Klage over afgørelse om lokalplanpligt og VVM-redegørelse for betonproduktion ved Marbæk

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17.

Miljøvurdering (VVM-redegørelse)

VVM-redegørelsen dækker projektets miljøpåvirkninger i både anlægs- og driftsfasen, herunder:

• Luftforurening: Vurderinger er foretaget med modellerne OSMP og OML for stoffer som CO, NOx, partikler, VOC og SO2. Beregningerne viste minimale ændringer i emissioner og overholdelse af gældende grænseværdier for NO2, Benzen og CO i boligområder. Dog var der bekymring for partikelkoncentrationer nær tunnelmundingerne. Der blev ikke foretaget beregninger for PM2,5, da det ikke var et krav på daværende tidspunkt.
• Grundvand og overfladevand: Midlertidig grundvandssænkning er nødvendig under anlægsfasen, men det færdige anlæg vil være vandtæt. Afværgeforanstaltninger og overvågning er beskrevet for at minimere påvirkninger.
• Støj: Støjberegninger er udført med Nord2000-modellen. Projektet inkluderer støjafskærmning langs vejstrækninger og rampeanlæg for at reducere støjbelastningen, især i områder der allerede er stærkt støjbelastede.

Klager og kommunens svar

To klagere indbragte sagen for Natur- og Miljøklagenævnet. Klagerne anførte en række punkter:

• Misvisende lokalplan og ulovlig ekspropriation: Klager 1 hævdede, at lokalplanen var forældet og misvisende, da den ikke afspejlede den endeligt valgte A0-løsning, og at varslede ekspropriationer var ulovlige, da alternative løsninger uden ekspropriationer ikke var tilstrækkeligt undersøgt. Kommunen svarede, at A0-løsningen lå inden for lokalplanens rammer, og at illustrationer var vejledende. Ekspropriationer er en særskilt proces.
• VVM-redegørelsens mangler: Klagerne kritiserede VVM-redegørelsen for manglende detaljer om geografisk beskrivelse, utilstrækkelige beregninger for støv, overfladevand og støj, samt manglende overholdelse af EU's direktiv om tunnelsikkerhed, EU-direktivet om luftkvalitet (2000) og EU-direktivet om drikkevandskvalitet (2007). Kommunen fastholdt, at VVM-redegørelsen var tilstrækkelig, at den anvendte anbefalede beregningsmetoder, og at EU-direktiverne var overholdt eller ikke relevante for Nordhavnsvej.
• Overlap mellem lokalplaner: Klager 1 mente, at Lokalplan nr. 445 overlappede Lokalplan nr. 411. Kommunen afviste dette med henvisning til lokalplanernes tekstlige afgrænsninger.
• Fremtidssikring og kapacitet: Klagerne anførte, at den valgte firesporede løsning ikke var fremtidssikret til den forventede trafikmængde, især med en potentiel havnetunnel, og at dette ville medføre uacceptable miljøpåvirkninger.
• Tidsplan og bygningsbevaring: Klagerne påpegede ændringer i tidsplanen og bekymringer vedrørende nedrivning og genopbygning af bevaringsværdige bygninger på Svanemøllens Kaserne.

Kommunen afviste de fleste klagepunkter og fastholdt, at det vedtagne plangrundlag var lovligt og tilstrækkeligt.