Klage over Varde Kommunes vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg for vindmøller ved Ulvemose og Bækhede Plantage

Lokalplan 25.10.L03 har til formål at fastlægge områdets anvendelse til opstilling af op til 10 vindmøller, sikre ensartet og harmonisk fremtræden, minimere genevirkninger, tilgodese jordbrugets interesser og sikre reetablering efter endt drift. Møllerne skal stå i et bueslag med tilnærmelsesvis lige stor indbyrdes afstand (ca. 460 m) og have en totalhøjde på 100-149,9 m. Kommuneplantillægget udlægger et nyt område til vindmøller.

Miljørapportens indhold

Miljørapporten beskriver projektet, herunder reetablering efter endt drift, hvor fundamenter fjernes og arealer genanvendes. Risiko for isnedfald vurderes som ikke væsentlig, da møllerne stopper ved overisning, og sikkerhedsafstande overholdes. 0-alternativet, hvor møller ikke rejses, er også beskrevet.

Planforhold og lovgrundlag: Området indeholder fredede fortidsminder og jorddiger beskyttet af museumsloven. Flere skove er fredskovspligtige, men ingen møller placeres i fredskov. Lov om fremme af vedvarende energi giver mulighed for køberetsordning for lokale borgere. Et jordkabel fra Horns Rev havvindmøllepark løber gennem området, og placeringen af møllerne er finjusteret for at undgå konflikt.

Miljøpåvirkninger:

• Natur, flora og fauna: Projektområdet er primært landbrugsland med få beskyttede naturarealer. Møllerne placeres langt fra Natura 2000-områder. For bilag IV-arter er der foretaget feltundersøgelser. For flagermus er der registreret flere arter, og selvom kollisioner kan forekomme, vurderes det, at dødsfald vil være begrænsede og uden væsentlig betydning for bevaringsstatus. Afværgeforanstaltninger (møllestop ved lav vind) foreslås for mølle 10. For birkemus er sandsynligheden for forekomst i området vurderet som lille, og ingen er observeret. Spidssnudet frø antages at findes i vandhuller, men projektet vurderes ikke at have negativ effekt. I anlægsfasen er møller og veje anlagt på dyrkede arealer, og midlertidig grundvandssænkning vurderes ikke at påvirke bilag IV-arter eller beskyttet natur væsentligt. Kumulative effekter med elkablet fra Horns Rev vurderes som ikke væsentlige.
• Landskab og visuelle forhold: Landskabet er domineret af landbrug. Der er 22 eksisterende møller i nærzonen, hvoraf 10 nedtages. Visualiseringer fra 20 fotostandpunkter og 5 naboboliger viser møllernes visuelle påvirkning. Det vurderes, at mølleanlægget vil være markant og dominerende, men at det samlede udtryk med eksisterende mølleparker ikke er visuelt betænkeligt. Kulturhistoriske elementer som kirker vurderes ikke at blive væsentligt påvirket.
• Geologi og grundvand: Mølleområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser. Grundvandssænkning var nødvendig under anlægsarbejdet, men vurderes ikke at have påvirket grundvandsressourcen. Risiko for spild af olieprodukter vurderes som lav.
• Luftforurening og klima: Projektet vurderes at have ubetydelige negative påvirkninger under drift, som opvejes af den emissionsneutrale el-produktion.
• Rekreative interesser: Området er præget af landbrug og vurderes ikke at have særlige rekreative interesser. Projektet vurderes ikke at påvirke rekreative interesser væsentligt.

Miljøpåvirkning ved naboboliger: Vurdering af visuel påvirkning er foretaget for 25 nabobeboelser. Støjberegninger viser, at alle grænseværdier for normal og lavfrekvent støj kan overholdes. Skyggeberegninger viser, at tre nabobeboelser teoretisk vil få over 10 timers skyggekast, men skyggestop installeres for at overholde grænseværdien. Refleksblink minimeres ved overfladebehandling af vingerne.

