Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Rudersdal Kommunes beslutning om ikke længere at håndhæve deklarationsbestemmelser vedrørende bevaringsværdig beplantning. Disse bestemmelser var tinglyst i to deklarationer fra henholdsvis den 10. juli 1986 og den 25. august 1994.
Den 8. juni 2016 traf Rudersdal Kommune beslutning om at ophøre med at håndhæve § 6, stk. 2, 2. pkt., i de to nævnte deklarationer. Kommunen meddelte samtidig tre henstillinger til en lokal forening, som ønskedes iagttaget i forbindelse med en vedtaget strategiplan. Beslutningen blev kommunikeret til de syv berørte grundejere.
Kommunen præciserede i sin meddelelse, at der ikke var tale om en afgørelse efter Planloven § 43, og brevet indeholdt derfor ingen klagevejledning.
Omboende indgav den 27. juni 2016 en klage via Klageportalen over kommunens beslutning. Klagerne anførte primært, at den vedtagne strategiplan ikke levede op til de vilkår, kommunen havde stillet gennem et længere dialogforløb, og at der manglede en ligeværdig dialog mellem kommunen og de berørte parter.
Den 4. juli 2016 afgav Rudersdal Kommune sine bemærkninger til klagen, hvori kommunen blandt andet anførte, at der var svaret på klagernes henvendelser.
Natur- og Miljøklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Rudersdal Kommunes beslutning.
Nævnet henviste til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som fastslår, at der kun kan klages over retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. En kommunes mulighed for at administrere på grundlag af privatretlige servitutter fremgår af Planloven § 43, som giver kommunen beføjelse til at sikre overholdelse af servitutbestemmelser om forhold, der kan optages i en lokalplan.
Nævnet fastslog, at det er op til kommunens egen beslutning, om den ønsker at bringe Planloven § 43 i anvendelse. En kommunes beslutning om ikke at håndhæve en privatretlig servitut – uanset om det skyldes et manglende ønske om håndhævelse eller en vurdering af, at servitutten ikke er overtrådt – betragtes ikke som en afgørelse efter planloven. Derfor kan en sådan beslutning ikke påklages til og efterprøves af Natur- og Miljøklagenævnet.
Da Rudersdal Kommune havde valgt ikke at håndhæve servitutten, var der ikke truffet en afgørelse efter planloven, som kunne indbringes for nævnet. Eventuelle spørgsmål om kommunens privatretlige forpligtelse til at udøve sin påtaleret i forhold til de servitutberettigede skal afklares gennem et privatretligt søgsmål ved domstolene.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.
Albertslund KommuneKommunalbestyrelsen har sendt forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for et nyt botilbud på Skallerne 1 i høring frem til april 2026.
Dette lovforslag har til formål at effektivisere og fremskynde sagsbehandlingen i klagesager vedrørende etablering af vedvarende energi (VE), specifikt vindmølle- og solcelleprojekter. Målet er at understøtte den grønne omstilling og regeringens ambition om en firedobling af elproduktionen fra sol og landvind inden 2030 ved at reducere unødigt bureaukrati og lange sagsbehandlingstider.
Lovforslaget er baseret på politiske klimaaftaler og anbefalinger fra NEKST-arbejdsgruppen ("Mere sol og vind på land").
Ishøj Kommune har vedtaget en ny plan, der skal sikre flere træer, beskytte den eksisterende natur og styrke klimasikringen.
Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.
For at sikre en hurtigere afklaring i sager om VE-projekter (vindmøller og solceller) ændres den måde, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet behandler klager på:
For at undgå unødige forsinkelser får klagenævnene nye værktøjer til at styre sagsflowet:
Der indføres en udtrykkelig lovhjemmel, der giver erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte finansierede mål for nævnenes sagsbehandlingstid for bestemte sagstyper. Dette lovfæster den nuværende praksis med et 6-måneders loft for VE-sager og giver mulighed for at udvide ordningen til andre prioriterede områder som Power-to-X og biogas. Nævnene skal orientere Folketinget, hvis målene ikke overholdes.
Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2024. En ny overgangsbestemmelse sikrer, at de nye regler om nævnsprøvelse kun finder anvendelse på afgørelser, der er truffet af første instans (f.eks. en kommune) efter denne dato. Dette skal forhindre, at klager over samme projekt behandles efter forskellige regelsæt.
Dette dokument omhandler Naturstyrelsens plan for udpegning af yderligere ca. 28.000 hektar ny urørt skov på statens are...
Læs mereDenne vejledning fra Miljøstyrelsen er et tillæg til den eksisterende spildevandsvejledning og uddyber de nye regler om ...
Læs mere
Dansk Boligforsikring: Afvisning af dækning for skimmelsvamp og manglende ventilation i loftsrum
