Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til husstandsmølle i landskabeligt beskyttelsesområde

Klager påklagede afgørelsen og anførte, at kommunen havde foretaget en for bred partshøring og ikke havde vurderet partskredsen korrekt. Klager henviste i den forbindelse til partsbegrebet i Forvaltningslovens § 19 og Naturklagenævnets praksis.

Morsø Kommune fastholdt afslaget og henviste til landskabelige hensyn samt en landskabskarakteranalyse fra 2009 (Plan09), som er en del af kommuneplanens redegørelse for landskabet på Mors. Kommunen fandt naboorienteringen relevant på grund af husstandsmøllers potentielle visuelle og støjmæssige påvirkning af nærområdet.

Planklagenævnet traf afgørelse i sagen i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1, som omhandler landzonetilladelser.

Landzoneregler og kystnærhedszonen

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Reglerne skal administreres under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser. Der kan også tages hensyn til urimelige nabogener. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt bebyggelse, der ikke er nødvendig for primære erhverv.

I kystnærhedszonen skal der efter Planlovens § 5a søges friholdt for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed. Landzonetilladelse i kystnærhedszonen kan kun gives, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planlovens § 35, stk. 3.

Regler for vindmøller og praksis

Ifølge Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 1 skal der ved planlægning for vindmøller tages hensyn til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Vindmøller må kun opstilles i udpegede områder, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 1, dog med undtagelse for husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 m, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller § 2, stk. 9. Tilknytningskravet anses for opfyldt ved en afstand på op til ca. 20 m.

Efter hidtidig praksis meddeles afslag på opstilling af husstandsmøller i områder med særlige landskabsudpegninger, medmindre det kan udelukkes, at møllen vil have en væsentlig negativ indvirkning på landskabsoplevelsen.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet fandt, ud fra en samlet vurdering, ikke grundlag for at tilsidesætte Morsø Kommunes afslag. Nævnet lagde særlig vægt på, at husstandsmøllen ønskedes opstillet inden for kystnærhedszonen, i et særligt landskabeligt beskyttelsesområde, og i et område der i vid udstrækning er friholdt for tekniske anlæg. Nævnet var enig med kommunen i, at klare planlægningsmæssige og landskabelige hensyn talte afgørende imod opstillingen.

Vedrørende klagers anbringende om for bred høring afviste nævnet at behandle spørgsmålet, da Morsø Kommune i sin afgørelse ikke havde lagt vægt på bemærkningerne fra naboejendommene.

På baggrund heraf stadfæstede Planklagenævnet Morsø Kommunes afgørelse af den 11. november om afslag på ansøgning om landzonetilladelse til opstilling af husstandsmølle. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.