Befolkning og sundhed: Miljørapporten henviser til Sundhedsstyrelsens rapport om vindmøllestøj og helbredsgener, der konkluderer, at der ikke er vist direkte helbredseffekter, men sammenhæng mellem støjgener og stresssymptomer. Projektet vurderes ikke at påvirke befolkningens sundhed. Socioøkonomiske forhold vurderes som ikke væsentligt påvirkede.

Klagerne

Klagerne fastholdt og uddybede en række punkter:

• Dyr og fugle: Utilstrækkelige undersøgelser af flagermus (manglende standard, for kort periode, for lille radius, manglende hensyn til migrerende flagermus og skimmelflagermus). Møllernes placering nær skovkanter og Ulvemosen (højmose) er i strid med beskyttelse af bilag IV-arter og kommuneplanen. Birkemus' tilstedeværelse er ikke afklaret, og projektet er i strid med naturbeskyttelseslovens § 29 og habitatdirektivets art. 12. Spidssnudet frøs levesteder forstyrres. Miljørapporten gengiver ikke reelle naturforhold, og § 3-arealer påvirkes. Fuglelivet, herunder sangsvaner, gæs og rovfugle, er rigere end beskrevet, og der er risiko for kollisioner og tab af biotoper.
• Visuelle forhold: Miljørapporten er sprogligt kun lidt ændret fra 2013. Samspillet med eksisterende møller vil være rodet, uharmonisk og visuelt betænkeligt, hvilket ses af visualiseringerne. Der er manglende visualiseringer fra visse naboboliger, og der er manipuleret med møllernes farver på visualiseringerne. Kulturhistoriske elementer er ikke objektivt beskrevet.
• Grundvand: Stor risiko for forurening af OSD-områder. Opsplitning af grundvandssænkningstilladelser for at undgå krav i vandforsyningslovens § 26 er i strid med Højesterets praksis. Manglende dokumentation for grundvandssænkningens omfang og vandets kemi.
• Støj: Beregningerne er ændret, og støjen er ikke steget tilsvarende, selvom møllerne er tættere på beboelse. Der er anvendt beregninger fra mindre møller. Støj fra eksisterende møller og Esbjerg Lufthavn er ikke vurderet kumulativt. Støjfølsom anvendelse (daginstitutioner) er ikke taget højde for.
• Rekreative interesser: Projektet vil ødelægge rekreativ anvendelse af naturområdet.
• Skygge og reflekser: Vindmølleindustrien bør ikke selv undersøge skyggetimer. Erfaringer viser gener fra reflekser trods overfladebehandling.
• Sundhed: Miljørapporten har forkert fokus, og undersøgelser er utilstrækkelige. Der bør gælde et forsigtighedsprincip, og Sundhedsstyrelsen/Fødevaredirektoratet bør høres.
• Socioøkonomiske forhold: Konklusionen om landbrugsaktiviteter er indholdsløs, da relevante interesser ikke er beskrevet.
• Reetablering og isnedfald: Kommunen har ikke sikret reetablering. Anbefalet sikkerhedsafstand for isnedfald er ikke overholdt.
• Anpart/køberetsordning: Ingen skriftlig garanti for lokal udbydelse af anparter.
• Fredskov og kabel: Opstilling af møller inden for skovbyggelinjen og nær fredskov er i strid med kommuneplanen. Flytning af kabeltracé vil ødelægge naturen.
• Videnskabelig usikkerhed: Notat om mink er ikke videnskabeligt. Kommunen bør ikke afvise yderligere undersøgelser af vindmøllers påvirkning på husdyr.
• 0-alternativet: Er den ideelle løsning.
• Lokalplan 25.10.L03: Lokalplanens formål om harmonisk fremtræden opfyldes ikke. Møllernes præcise placering er ikke fastlagt tilstrækkeligt.
• Kommunens sagsbehandling: Manglende aktindsigt, utilstrækkelig offentlig inddragelse, manglende kompetence, inhabilitet (tæt samarbejde med projekthaver, viceborgmesters nevøs involvering).

