Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Haderslev Byråd vedtog den 18. december 2012 Lokalplan 22-3 for et boligområde ved Brummers Gård på Aarø. Denne planvedtagelse blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af beboere på Aarø. Klagen rejste spørgsmål vedrørende planlægning i kystnærhedszonen og hensynet til det bevaringsværdige kulturmiljø.
Klagerne gjorde gældende, at der manglede en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for at planlægge i kystnærhedszonen. De fremhævede, at lokalplanen ville tilsidesætte hensynet til det bevaringsværdige kulturmiljø på Aarø. Specifikke bekymringer inkluderede:
Lokalplan 22-3 blev tilvejebragt på baggrund af et ønske om udstykning fra ejerne af Brummers Gård, hvilket muliggør etablering af op til 9 boliger midt i Aarø by. Kommunen oplyste, at hele Aarø er beliggende i kystnærhedszonen, og at der er et behov for mindre, nye boliger til ældre, der ønsker at blive på øen.
Kommunen vurderede, at lokalplanområdet, som ligger midt i Aarø by og er omgivet af eksisterende bebyggelse, var et egnet sted for boligbebyggelse. De anførte, at området ikke kan ses fra kysten, da eksisterende bebyggelse spærrer for indblikket, og at en eventuel visuel påvirkning fra vejen op til byen ville være minimal.
Hvad angår det bevaringsværdige kulturmiljø, som Aarø-Aarøsund er udpeget som i Kommuneplan 2009, fastsætter lokalplanen bestemmelser for at tilpasse ny bebyggelse til Aarøs byggetraditioner med hensyn til materialer og farver. Kommunen understregede, at intentionen ikke var at forhindre udvikling, men at sikre bevaringsværdierne for fremtidige generationer. Haderslev Kommune konkluderede, at den nye bebyggelse ikke ville påvirke kystlandskabet væsentligt visuelt.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen med fokus på retlige spørgsmål, herunder om den krævede særlige planlægningsmæssige begrundelse for planlægning i kystområderne var til stede, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 4.
Nævnet henviste til Planloven § 5a, som fastslår, at landets kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed. Dette er ikke et forbud, men stiller særlige krav til planlægningen. Ifølge må der i kystnærhedszonen kun planlægges for anlæg i landzone, hvis der foreligger en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.
Lovbemærkningerne til Planloven § 5b præciserer, at nye anlæg i landzone ikke er udelukket, men at de primært skal lokaliseres i størst mulig afstand fra kystlinjen og bag eksisterende bebyggelse. De planlæggende myndigheder skal godtgøre behovet for kystnær beliggenhed og belyse alternative placeringsmuligheder. Eksempler på planlægningsmæssige begrundelser inkluderer boligers lokalisering i forhold til infrastruktur og servicefunktioner. Det er understreget, at nødvendig byudvikling på arealer, der i sin helhed er omfattet af kystnærhedszonen, fortsat kan finde sted, men skal indpasses i kystlandskabet og primært lokaliseres bag eksisterende bebyggelse.
Nævnet bemærkede, at hele Aarø er kystnærhedszone, hvilket betyder, at ny bebyggelse uundgåeligt vil ske inden for denne zone. Lokalplanens hensigt er at muliggøre opførelse af et mindre antal boliger, fortrinsvis ældreegnede, med en placering omgivet af eksisterende bebyggelse.
Kommunen havde i lokalplanens redegørelse oplyst om den visuelle påvirkning af omgivelserne, som krævet efter Planloven § 16, stk. 3.
Ud fra en samlet vurdering fandt Natur- og Miljøklagenævnet, at den planlægningsmæssige begrundelse, som kommunen havde angivet for Lokalplan 22-3, var tilstrækkelig. Nævnet vurderede desuden, at lokalplanen i tilstrækkeligt omfang tilgodeså Aarøs bevaringsværdige kulturmiljø.
Derfor kunne klagen ikke gives medhold, og Haderslev Byråds endelige vedtagelse af Lokalplan 22-3 står ved magt.

Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.



Sagen omhandler Esbjerg Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 01-090-0004, benævnt "Rørkær, Blandet bebyggelse ved A1, A2, A3 og A4, Esbjerg", samt kommunens screeningsafgørelse om, at lokalplanen ikke krævede en miljøvurdering. Kommunen offentliggjorde screeningsafgørelsen den 29. marts 2017 og vedtog lokalplanen endeligt den 9. oktober 2017. Flere naboer til planområdet og en lokalafdeling af Danmarks Naturfredningsforening indgav klager til Planklagenævnet over begge afgørelser.
Lokalplanområdet, der dækker cirka 1,3 hektar i Esbjerg bymidte, er beliggende i byzone og den kystnære del af byzonen. Området bestod primært af tidligere erhvervsejendomme. Formålet med lokalplanen var at omdanne området til et nyt kvarter med blandede bydelscenterfunktioner, herunder boliger, erhverv, butikker og hotel. Lokalplanen muliggjorde byggeri i op til 18 etager.
Akademiraadet advarer mod konsekvenserne for kystnaturen og bymidterne i et nyt lovforslag om ændring af planloven, men ser positivt på nye boformer i landdistrikterne.
Akademiraadet kritiserer planen om kun at udpege 15 nationale kulturmiljøer og foreslår en bredere beskyttelse for at sikre lokal udvikling.
Lokalplanen fastsatte bestemmelser om, at facader skulle udføres, så Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ikke overskrides, og at varegård samt vareindlevering skulle afskærmes og overdækkes for at overholde støjgrænser mod naboer. Desuden skulle det dokumenteres, at indendørs og udendørs støjniveau overholdt grænseværdierne, før ny bebyggelse tages i brug. Lokalplanen aflyste desuden den tidligere lokalplan nr. 139 inden for området.
Esbjerg Kommune traf afgørelse om, at lokalplanen ikke var omfattet af krav om udarbejdelse af en miljørapport i henhold til Miljøvurderingsloven. Screeningen vurderede forskellige miljøparametre:
Klagerne anførte en række punkter, herunder inhabilitet hos byrådsmedlemmer, utilstrækkelig vurdering af bilag IV-arter, støj-, skygge- og refleksionsgener, forurening, indbliksgener og vindforhold. De bestred også lokalplanens overensstemmelse med kommuneplanen og ældre planer, anførte usaglige hensyn, mangler i sagens grundlag og utilstrækkelig inddragelse af høringssvar. Endvidere mente klagerne, at byggeriet stred mod Planlovens § 15 a, stk. 1 vedrørende støjfølsom anvendelse på støjbelastede arealer, og at planlægningen for butikker ikke opfyldte kravene i Planlovens § 16, stk. 6.

Brønderslev Kommune vedtog den 24. maj 2017 kommuneplantillæg nr. 28 og lokalplan nr. 32-T-22.01 for vindmøller ved [Adr...
Læs mere
Sagen omhandler Lolland Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan 360-41 "Vindmøller ved Knuthenborg" og kommuneplantill...
Læs mere