Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage indgivet til Planklagenævnet vedrørende en forudgående høring foretaget af Svendborg Kommune. Høringen, som blev iværksat den 21. december 2017, omhandlede et kommende kommuneplantillæg, der skulle muliggøre opførelsen af et biogasanlæg på en ejendom på Tåsinge. Høringen blev gennemført i henhold til Planloven § 23 c.
Klageren, der bor i nærheden af det påtænkte biogasanlæg, indgav klage den 29. december 2017. Klagen fokuserede på flere punkter:
Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da nævnet vurderede, at Svendborg Kommunes brev af 21. december 2017 ikke udgjorde en afgørelse i planlovens forstand. Nævnet har derfor ikke kompetence til at behandle klagen.
Nævnet lagde vægt på, at kommunens brev udelukkende var en forudgående høring forud for udarbejdelsen af et forslag til kommuneplantillæg. Kommunen havde således ikke med brevet endeligt vedtaget kommuneplantillægget eller truffet en anden form for afgørelse, der kunne påklages til Planklagenævnet i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.
Planklagenævnet bemærkede, at såfremt kommunen senere udarbejder og endeligt vedtager kommuneplantillægget, vil selve planvedtagelsen kunne påklages til nævnet. En sådan klage vil dog være begrænset til retlige spørgsmål, da nævnet ikke kan efterprøve kommunens skøn over planløsningens hensigtsmæssighed.
Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
Albertslund KommuneKommunalbestyrelsen har sendt forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for et nyt botilbud på Skallerne 1 i høring frem til april 2026.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Brøndby KommuneSagen omhandler klager over Svendborg Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 2017.08 og lokalplan nr. 633 for Skarø, som blev vedtaget den 17. september 2019. Flere klagere indbragte sagen for Planklagenævnet med anførsler om inhabilitet, manglende overensstemmelse mellem planerne og kommuneplanen, manglende tilbagemelding på indsigelser samt gener som støj, udsyn og faldende ejendomspriser. Klagerne havde også klaget over kommunens afgørelse om ikke-VVM-pligt, hvilket blev behandlet af Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Skarø er en ø i det sydfynske øhav på ca. 198 ha, beliggende i kystnærhedszonen og landzone. Hele øen er omfattet af Natura 2000-område N127, Det Sydfynske Øhav, som inkluderer habitatområde H111 og fuglebeskyttelsesområderne F71 og F72, samt Ramsar-område 17. Området er kendt for vigtige ynglelokaliteter for fugle som klyder og havterner, især på Skarø Odde, Kalveodde og ved Troelskær, hvor der er adgangsbegrænsninger i yngleperioden.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Kommuneplanen indeholder retningslinjer for antenner og antennemaster, der generelt fraråder placering i internationale naturbeskyttelsesområder og kræver hensyn til landskab og visuel påvirkning. Landskabsanalysen for øerne Drejø, Skarø og Hjortø betegner dem som sårbare kystlandskaber, der kræver særlige hensyn.
Kommunen igangsatte planlægningen i oktober 2017 med en forudgående høring i februar-marts 2018. Forslag til lokalplan nr. 633 og kommuneplantillæg nr. 2017.08 blev udarbejdet og sendt i høring fra marts til maj 2019. Kommuneplantillægget udlægger fem nye områder på Skarø til rekreative formål (feriehytter, konference- og spafaciliteter), blandet bolig og erhverv, bolig samt et teknisk anlæg til en antennemast. Lokalplanen fastsætter specifikke bestemmelser for antennemasten, herunder at den skal kunne udnyttes af flere operatører, have et maksimalt grundareal på 10x10 meter og en maksimal højde på 42 meter.
Miljøscreeningen konkluderede, at planerne ikke ville påvirke Natura 2000-området væsentligt, og at der derfor ikke var krav om en fuld Natura 2000-konsekvensvurdering. Dette skyldtes, at der ikke var naturtyper eller egnede levesteder for udpegningsgrundlagets arter inden for lokalplanområderne, og at de planlagte områder allerede var præget af menneskelig aktivitet. Screeningen bemærkede dog vigtigheden af ynglelokaliteter for fugle og de eksisterende adgangsbegrænsninger.
Klagerne fastholdt, at der var inhabilitet, da lodsejeren, der tillod masten, sad i det udvalg, der behandlede sagen. De mente, at masten blev placeret i et Natura 2000-område i strid med planloven, og at kommunen ikke havde undersøgt alternative placeringer tilstrækkeligt. Desuden anførte de, at planerne ikke fulgte kommuneplanens retningslinjer for telemaster, og at kommunen ikke havde redegjort for behovet for masten. Endelig klagede de over manglende tilbagemelding på indsigelser fra forhøringen.
Sagen omhandler Sønderborg Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 15 til kommuneplan 2017-2029 og lokalpl...
Læs merePlanklagenævnet behandlede en klage fra en grundejerforening over Hørsholm Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplanti...
Læs mereHøring om ny energipark ved Farris: 301 hektar til sol og vind i Kolding Kommune
