Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Hjørring Kommune meddelte den 10. august 2016 landzonetilladelse til en ændret anvendelse af den tidligere Vrensted Skole, beliggende [adresse1], til forsamlingshus mv. Afgørelsen blev påklaget af en beboer i området den 7. september 2016 til Natur- og Miljøklagenævnet, og sagen blev pr. 1. februar 2017 overført til Planklagenævnet i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.
Ansøgningen omhandlede ombygning og ændring af anvendelsen af de tidligere skolebygninger til et "Byens Hus". Dette projekt skulle rumme børnehave, forsamlingshus, aktivitetshus (sports- og foreningshus) samt diverse fælleslokaler, herunder en café. Formålet var at samle byens aktiviteter ét sted.
Ejendommen [matrikel1], Vrensted By, Vrensted, er beliggende i landzone uden for kystnærhedszonen. Ifølge BBR er ejendommen bebygget med 1832 m² bygningsareal, hvor den ældste bygning er fra 1958, og den seneste om- eller tilbygning er fra 2005. Ejendommen er omfattet af en kommuneplanramme, der udlægger området til blandet bolig og erhverv. Desuden er Vrensted by omfattet af Lokalplan nr. 5.0.0.0, som fastlægger ejendommens anvendelse til offentlige formål som idrætsformål, skole, offentlige institutioner, ældreboliger, kirke, kirkegård og parkering, jf. lokalplanens § 3.4.
Hjørring Kommune meddelte landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1 til den ændrede anvendelse. Kommunen vurderede, at de omkringboende og omgivelserne ikke ville blive væsentligt påvirket af den ændrede anvendelse, da bygningerne fortsat ville rumme aktiviteter med børn og voksne, ligesom da der var skole. Kommunen antog, at anvendelsen som forsamlingshus og café kunne strække sig ud over dagtimerne, men fandt den fremtidige anvendelse i overensstemmelse med lokalplanen.
Klageren anførte en række punkter, herunder især:
Kommunen fastholdt, at flytningen af forsamlingshuset udløste krav om landzonetilladelse, men at de øvrige aktiviteter ikke var væsentligt forskellige fra skoleaktiviteter. Kommunen mente ikke, at de omkringboende ville opleve væsentlige gener, da der var tale om en samling af eksisterende aktiviteter. Kommunen påpegede, at bygningen fortsat ville være kommunalt ejet, hvilket ville give en vis styring med brugen. Forhold vedrørende brandkrav og parkering ville blive behandlet i byggesagsbehandlingen. Kommunen afviste desuden klagers forventede antal gæster på 250-300, da den store sal maksimalt kunne rumme 150 personer.
Planklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 og Planloven § 35, stk. 1, samt Planloven § 58, stk. 1, nr. 4. Nævnet bemærkede, at i landzone kræves der som udgangspunkt tilladelse fra kommunen til ændret anvendelse af bestående bebyggelse, jf. Planloven § 35, stk. 1. Der findes dog undtagelser i Planloven § 5u og Planloven § 36 til Planloven § 38.
Nævnet lagde vægt på, at lovgivningen var ændret efter kommunens afgørelse, men inden klageinstansens afgørelse. I sådanne tilfælde skal klageinstansen afgøre sagen efter den nye lov, hvis den giver en mere gunstig retsstilling for ansøgeren. Med ændringerne til planloven i juni 2017 blev der indført en bestemmelse i Planloven § 37, stk. 2, hvorefter overflødiggjorte bygninger kan tages i brug til bl.a. forenings- og fritidsformål uden tilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, hvis visse betingelser er opfyldt:
Nævnet vurderede, at ændringen fra skole til daginstitution (børnehave) ikke krævede landzonetilladelse, da den ikke var relevant i forhold til de hensyn, landzonebestemmelserne varetager. De øvrige aktiviteter i "Byens Hus" (forsamlingshus, idrætsforening, café) ville derimod normalt være omfattet af Planloven § 35, stk. 1, da de i højere grad forventes at foregå om aftenen og i weekenderne.
Nævnet lagde dog til grund, at ejendommen havde været anvendt til folkeskole i mange år, og at bygningerne var blevet overflødiggjort ved skolens lukning. Det var nævnets opfattelse, at ejendommens anvendelse til det ansøgte formål var umiddelbart tilladt i henhold til Planloven § 37, stk. 2. Nævnet vurderede, at de planlagte ombygningsarbejder var omfattet af Planloven § 37, stk. 2, nr. 1, at bygningerne var mere end 5 år gamle, og at ejendommen ikke var beliggende inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen eller i kystnærhedszonen.