Kommunen har i sine bemærkninger afvist klagepunkterne og henvist til miljørapportens vurderinger og gældende lovgivning. Kommunen har bl.a. anført, at afværgeforanstaltninger for flagermus er tilstrækkelige, at birkemus og spidssnudet frø ikke påvirkes væsentligt, at visualiseringer er dækkende, at grundvandspåvirkning er redegjort for, og at støjgrænser overholdes. Kommunen har desuden afvist inhabilitet og anført, at sagsbehandlingen har overholdt gældende procedurer.

Flere klagere har supplerende fastholdt deres klager, herunder at økonomiske interesser er gået forud for naturen, at dispensation fra skovbyggelinjen er i strid med forvaltningsplan for flagermus, og at kommunens reaktion på NMK's afgørelse fra 2014 var for langsom. De har også fremhævet manglende overholdelse af optællingsvejledning for slørugle og fortsat kritik af kommunens sagsbehandling og inhabilitet.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) har truffet afgørelse i sagen efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4. Nævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål vedrørende overholdelse af planlovens bestemmelser, VVM-bekendtgørelsen og miljøvurderingsloven, herunder mindstekrav til en miljørapport. Nævnet kan derimod ikke tage stilling til, om afgørelsen er hensigtsmæssig eller rimelig. Projektet er VVM-pligtigt, da det omfatter opstilling af 10 vindmøller med en højde på op til 149,9 m, jf. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning § 5, stk. 2i_medfør_af_lov_om_planlægning§_5). Da forslaget til kommuneplantillæg blev offentliggjort efter 1. januar 2015, skal plangrundlaget behandles efter den nugældende Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 5, stk. 3.

Nævnets vurdering af klagepunkter

• Beskyttelse af bilag IV-arter: NMK finder, at miljørapporten indeholder en tilstrækkelig belysning og vurdering af projektets påvirkning af flagermus, birkemus og spidssnudet frø. Kommunens faglige vurdering af, at dødsfald i forbindelse med møllernes drift vil være begrænset og ikke af væsentlig betydning for arternes bevaringsstatus, er i overensstemmelse med habitatdirektivets art. 12, stk. 1, som er implementeret i Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 2 og naturbeskyttelsesloven § 29 a. Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering.
• Natur og fugle: NMK finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af projektets påvirkning af naturen og fuglelivet, som fremgår af miljørapporten.
• Visualiseringer og samspil med eksisterende møller: NMK finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering, hvorefter der alene er problematiserede samspil i et meget begrænset område. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 7.
• Kulturhistoriske elementer: Beskrivelsen og vurderingen i miljørapporten findes tilstrækkelig.
• Grundvand: NMK finder, at der er redegjort og vurderet for påvirkningen af grundvandsressourcen i tilstrækkeligt omfang.
• Støj: NMK lægger til grund, at de gældende støjgrænser i Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 4 kan overholdes. Klagepunktet om støjfølsom anvendelse afvises fra realitetsbehandling, da kommunens vurdering heraf ikke kan påklages til NMK, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 13. Der er ikke krav om kumulativ støjberegning med andre støjkilder.
• Rekreative interesser: Kommunen har foretaget en tilstrækkelig beskrivelse og vurdering af de rekreative interesser.
• Skygge og reflekser: Kommunen har belyst den forventede skyggevirkning og reflekser i tilstrækkeligt omfang. Det påhviler kommunen at påse, at vilkår i VVM-tilladelsen overholdes.
• Sundhed: Kommunen har belyst spørgsmålet om sundhed i tilstrækkeligt omfang.
• Socioøkonomiske forhold: Mindstekravet til en miljøvurdering er opfyldt.
• Reetablering, isnedfald, køberetsordning, kabel, fredskov: Miljørapportens redegørelser for disse punkter findes tilstrækkelige. Spørgsmål om udbud af ejerandele ligger uden for NMK's kompetence.
• Lokalplan 25.10.L03: Beskrivelsen af møllernes placering lever op til kravet i Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 4. Lokalplanen er begrundet i saglige, planlægningsmæssigt relevante hensyn.
• Kommunens sagsbehandling: Klager over aktindsigt afvises, da der ikke er truffet en konkret afgørelse, der kan påklages. Klager over kommunens tilrettelæggelse af opgaver falder uden for nævnets kompetence. Kommunen har overholdt procedurerne for offentlig inddragelse, jf. planlovens § 24, stk. 3 og Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning § 6i_medfør_af_lov_om_planlægning§_6). NMK finder ikke grundlag for at antage, at kommunens vedtagelse af plangrundlaget er ugyldig som følge af inhabilitet, hverken personlig inhabilitet efter forvaltningslovens § 3 eller myndighedsinhabilitet.

