Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Planklagenævnet traf den 11. august 2017 afgørelse i sag NMK-33-03700, hvor klager ikke fik medhold. Afgørelsen blev truffet i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Efterfølgende anmodede klager om genoptagelse af sagen.
Klagers advokat anmodede den 4. september 2017 om genoptagelse med ønske om, at Planklagenævnet forholder sig til indholdet af klagen af 9. juni 2016. Klager præciserede den 1. oktober 2017, at han ønskede en konkret besvarelse af spørgsmål vedrørende byggelinje, taghældning og koter fra den oprindelige klage. Efter indbetaling af gebyr behandlede Planklagenævnet henvendelsen som en anmodning om genoptagelse.
Helsingør Kommune havde den 13. maj 2016 givet byggetilladelse til opførelse af et enfamiliehus på ejendommen [adresse1]. Tilladelsen inkluderede flere dispensationer fra lokalplanen:
En nabo påklagede kommunens afgørelse den 9. juni 2016. Klager gjorde gældende, at dispensationerne var i strid med lokalplanens principper, med henvisning til lokalplanens formålsbestemmelse og redegørelsesdel. Klager anførte desuden, at byggeriet kunne placeres inden for byggelinjen uden vanskeligheder, og at dispensationen medførte uberettiget genevirkning i form af tab af udsigt og reduceret herlighedsværdi for naboejendommene.
I sin afgørelse af 11. august 2017 gav Planklagenævnet ikke klager medhold. Nævnet fandt ikke, at dispensationerne fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser i lokalplanens § 6, stk. 1, § 7, stk. 5, og § 8, stk. 4, var i strid med lokalplanens principper. Nævnet lagde vægt på, at lokalplanens formålsbestemmelse ikke specifikt henviste til de pågældende bestemmelser, og at lokalplanens karakter og detaljeringsgrad ikke førte til et andet resultat. Det blev også fremhævet, at lokalplanens redegørelsesdel primært er oplysende og kun i visse tilfælde kan anvendes som fortolkningsbidrag. Planklagenævnet kunne desuden ikke prøve, om afgørelsen var hensigtsmæssig i forhold til klagerens interesser.
Planklagenævnet har pligt til at vurdere en anmodning om genoptagelse, hvis der foreligger nye, væsentlige faktiske oplysninger, væsentlige sagsbehandlingsfejl eller nye retlige forhold, der potentielt kunne have ændret sagens udfald.
Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at genoptage sagen. Dette skyldtes, at der ikke var fremkommet nye oplysninger i forbindelse med genoptagelsesanmodningen, og nævnet vurderede, at der ikke var begået væsentlige sagsbehandlingsfejl under behandlingen af den oprindelige sag (NMK-33-03700).
Nævnet lagde vægt på, at alle klagepunkter fra klagen af 9. juni 2016 var blevet behandlet i Planklagenævnets afgørelse af 11. august 2017. Dette omfattede spørgsmål vedrørende byggelinjer (lokalplanens § 6, stk. 1), tagudformning, facadehøjde og bygningsdybde (lokalplanens § 7, stk. 5), samt tagmateriale (lokalplanens § 8, stk. 4). Nævnet havde konkluderet, at dispensationerne ikke var i strid med lokalplanens principper.
Planklagenævnet fremhævede, at redegørelsen til en lokalplan ikke er retligt bindende, og at de bebyggelsesregulerende lokalplanbestemmelser ikke anses for at være en del af planens principper. Helsingør Kommune havde således hjemmel i Planloven § 19 til at meddele dispensationerne. Nævnet understregede desuden, at det kun kan tage stilling til retlige spørgsmål og derfor ikke kan prøve kommunens skønsmæssige vurdering eller eventuelle gener for klager, såsom forringelse af udsigt eller tab af herlighedsværdi.
På baggrund af ovenstående afslog Planklagenævnet anmodningen om genoptagelse af afgørelsen af 11. august 2017. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen om afslag på genoptagelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.



Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 19. august 2019. Den oprindelige afgørelse vedrørte afslag på landzonetilladelse og lovliggørende dispensation fra lokalplan til opførelse af en parkeringsplatform, solkrog, skur og halvtag på en ejendom i Hellebæk.
Planklagenævnet fastslog i sin afgørelse af 19. august 2019, at de omhandlede bygværker ikke var i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser, specifikt lokalplanens § 6, som henviser til kortbilag 2, 3 og 4. Da bygværkerne ikke var vist på disse bilag, krævede de dispensation i henhold til Planloven § 19.
Nævnet vurderede, at hverken parkeringsplatformen eller solkrogen udgjorde lovligt eksisterende forhold, da de enten ikke var i overensstemmelse med den tidligere gældende lokalplan (nr. 4.8) eller involverede nye konstruktioner (nye stolper til solkrogen). Da bygværkerne var i strid med lokalplanen, fandt nævnet ikke anledning til at vurdere, om opførelsen krævede landzonetilladelse efter , eller om de var omfattet af undtagelsesbestemmelserne i , da disse ikke tilsidesætter lokalplanens bestemmelser.
Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.
Kommunalbestyrelsen har sendt forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for et nyt botilbud på Skallerne 1 i høring frem til april 2026.
Klageren anmodede den 13. maj 2020 om genoptagelse af sagen. Anmodningen var omfattende og baserede sig primært på påstande om væsentlige sagsbehandlingsfejl begået af Planklagenævnet. Klageren fremførte følgende hovedpunkter:

Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 14. juli 2020, som vedrørte Gentofte Kommu...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Holstebro Kommunes afslag på dispensation fra Lokalplan nr. 1020 ved...
Læs mereHøring af ændringer i spildevandsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om vandindvinding og vandforsyning som følge af lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand