Afgørelse om lokalplan for offentligt område ved [adresse1], Vejle

Kommunens Svar

Kommunen har svaret, at udvidelsen af DGI-huset er et væsentligt samfundsmæssigt hensyn, der kan begrunde nedlæggelse af varige kolonihaver. De fastholder, at der ikke er tilstrækkelige alternative løsninger for placering af bygninger eller parkering, der kan opretholde det ønskede serviceniveau for DGI-husets brugere. Kommunen har oplyst, at terrænregulering sker med god afstand til naboejendomme, og at grundvandsspejlet ikke forventes at blive væsentligt påvirket. De har desuden anført, at et tillæg til spildevandsplanen vil sikre, at afvandingssystemet kan håndtere regnvand fra den øgede befæstelse. Vedrørende bier har kommunen anført, at bistaderne kan flyttes til nye erstatningshaver, og at dette ikke vurderes at have afgørende betydning for bien som truet art. Kommunen har også bekræftet, at der er udført kontrolmålinger, der viser, at afstanden til den færdige muldbeklædning er minimum 10 meter.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, herunder reglerne i VVM-bekendtgørelsen og Lov om miljøvurdering af planer og programmer § 16. Nævnet kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er hensigtsmæssig eller rimelig, men alene om den er i overensstemmelse med gældende regler.

Offentlighedens Inddragelse

Nævnet finder ikke grundlag for at antage, at reglerne i planlovens kapitel 6 om offentlighedens inddragelse i planlægningen ikke er overholdt. Kommunen har oplyst, at planlægningen er sket efter planlovens bestemmelser, herunder forudgående indkaldelse af ideer og forslag, og at indsigelser er behandlet. Nævnet bemærker, at kommunen ikke har pligt til at imødekomme indsigelser.

VVM-redegørelsens Tilstrækkelighed

Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af grundlaget for lokalisering af parkeringspladser, herunder krav til gangafstand for faste brugere. VVM-redegørelsens afsnit 4 opfylder kravene til beskrivelse af alternativer i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) § 7, stk. 2, jf. bilag 4 pkt. 2_§_7). Redegørelsen anses for at have tilvejebragt det fornødne grundlag for en beslutning.

Kolonihaver med Bistader og Beskyttede Arter

Nævnet finder, at VVM-redegørelsens vurdering af påvirkninger på bistader er i overensstemmelse med minimumskravene i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) § 7, stk. 2, jf. bilag 4, pkt. 3_§_7). Vedrørende fund af frøer og vandbiller, og påstanden om at en kanal er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3, bemærker nævnet, at kommunen i forbindelse med meddelelse af tilladelser til realisering af lokalplanen må tage reglerne i habitatbekendtgørelsen og Naturbeskyttelsesloven § 3 i betragtning.

Terrænregulering og Befæstelse

Nævnet finder ikke grundlag for at anfægte kommunens vurdering af virkningerne på miljøet som følge af den planlagte øgede befæstelse og terrænregulering i planområdet. VVM-redegørelsen beskriver de planlagte foranstaltninger for afvanding og klimasikring.

Kolonihaveloven

Nævnet bemærker, at lokalplanen ikke i sig selv meddeler tilladelse til nedlæggelse af varige kolonihaveområder. En sådan afgørelse træffes efter Kolonihaveloven § 4, stk. 1 og 2 og kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter Lov om kolonihaver §§ 9 og 10. Nævnet kan derfor ikke i denne sag tage stilling til, om betingelserne for nedlæggelse af varige kolonihaver er til stede.

Natur- og Miljøklagenævnet kan på baggrund af ovenstående ikke give medhold i klagen over Vejle Kommunes afgørelse af 3. april 2013.

Klager over Manglende Underretning

Klager anførte, at der manglede skriftlig underretning fra kommunen til flere involverede parter, herunder ejere, lejere, naboer og brugere af området, specifikt Haveforeningen [...], i strid med Planloven § 26. Kommunen oplyste, at der var givet skriftlig underretning til ejere, lejere og brugere af ejendomme omfattet af forslaget, samt til tilstødende naboejendomme og foreninger, som kommunen skønnede havde væsentlig betydning for dem. Kommunen henviste desuden til digital annoncering, offentlig debat og borgermøder som yderligere informationskilder.

Spørgsmål om Inhabilitet

Klager gjorde gældende, at borgmester AS og tidligere borgmester LS var inhabile i sagen. AS sad i bestyrelsen for Campus, og LS sad i bestyrelsen for [virksomhed1], som er naboer til Campus. Klager henviste til, at de var erklæret inhabile ved vedtagelsen af den sammenhængende lokalplan nr. 1158, og at lokalplan nr. 1155 indeholdt en bestemmelse om adgangsvej til uddannelsesinstitutionerne, hvilket skabte en interessekonflikt. Kommunen vurderede, at der for LS og AS forelå inhabilitet i forbindelse med lokalplan nr. 1158, jf. Forvaltningsloven § 3, stk. 1, nr. 5, men ikke for lokalplan nr. 1155, da den potentielle vejadgang blev anset for en mindre detalje uden væsentlig betydning for Campus og [virksomhed1]. Kommunen henviste til Forvaltningslovens § 3, stk. 2, som undtager inhabilitet, hvis interessens karakter eller styrke ikke kan antages at påvirke afgørelsen af uvedkommende hensyn.