Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler Roskilde Kommunes miljøvurdering og endelige vedtagelse af Lokalplan 566 for Forskerpark ved DTU Risø Campus samt tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2009. Planerne blev offentliggjort den 15. november 2013 og påklaget af en nabo den 3. december 2013 til Natur- og Miljøklagenævnet. Klager gjorde gældende, at visualiseringerne i miljørapporten var misvisende, og at rapporten ikke var udarbejdet uvildigt. Desuden blev det anført, at byggeriet i 20 meters højde kun 30 meter fra skel var for voldsomt for et særligt følsomt landbrugs- og naturfølsomt område med fredsskov, og at projektet krævede dispensation fra både kystnærhedszonen og skovbyggelinjen. Klager foreslog en jordvold og en bred naturbufferzone for at mindske påvirkningerne.
Lokalplan 566 har til formål at muliggøre udviklingen af en forskerpark for cleantech-virksomheder, forskning og testfaciliteter i tilknytning til DTU Risø Campus. Området på ca. 29 ha ligger i kystnærhedszonen og omfatter både landzone og en mindre del byzone, hvor landzonearealer overføres til byzone. En del af området er omfattet af naturbeskyttelse, herunder moseområder og diger, som bevarer deres status. Lokalplanen opdeler området i seks delområder med forskellige anvendelsesmuligheder og bebyggelsesprincipper. Der gives mulighed for at opføre 140.000 m² etageareal med maksimale bygningshøjder på 8,5, 13 og 20 meter, dog med en reduceret højde på 13 meter mod syd for at imødekomme naboer. Afstanden til skel mod syd er øget fra 10 til 30 meter.
Kommuneplantillæg nr. 5 ændrer rammeområdernes afgrænsning og hæver bebyggelsesprocenten fra 30 til 50 samt den tilladte højde til maksimalt 20 meter. Kommuneplantillægget og miljøvurderingen omfatter begge faser af forskerparken, der i alt udgør ca. 53 ha.
Miljøvurderingen og den tilhørende miljørapport afgrænsede sig til fire hovedpunkter med væsentlig miljøpåvirkning:
Roskilde Kommune afholdt borgermøder og offentliggjorde planforslagene med en høringsfrist. Som svar på indsigelser, herunder fra klager, justerede kommunen lokalplanforslaget. De sydlige byggefelters afstand til naboskel blev øget fra 10 til 30 meter, og ny bebyggelse mod syd fik en maksimal højde på 13 meter i stedet for 20 meter. Derudover blev der planlagt plantning af trægrupper mellem ny bebyggelse og naboskel for at skabe en blød overgang til skovområdet. Kommunen vurderede, at bebyggelsen ikke ville påvirke skovbrynet, plante- og dyrelivet eller skoven som landskabselement set fra offentlig vej. Kommunen afviste klagers anmodning om yderligere visualiseringer fra private skove, da de havde valgt offentlige steder for visualiseringer, hvorfra de fleste mennesker ville opleve byggeriet. Kommunen fastholdt, at miljøvurderingen var udarbejdet på et sagligt og uvildigt grundlag af et konsulentfirma.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede klagen efter Miljøvurderingslovens § 16, stk. 11 og Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4. Nævnets kompetence er begrænset til retlige spørgsmål, herunder om kommunens miljørapport lever op til miljøvurderingslovens krav, og om planernes vedtagelse er i overensstemmelse med planloven. Nævnet kan ikke tage stilling til hensigtsmæssigheden af kommunens afgørelse eller påbyde et andet plangrundlag.
Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at miljørapporten ikke var udarbejdet på et sagligt og uvildigt grundlag. Miljøvurderingsloven stiller krav til procedurer og indhold af grundlaget for beslutninger, men ikke til selve de politiske eller økonomiske beslutninger. Ifølge Miljøvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og Miljøvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 3 skal der udarbejdes en miljøvurdering, hvis en plan kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljørapporten skal efter Miljøvurderingslovens § 7, stk. 1 fastlægge, beskrive og evaluere den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet og indeholde oplysninger nævnt i bilag 1 til loven, dog kun hvad der med rimelighed kan forlanges, jf. Miljøvurderingslovens § 7, stk. 2. Myndigheden skal desuden udarbejde en sammenfattende redegørelse, jf. Miljøvurderingslovens § 9, stk. 2.
Nævnet vurderede, at de foretagne visualiseringer i miljørapporten og lokalplanen ikke var misvisende eller udgjorde en retlig mangel ved miljøvurderingen. Der var heller ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige skøn over relevante parametre og omfanget af de foretagne vurderinger. Derfor kunne nævnet ikke give medhold i klagen over Roskilde Kommunes miljøvurdering.
Lokalplanområdet ligger i kystnærhedszonen, og ifølge Planlovens § 16, stk. 3 skal redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse i kystnærhedszonen oplyse om visuel påvirkning og begrunde bygningshøjder over 8,5 meter. Nævnet fandt, at den visuelle påvirkning var tilfredsstillende visualiseret i lokalplanen. Kommunen havde desuden redegjort for den planlægningsmæssige begrundelse for den kystnære beliggenhed, som krævet af Planlovens § 5b.
Lokalplanen skal ledsages af en redegørelse for forholdet til kommuneplanen og øvrig planlægning, jf. Planlovens § 16, stk. 1, og angive afhængighed af tilladelser eller dispensationer, jf. Planlovens § 16, stk. 2. Nævnet fandt, at lokalplanen opfyldte disse krav, da den redegjorde for behovet for dispensation fra skovbyggelinjen.
Kommunen kan vedtage et lokalplanforslag endeligt efter offentlig fremlæggelse med en frist på mindst 8 uger for indsigelser, jf. Planlovens § 27, stk. 1 og Planlovens § 24, stk. 3. Kommunen er ikke forpligtet til at imødekomme indsigelser, men skal inddrage dem i behandlingen. Nævnet konstaterede, at klagers indsigelse var gengivet og behandlet af kommunen. På dette grundlag kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over kommunens endelige vedtagelse af planerne.
Roskilde Kommunes miljøvurdering og endelige vedtagelse af Lokalplan 566 og tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2009 står således ved magt.




Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Skanderborg Kommunes miljøvurdering og vedtagelse af lokalplan nr. 1042 for Gartnerigrunden. Klagerne anførte, at lokalplanen var i strid med kommuneplanen, at lokalplanens bestemmelser var uklare, og at miljøvurderingen var mangelfuld.
Kommunalbestyrelsen har sendt forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for et nyt botilbud på Skallerne 1 i høring frem til april 2026.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.

Sagen omhandler Lolland Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan 360-41 "Vindmøller ved Knuthenborg" og kommuneplantill...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Thisted Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 300.001 og kommuneplant...
Læs mereHøring om udkast til bekendtgørelse for energipark ved Buddum i Mariagerfjord Kommune med tilhørende miljøvurdering