Sammenfatning af afgørelsen

Sammenfattende finder Natur- og Miljøklagenævnet, at miljørapporten i alt væsentligt indeholder tilstrækkelige oplysninger i relation til de påklagede forhold og giver et passende retvisende billede af projektets påvirkninger af omgivelserne. Rapporten opfylder derfor kravene i VVM-reglerne og miljøvurderingsloven. Der er ikke påvist så væsentlige mangler ved rapporten, at det ville kunne medføre ugyldighed. NMK kan derfor ikke give medhold i klagerne over Varde Kommunes afgørelse af 30. juni 2015 om endelig vedtagelse af lokalplan 25.10.L03 og kommuneplantillæg 17 med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport for opstilling af vindmøller ved Ulvemose og Bækhede Plantage. Kommunens endelige vedtagelse af plangrundlaget står således ved magt. VVM-tilladelsen af 25. august 2015 stadfæstes.

Sagens Forløb og Områdebeskrivelse

Sagen startede med en ansøgning i 2014, der førte til offentlig høring af et debatoplæg i 2015. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan blev vedtaget i november 2016 og sendt i offentlig høring, hvorefter de endeligt blev vedtaget i maj 2017. Planområdet, der er ca. 25 ha, ligger i landzone ca. 1,5 km nord for Asaa og består primært af opdyrket landbrugsjord. Området indeholder beskyttede søer og vandløb efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Det ligger i kystnærhedszonen, ca. 1,1 km fra kysten, og ca. 600 m øst for Natura 2000-område N14 (Fuglebeskyttelsesområde F2 og habitatområde H14).

Plangrundlag og Miljørapport

Kommuneplantillæg nr. 28 udlagde et nyt rammeområde for fem vindmøller med en maksimal totalhøjde på 140 m og tilføjede en støjkonsekvenszone. Lokalplan nr. 32-T-22.01 muliggjorde opstilling af fem vindmøller med tilhørende anlæg og adgangsveje. Lokalplanen begrundede placeringen i kystnærhedszonen med gunstige vindforhold og vurderede den visuelle påvirkning som uproblematisk, da skov afskærmer for kysten. Miljørapporten, dateret november 2016, indeholdt en miljøvurdering af planerne og en VVM-redegørelse for projektet. Den vurderede potentielle effekter på landskab, befolkning (støj, skyggekast) og natur (fugle, bilag IV-arter).

Miljørapporten konkluderede, at vindmøllerne ikke ville have væsentlig negativ effekt på Natura 2000-områder eller de udpegede fuglearter som sangsvane, pibesvane, gravand og hjejle, baseret på fugleundersøgelser og kollisionsberegninger. For bilag IV-arter (flagermus) blev det vurderet, at der ville være en lav effekt, selvom enkelte kollisioner kunne forekomme. Rapporten beskrev også den landskabelige påvirkning, støjberegninger (der viste overskridelse ved én ejendom, men overholdelse med støjdæmpning eller nedlæggelse af beboelse), og skyggekast (hvor skyggestop skulle sikre 0 timers skyggekast indenfor 1 km). Alternativer, herunder 0-alternativet og forskellige opstillingsmønstre, blev også behandlet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet havde i en særskilt afgørelse stadfæstet VVM-tilladelsen med vilkårsændring om driftsstop for vindmølle nr. 4.