i enkelte år, hvilket ville medføre en større miljøpåvirkning end den vurderede.

Da der var usikkerhed om den faktiske maksimale indvindingsmængde, var der ifølge nævnet ikke overensstemmelse mellem det projekt, der var givet tilladelse til, og det projekt, der var blevet VVM-screenet. Afgørelsen om vandindvinding efter Vandforsyningsloven § 18 og VVM-afgørelsen efter led derfor af væsentlige retlige mangler.