Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Helsingør Kommunes afgørelse af 7. oktober 2015, hvor kommunen meddelte dispensation fra gældende lokalplan i forbindelse med nedrivning og opførelse af ny bebyggelse på ejendommen [matrikel1], Hornbæk Fiskerleje, beliggende [adresse1]. Klagen blev indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet af ejeren af naboejendommen [adresse2].
Klageren anførte primært, at kommunen ikke kunne dispensere til det ansøgte projekt, da det udgjorde en væsentlig uoverensstemmelse med Lokalplan nr. 5.39. Specifikt henviste klageren til lokalplanens §§ 1.1, 5.2, 6.4, 7.1, 7.5, 9.1, 9.4, 12.1 og 14.1. Derudover blev Kommuneplantillæg nr. 10, rammeområde nr. 5.B.22 – c, også nævnt. Klageren gjorde gældende, at ifølge lokalplanens § 15 om retningsvirkning, kunne kun mindre væsentlige lempelser dispenseres, og at de tilladte afvigelser derfor burde kræve en ny lokalplan. Endelig oplyste klageren, at spørgsmål stillet af klagerens repræsentant, [virksomhed1], vedrørende blandt andet bygningsreglementets § 2.3 om helhedsvurdering, solhøjde og skyggelængde, ikke var blevet besvaret af kommunen.
Ejendommen er omfattet af Helsingør Kommuneplan 2013-2025, ramme nr. 5.B.22 for Hornbæk Stejleplads, hvor det fremgår, at ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelseskarakter af fiskerhuse og villaer i en tæt struktur. Ejendommen er desuden omfattet af Lokalplan nr. 5.39 – Hornbæk Bymidte og Havn, vedtaget i juni 2012, og er beliggende i planens enhed 3. Lokalplanens formål er at udvikle Hornbæk bymidte og havn med hensyn til turisme og handel, udpege byggemuligheder under hensyntagen til det bevaringsværdige bymiljø, og sikre eksisterende bebyggelses ydre fremtræden med respekt for oprindelig arkitektur. Lokalplanens § 3, stk. 3, angiver, at enhed 3 er udlagt til helårsboliger, privat service, café og restaurant. Specifikt kan ejendommen [adresse4] ([matrikel1]) anvendes til privat og offentlig service samt mindre kiosk.
Den 3. juni 2015 besluttede Helsingør Kommune at meddele dispensation til nedrivning og nyopførelse af et hovedhus med stueetage, 1. sal samt terrasse med 6 madboder. Den eksisterende bebyggelse, der har været anvendt som restaurant, skulle erstattes af spise- og udsalgssteder for kvalitetsfødevarer og take-away. Projektet var i strid med lokalplanens bestemmelser vedrørende placering af byggefelt, facadehøjder, etageantal, tagudformning, husdybde og materialer, og dispensationen omfattede lokalplanens §§ 7.1, 7.5, 9.1 og 9.4. Efter en naboorientering i juli 2015, hvor klageren afgav indsigelse, godkendte Helsingør Kommune den 7. oktober 2015 det ansøgte projekt med de nødvendige dispensationer. Kommunen begrundede afgørelsen med, at det ansøgte understøttede lokalplanens intentioner og ikke lå ud over, hvad naboerne måtte forvente. Afgørelsen blev meddelt klageren den 4. november 2015. Klageren påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet den 27. november 2015. Helsingør Kommune udtalte den 16. december 2015, at der ikke var fremkommet nye oplysninger i klagerens repræsentants skrivelse af 7. oktober 2015, og henviste til kommunens tidligere redegørelse. Klageren fastholdt den 31. december 2015, at kommunen ikke havde besvaret alle spørgsmål og gentog de fremførte klagepunkter.
Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1.
Natur- og Miljøklagenævnet vurderede klagerens henvisning til Kommuneplantillæg nr. 10, rammeområde nr. 5.B.22, litra c. Nævnet fastslog, at bestemmelser i en kommuneplan ikke er umiddelbart bindende over for borgere, men primært danner grundlag for lokalplanlægningen, jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1. Selvom kommunen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, jf. Planlovens § 12, stk. 1, er den ikke afskåret fra at meddele en tilladelse i strid med kommuneplanen efter en konkret vurdering. På denne baggrund fandt nævnet ikke, at kommunen havde handlet i strid med planloven ved at meddele dispensationerne for så vidt angår forholdet til kommuneplanen.
Nævnet bemærkede, at lokalplanbestemmelser er bindende over for borgerne, jf. Planlovens § 18, og at afvigelser kræver dispensation. Det ansøgte projekt var i strid med lokalplanens §§ 7.1, 7.5, 9.1 og 9.4 om byggefelt, facadehøjder, etageantal, tagudformning, husdybde og materialer. Efter Planlovens § 19, stk. 1, kan en kommune dispensere, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. [Planlovens § 19, stk. 2].
Nævnet præciserede, at planens principper omfatter formålsbestemmelsen og anvendelsesbestemmelserne samt den planlagte struktur og fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. Derimod omfatter principperne som hovedregel ikke de mere detaljerede bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning.
Natur- og Miljøklagenævnet vurderede, at lokalplanens formåls- og anvendelsesbestemmelser ikke direkte henviste til de anførte paragraffer (§§ 7.1, 7.5, 9.1 og 9.4) eller specifikt nævnte byggefelt, facadehøjde, etageantal, tagudformning, husdybde eller materialer som en del af planens principper. Nævnet lagde vægt på, at lokalplanens karakter og detaljeringsgrad ikke førte til et andet resultat.
På baggrund af ovenstående fandt Natur- og Miljøklagenævnet, at de meddelte dispensationer lå inden for kommunens dispensationskompetence, jf. Planlovens § 19, stk. 1, og således ikke krævede tilvejebringelse af en ny lokalplan. De af klageren fremhævede lokalplanbestemmelser kunne ikke føre til et andet resultat. Natur- og Miljøklagenævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen over Helsingør Kommunes afgørelse af 7. oktober 2015.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Albertslund Kommune
Nævnenes HusNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage fra ejerne af en naboejendom over Helsingør Kommunes afgørelse af 1. marts 2011. Afgørelsen omhandlede en byggetilladelse og dispensation fra lokalplanen til opførelse af to kviste på en ejendom i Hornbæk.
Den omhandlede ejendom er beliggende inden for Lokalplan nr. 5.12 fra 1999, der har til formål at bevare Hornbæk byområde og fiskerleje, herunder at ændringer af bebyggelsens ydre fremtræden sker med respekt for den oprindelige arkitektur. Ejendommen ligger i Enhed 1, som er udlagt til boligformål. Lokalplanen fastsætter specifikke bestemmelser for bebyggelsens omfang og placering, herunder at bebyggelse kun må opføres i én etage med udnyttet tagetage, at facadehøjden skal være mellem 2,5 og 3,5 meter, den samlede bygningshøjde ikke må overstige 7,5 meter, og bebyggelsesprocenten ikke må overstige 25. Desuden må kviste ikke være bredere end 1,3 meter.
Kommunalbestyrelsen har sendt forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for et nyt botilbud på Skallerne 1 i høring frem til april 2026.
Helsingør Kommune meddelte byggetilladelse til opførelse af to kviste på i alt 2,7 m² og dispenserede samtidig fra lokalplanens bestemmelser:
Kommunen undlod at foretage forudgående naboorientering, da de vurderede, at dispensationen var af underordnet betydning for naboerne.
Klagernes ejendom er naboejendom til den omhandlede ejendom, og de tilladte kviste er placeret direkte ind mod klagernes ejendom. Klagerne anførte, at kvistene, som de opfattede som karnapper, medførte betydelige indbliksgener til deres første sal, stue og køkken. De mente derfor, at der skulle have været foretaget partshøring forud for kommunens afgørelse. Klagerne rejste også tvivl om korrekt afsætning af skel, korrekt beregning af bebyggelsesprocenten (inklusive ulovligt opført bebyggelse som en loggia, et skur og en havepavillon), og at kvistene ikke var opført i overensstemmelse med de godkendte tegninger.
Helsingør Kommune fastholdt, at klagerne ikke var parter i sagen, da dispensationen var af underordnet betydning. Kommunen mente ikke, at lokalplanens bestemmelse om bebyggelsesprocent skulle varetage hensynet til indbliksgener, og at indbliksgenerne ikke oversteg, hvad man almindeligvis må forvente i et byområde. Bebyggelsesprocenten var beregnet ud fra BBR-oplysninger, og kommunen fandt det underordnet, om der var opført ulovlig bebyggelse. Kommunen oplyste desuden, at ejendomsudvalget i 2010 havde besluttet at skærpe praksis for bebyggelsesprocent, men at konkrete vurderinger fortsat skulle foretages. Kommunen vedlagde fotos, der viste direkte indblik fra kvistene til klagernes ejendom.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over [by1] Kommunes dispensationer til etablering af en flåde med fiskema...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Furesø Kommunes dispensation til en ejendom på [adresse1] 58 for at ...
Læs mereHøring af udkast til bekendtgørelse og miljørapport for energipark ved Svoldrup Kær i Vesthimmerland Kommune
