Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om Lokalplan nr. 313 og Kommuneplantillæg nr. 19 for Skærbæk Havn

Nævnet fastslog, at en kommune ikke er forpligtet til at træffe en formel afgørelse om ikke at indkalde ideer og forslag efter Planloven § 23 c, stk. 1. Spørgsmålet om, hvorvidt en forudgående indkaldelse burde have fundet sted, er et retligt spørgsmål, der kan påklages efter planens endelige vedtagelse. Nævnet vurderede, at ændringen af kommuneplanens rammedel fra erhverv til blandet bolig og erhverv, herunder justering af bygningshøjde, faldt ind under undtagelsen for 'mindre ændringer' i Planloven § 23 c, stk. 1, 3. pkt.. Derfor krævede ændringen ikke forudgående indkaldelse af ideer og forslag.

Høringsprocedure

Vedrørende klagers indsigelser under høringsperioden og manglende svar herpå, bemærkede nævnet, at kommunen ikke er forpligtet til at imødekomme indsigelser mod et planforslag. Kommunen havde fremlagt planforslaget i offentlig høring i den krævede periode og havde udarbejdet et høringsnotat, der indeholdt en oversigt over indkomne høringssvar og forvaltningens vurdering. Dette notat og indsigelserne var bilag til byrådsmødet, hvor planerne blev endeligt vedtaget. Nævnet fandt, at kommunen dermed havde inddraget klagers indsigelser i behandlingen af planerne.

Visuel påvirkning af kysten og Planlovens § 16

Nævnet vurderede, at lokalplanens redegørelse for byggeriets visuelle påvirkning af kysten var tilstrækkelig i henhold til Planloven § 16, stk. 4. Bestemmelsen kræver en redegørelse for visuel påvirkning i kystnære byzoner, hvis bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra eksisterende byggeri. Nævnet lagde vægt på, at lokalplanens redegørelse beskrev, hvordan den nye bebyggelse ville have en lavere højde og mindre omfang end den eksisterende værftsbebyggelse, og at den maksimale bygningshøjde var reduceret i forhold til den tidligere lokalplan. De medfølgende visualiseringer og illustrationer blev anset for at give et retvisende billede af byggeriets påvirkning. Nævnet fandt, at kommunens vurdering af, at påvirkningen var ubetydelig, var velbegrundet.

Lokalplanen fastsatte bestemmelser om, at facader skulle udføres, så Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ikke overskrides, og at varegård samt vareindlevering skulle afskærmes og overdækkes for at overholde støjgrænser mod naboer. Desuden skulle det dokumenteres, at indendørs og udendørs støjniveau overholdt grænseværdierne, før ny bebyggelse tages i brug. Lokalplanen aflyste desuden den tidligere lokalplan nr. 139 inden for området.

Miljøscreening

Esbjerg Kommune traf afgørelse om, at lokalplanen ikke var omfattet af krav om udarbejdelse af en miljørapport i henhold til Miljøvurderingsloven. Screeningen vurderede forskellige miljøparametre:

• Natura 2000 og bilag IV-arter: Kommunen vurderede, at planen ikke ville påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter som flagermus og strandtudser, da der ikke var yngle- eller rasteområder inden for planområdet.
• Trafik: En forøgelse af trafikken forventedes, primært fra en dagligvarebutik, men kommunen vurderede, at trafikafviklingen fortsat ville være acceptabel.
• Støj: Planområdet var støjbelastet fra vejtrafik og havnevirksomheder. Lokalplanen indeholdt dog bestemmelser om afbødende foranstaltninger for at sikre overholdelse af støjgrænser for både indendørs og udendørs arealer.
• Skygge- og refleksionsgener: Højhusbyggeri ville medføre skyggepåvirkning, men kommunen vurderede, at dette var uundgåeligt og ikke væsentligt nok til at udløse miljøvurderingspligt.
• Forurening: Dele af området var kortlagt som forurenet. Kommunen vurderede, at byggeprocessen ville fjerne noget af forureningen, og at der ville blive stillet krav om tilladelser og foranstaltninger i henhold til Jordforureningslovens § 8.
• Kulturmiljø og visuel påvirkning: Den tidligere administrationsbygning med middel bevaringsværdi skulle bevares. Byggeriet ville være synligt i kystlandskabet, men vurderedes ikke at påvirke kysten væsentligt grundet eksisterende høje havnerelaterede bygninger.

Klagernes Anbringender

Klagerne anførte en række punkter, herunder inhabilitet hos byrådsmedlemmer, utilstrækkelig vurdering af bilag IV-arter, støj-, skygge- og refleksionsgener, forurening, indbliksgener og vindforhold. De bestred også lokalplanens overensstemmelse med kommuneplanen og ældre planer, anførte usaglige hensyn, mangler i sagens grundlag og utilstrækkelig inddragelse af høringssvar. Endvidere mente klagerne, at byggeriet stred mod Planlovens § 15 a, stk. 1 vedrørende støjfølsom anvendelse på støjbelastede arealer, og at planlægningen for butikker ikke opfyldte kravene i Planlovens § 16, stk. 6.