Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om VVM-screening af råstofindvinding i Vejen Kommune

Sagens baggrund og projektbeskrivelse

Det ansøgte område ligger inden for et udpeget graveområde i Region Syddanmarks Råstofplan 2008. Der var meddelt tilladelse til indvinding af 110.000 m³ sand, sten og grus årligt, heraf ca. 15.000 m³ under grundvandsspejl, over en 10-årig periode. Det tilladte graveområde udgjorde ca. 20,5 ha. Området er udpeget som et område med drikkevandsinteresser, men ikke som et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), og det ligger uden for indvindingsoplande til almene vandværker.

Kommunens screeningsvurdering

Kolding Kommune vurderede, at råstofindvindingen ikke var omfattet af VVM-pligt. Kommunens screening og VVM-screeningsskema indeholdt følgende vurderinger:

• Hovedparten af graveområdet var omfattet af kommuneplanens retningslinje for økologiske forbindelseslinjer, men da graveområdet ikke afskar forbindelseslinjen og kunne reetableres som natur, var det ikke en hindring.
• Anlæg af en vej gennem et område med løvfrøer krævede afværgeforanstaltninger, herunder etablering af et nyt løvhegn tættere på søen for at sikre frøernes levested. Hegnet skulle etableres, inden vejen blev anlagt.
• Det ansøgte indvindingsareal på ca. 24,6 ha blev reduceret til 20,5 ha efter fradrag af en beskyttet eng, en beskyttet mose efter Naturbeskyttelsesloven § 3 og en gravefri zone på 25 meter.
• Gravning 2 meter under grundvandsspejlet uden grundvandssænkning vurderedes ikke at have væsentlig indflydelse på omkringliggende boringers ydeevne. Dog anerkendte kommunen, at en eventuel forurening kunne trækkes mod boringerne, hvis lerlagene ikke var sammenhængende.
• Kommunen dispenserede fra støjvejledningens vejledende støjgrænse på 40 dB(A) til 55 dB(A) i tidsrummet 06.00-07.00.

Kommunens bemærkninger til klagerne

Kommunen anførte, at råstofindvindingstilladelsen indeholdt krav om en redegørelse fra råstofindvinderen, der skulle sikre, at der ikke skete kortslutning mellem grundvandsmagasinerne. Denne redegørelse skulle indsendes, inden gravningen måtte påbegyndes. Kommunen anerkendte, at vurderingen af geologien og forureningsrisikoen var baseret på antagelser, men vilkåret sikrede, at ansøger forholdt sig til problemstillingen.

Vedrørende løvfrøerne bemærkede kommunen, at etablering af det nye hegn var en afværgeforanstaltning for at sikre egnede rastepladser. Da frøerne primært vandrer i skumringen og om natten, hvor der er begrænset færdsel, vurderedes vejen ikke at udgøre en væsentlig spredningsbarriere.

Angående den kumulative effekt havde kommunen vurderet vandindvinding, vindmøller, natur og anvendelse af området og konkluderede, at der ikke forventedes væsentlige indvirkninger på disse områder.