Nævnet vurderede endvidere, at det ansøgte projekt var i overensstemmelse med den gældende lokalplans udlægning til offentligt formål, jf. lokalplanens § 3.4. Projektet blev ikke anset for at være lokalplanpligtigt i henhold til Planloven § 13, stk. 2, da det ikke ville medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø. Nævnet lagde vægt på, at bygningerne fortsat skulle ejes af kommunen, og at aktiviteterne ikke ville medføre en sådan væsentlig ændring, der udløser krav om udarbejdelse af ny lokalplan.
På baggrund af ovenstående ophævede Planklagenævnet Hjørring Kommunes afgørelse af 10. august 2016 om landzonetilladelse, da anvendelsen af ejendommen til det ansøgte formål er umiddelbart tilladt og således ikke kræver landzonetilladelse. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.
Skanderborg Kommune sender nu et forslag til en ny lokalplan i offentlig høring. Lokalplanen skal skabe rammerne for et nyt boligområde på de tidligere boldbaner ved Almuevej i Vrold. Samtidig skal der skabes et grønt mødested for bydelen.
Brøndby Kommune
Køge Kommune gav den 19. september 2018 landzonetilladelse til at ændre anvendelse af en eksisterende blandet bolig- og erhvervsbygning til i alt 12 boliger på matr.nr. , A1, 4681 Herfølge. Ejendommen, der er et tidligere andelsmejeri, ligger i landzone og er ikke noteret med landbrugspligt. Ansøgningen omhandlede omdannelse af eksisterende erhvervslejemål til beboelse, når de nuværende lejere fraflytter. Kommunen vurderede, at anvendelsesændringen kunne ske under hensyntagen til landskabelige, landbrugsmæssige og planlægningsmæssige interesser, jf. Planloven § 35. Kommunen foretog naboorientering, og der var ingen indkomne bemærkninger, der talte imod det ansøgte. Dog fremgik det af et beslutningsreferat fra kommunens Klima- og Planudvalg, at ejendommens beliggenhed over for et stort erhvervsområde og ud til en trafikeret vej ikke var optimal for nye boliger, da det kunne give anledning til klager og begrænse virksomhedernes udviklingsmuligheder. Ejendommen ligger i et område udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplan 2017 for Køge Kommune. Klageren, en betonvirksomhed beliggende ca. 30 meter fra den ansøgte ejendom, klagede over kommunens afgørelse. Klageren anførte, at kommunen havde forsømt at varetage flere saglige hensyn, der fremgår af , herunder planlægningsmæssige og miljømæssige hensyn. Klageren henviste til, at det ansøgte ligger i kommuneplanens rammeområde 13L01 (åbent land, særligt værdifuldt landbrugsområde) og anførte, at kommunen ikke havde forholdt sig til støjniveauet fra erhvervsområdet og A1, samt luftforurening. Klageren henviste til den vejledende anbefalede afstand på 150 meter mellem boliger og virksomheder i miljøklasse 5, som klagerens virksomhed tilhører, ifølge "Håndbog om Miljø og Planlægning". Klageren gjorde gældende, at tilladelsen ville gøre området væsentligt mere følsomt og begrænse erhvervslivets vækstmuligheder. Endvidere anførte klageren, at projektet var lokalplanpligtigt, og at kommunens afgørelse var uhjemlet. Klageren mente også at have partstatus og burde have været partshørt efter , og at naboorientering ikke kunne erstatte dette. Ansøgeren gjorde gældende, at landzonetilladelsen ikke ville ændre den bestående tilstand, da der ikke ønskedes udvidelse af bebyggelsen, og at kommunens afgørelse ikke led af væsentlige retlige mangler.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Byrådet har endeligt vedtaget den reviderede kommuneplan, der sætter rammerne for fremtidens byudvikling, natur og erhverv i Struer.
Hillerød Kommune meddelte den 19. december 2019 afslag på en ansøgning om ændret anvendelse af et eksisterende maskinhus...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Guldborgsund Kommunes afslag på etablering af helårsbeboelse og erhverv i tidlige...
Læs mereNy vejledning om kommunernes planlægning og spildevandsselskabers håndtering af terrænnært grundvand
