Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Thisted Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 300.001 og kommuneplantillæg nr. 2011-8, der omhandler etablering af et testcenter for husstandsvindmøller.
Klagerne omhandlede bl.a. projektets påvirkning af landskab, Natura 2000-området, bilag IV-arter, samt manglende inddragelse af alternativer.
Kommunen vurderede, at projektet kunne gennemføres med et reduceret antal møllepladser og tidsbegrænsninger for anlægsarbejdet.
Natur- og Miljøklagenævnet vurderede, om planerne var i overensstemmelse med Planloven og Miljøvurderingsloven, herunder VVM-bekendtgørelsen og habitatbekendtgørelsen.
Natur- og Miljøklagenævnet ophævede Thisted Kommunes afgørelse om vedtagelse af lokalplan nr. 300.001 og kommuneplantillæg nr. 2011-8.
Begrundelse for afgørelsen:
Nævnet fandt, at kommunens habitatvurdering ikke var tilstrækkelig korrekt.
Det kunne ikke uden rimelig tvivl konkluderes, at fuglene ikke ville blive påvirket af projektet, og at den gunstige bevaringsstatus for fuglene var sikret.
Inddragelse af raste- og evt. yngleområder var ikke i overensstemmelse med målene i Natura 2000-planen.
Thisted Kommune havde ikke fulgt kommunens egne anbefalinger i miljørapporten, særligt vedrørende de hyppige forstyrrelser i forbindelse med mølleudskiftninger, tilsynsbesøg og jagt.
Der var ikke foretaget tilstrækkelige undersøgelser vedrørende forekomst af vandflagermus og birkemus i området.
Sagen omhandler Lolland Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan 360-41 "Vindmøller ved Knuthenborg" og kommuneplantillæg 7, herunder tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport. Afgørelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af en række omboende og Danmarks Naturfredningsforening (DN).
Klagernes anbringender
Omboende (Klager 1) fremførte en række klagepunkter:
Placering af vindmøller: Klagerne mente, at vindmøllernes placering var i strid med Kommuneplan 2010-2022 og Temakommuneplan 2010-2022, da området var udpeget som jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsværdier samt friluftsområde. De anførte, at anvendelsen som friluftsområde var udgået, og at kommunen ikke havde taget hensyn til det rekreative projekt "Porten til Lolland". Derudover mente de, at der ikke forelå en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for opstilling af vindmøller i kystnærhedszonen, og at området var landskabeligt sårbart.
Status for miljø- og habitatkonsekvensvurdering af eventuel udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter i Thisted Kommune
Nye placeringsscenarier skal skåne naboer og natur ved udvidelsen af det nationale testcenter for store vindmøller i Thy.
NEKST-anbefalinger: Klager må ikke kunne forsinke vindmøller og solceller unødigt
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Tilvejebringelse og borgerinddragelse: Klagerne gjorde gældende, at berørte ejendomme og lejere ikke var blevet direkte orienteret i henhold til Planlovens § 26, stk. 1, nr. 2, og at borgerne ikke havde haft mulighed for at tage stilling til prioriteringen mellem vindmølleprojektet og det rekreative projekt. De påpegede uoverensstemmelser i antallet af indkomne bemærkninger i idéfasen og manglende omtale af bemærkninger fra Museum Lolland-Falster i miljørapporten. Endvidere blev det anført, at et statsligt tilskud kunne have påvirket kommunens beslutningsproces.
Sikkerhed: Klagerne udtrykte bekymring for isnedfald, der kunne gøre området uegnet som rekreativt område og stisystem.
Landskab: Klagerne mente, at kommunens vurderinger af vindmøllernes placering i landskabet var mangelfulde, og at miljørapporten indeholdt modsætningsfyldte beskrivelser af vindmøllernes synlighed og dominans, især i nærzonen.
Støj, skygger og blink: Klagerne anførte, at vindmøllerne var overdimensionerede, hvis støjdæmpning var nødvendig, og at støjberegningerne ikke overholdt støjbekendtgørelsens krav om en margin på +/- 2 dB. De var uenige i konklusionen om, at møllerne ikke ville give væsentlige gener med infralyd og lavfrekvent støj, og henviste til forskning om negative helbredseffekter. De påpegede også, at der blev anvendt en mølletype, for hvilken der ikke tidligere var foretaget støjberegning.
Fugle og flagermus: Klagerne mente, at miljørapporten ikke tilstrækkeligt belyste påvirkningen af fugle og flagermus, især i lyset af områdets mange hegn og skovbryn, og at undersøgelserne var utilstrækkelige i forhold til flagermus, der er beskyttet under habitatdirektivet.
Danmarks Naturfredningsforening (Klager 2) påklagede specifikt:
Støj: DN anførte, at Vindmøllebekendtgørelsen § 4 var et utilstrækkeligt beslutningsgrundlag på grund af rapporter om sundhedsskadelige effekter fra lavfrekvent støj.
Flagermus: DN gjorde gældende, at tilladelsen var i strid med Naturbeskyttelseslovens § 29a og Naturbeskyttelseslovens § 30, stk. 2, da alle danske flagermusarter er opført på habitatdirektivets bilag IV. De mente, at undersøgelserne var utilstrækkelige, især da Maribo Søerne er en vigtig flagermuslokalitet, og at tab af få individer kunne true bestanden. DN opfordrede nævnet til at fastlægge en principiel afgørelse om minimumskrav til flagermusundersøgelser og et overvågningsprogram.
Kommunens udtalelser
Lolland Kommune fastholdt, at planlægningen var i overensstemmelse med gældende regler og kommuneplanen. Kommunen vurderede, at udpegningen som vindmølleområde ikke var i væsentlig konflikt med frilufts- og landbrugsområder, og at projektet "Porten til Lolland" stadig kunne gennemføres. Kommunen anførte, at der var en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for placering i kystnærhedszonen, idet vindressourcerne var bedre langs kysterne, og store skovarealer slørede kystnærheden. Kommunen mente, at borgerinddragelsen havde fulgt gældende regler, og at miljørapporten tilstrækkeligt belyste sikkerhedsforhold, landskabspåvirkning, støj, lavfrekvent støj og skyggekast, idet grænseværdier og anbefalinger var overholdt eller kunne afhjælpes. Vedrørende flagermus henviste kommunen til, at feltundersøgelser var foretaget, og at møllerne ikke forventedes at have en væsentlig negativ effekt på flagermusbestande, da de ikke truede kolonier, dags- eller vinteropholdssteder. Kommunen mente at have iagttaget Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder § 11.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
