Ophævelse af lovliggørende dispensation for garage grundet forkert hjemmelsgrundlag

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) traf den 30. august 2013 afgørelse i en sag vedrørende Ishøj Kommunes dispensation til en garage. Sagen omhandlede en klage fra ejerne af en naboejendom over kommunens afgørelse af 29. maj 2013 om at meddele en lovliggørende dispensation til bibeholdelse af en garage. Klagen blev videresendt til NMK den 10. juli 2013.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af Lokalplan 1.15 fra 2003 for Torslunde Landsby, specifikt delområde A2, der er udlagt til boligformål. Lokalplanens § 6 fastsætter bestemmelser for bebyggelsens omfang og placering. Afgørende for sagen var:

• Lokalplanens § 6.15: "Boligbebyggelse må ikke opføres nærmere skel mod nabogrund eller sti end 2,5 meter."
• Lokalplanens § 6.17: "Mod naboskel eller sti må højden ikke være over 1,4 x afstanden til skellet."

Sagens forhistorie

Ishøj Kommune meddelte den 28. maj 2010 tilladelse til nedrivning af ejendommens eksisterende bolig. Den 5. november 2010 blev der meddelt byggetilladelse til opførelse af et enfamiliehus og en garage. Kommunen traf den 31. maj 2011 afgørelse om, at den tilladte bebyggelse var i overensstemmelse med lokalplan og bygningsreglement. Denne afgørelse blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet.

NMK traf den 19. december 2012 afgørelse i klagesagen. Nævnet fastslog, at lokalplanens § 6.17, der omhandler bebyggelsens højde i forhold til skel, også gjaldt for garager, i modsætning til § 6.15, som alene omhandler boligbebyggelse. Kommunen havde fejlagtigt antaget, at garagen skulle følge bygningsreglementets generelle bestemmelser. Da garagen var opført i strid med lokalplanens § 6.17, ophævede NMK kommunens afgørelse af 31. maj 2011 og pålagde kommunen at lovliggøre forholdet enten fysisk eller retligt.

Den aktuelle sag

Efter NMK's afgørelse foretog Ishøj Kommune naboorientering og meddelte den 29. maj 2013 den påklagede lovliggørende dispensation til bibeholdelse af garagen. Kommunen henviste i afgørelsen fejlagtigt til lokalplanens § 6.7 og § 6.11, som gælder for delområde A1, ikke A2, hvor ejendommen ligger. Kommunen erkendte senere, at der var tale om en skrivefejl, og at der rettelig skulle have været henvist til lokalplanens § 6.15. Kommunen oplyste desuden, at de før NMK's afgørelse af 19. december 2012 havde den opfattelse, at § 6.15 kun gjaldt for boligdelen, og at mange småbygninger i landsbyen var opført nærmere skel end 2,5 meter. Klagerne anførte, at kommunen ikke havde hjemmel til at meddele dispensationen, da den ikke var baseret på en saglig vurdering, og at garagen burde kræves fysisk lovliggjort. Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven.