Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Gribskov Kommune meddelte den 6. april 2016 landzonetilladelse til udstykning og opførelse af to helårsboliger på ejendommen [adresse1]. Afgørelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af to grundejerforeninger, en nabo og Danmarks Naturfredningsforening. Sagen blev den 1. februar 2017 overført til Planklagenævnet i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.
Ejendommen, der er en landbrugsejendom på ca. 5,1 ha, ligger i landzone med Høbjerg Hegn som nordøstlig nabo. Ifølge Kommuneplan 2013 – 2025 for Gribskov Kommune er området udpeget som bevaringsværdigt landskab, bynær rekreativ zone og område med landbrugsinteresser. Desuden ligger ejendommen inden for skovbyggelinjen.
Kommunens tilladelse omfattede udstykning af to byggegrunde på ca. 1200 og 1000 m² samt opførelse af to 1½-plans boliger med maksimalt 50 graders taghældning. Tilladelsen var betinget af flere vilkår, herunder specifik placering inden for byggefelter, orientering af facader, tagmateriale (uglaseret tegl eller stråtag), maksimalt boligareal på 250 m² pr. bolig, minimal terrænbearbejdning og forbud mod faste hegn.
Klagerne anførte primært, at udstykningen var i strid med kommuneplanens udpegninger og skovbyggelinjen. Danmarks Naturfredningsforening fremhævede, at ejendommen ligger i et bevaringsværdigt landskab og tæt på byzone, hvilket skærper restriktionerne i Planloven. En anden klager påpegede, at projektet ville ødelægge udsynet til skoven for beboere syd for Gammel Frederiksborgvej, og at området fungerer som en naturkorridor med dyreliv.
Gribskov Kommune fastholdt, at de havde foretaget en samlet afvejning af hensyn og vurderet, at de to ekstra boliger kunne indpasses under hensyntagen til landskab, udsigt og rekreative muligheder. Kommunen mente, at projektet, med de fastsatte vilkår, fortsat friholdt en større grøn kile og respekterede områdets karakter. Vedrørende skovbyggelinjen skelnede kommunen mellem tidligere lokalplanlægning og den aktuelle landzonetilladelse, idet de mente, at der fortsat var mulighed for at søge landzonetilladelse til ikke-lokalplanpligtig bebyggelse ud fra en konkret vurdering. Kommunen anførte desuden, at byggearealet, der tidligere var hestefold, ikke fremstod som yngle- eller rasteområde for bilag IV-arter.
Planklagenævnet traf afgørelse i sagen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 og Planloven § 35, stk. 1.
Nævnet understregede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker i planlagte områder. Landzonereglerne skal administreres ud fra landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug eller fiskeri. Nævnet lægger stor vægt på lovens almene formål og vurderer, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager.
Generelt gives der ikke tilladelse til udstykning af ejendomme i landzone med henblik på ny bebyggelse, medmindre det er udlagt til boligformål i planlægningen. Praksis er særligt restriktiv tæt på byzone og lige uden for landsbyer for at opretholde en klar grænse mellem by og land. Nye boliger i landzone bør som udgangspunkt baseres på planlægning, typisk lokalplanlægning, der inddrager offentligheden.
Planklagenævnet fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, som kunne begrunde en fravigelse fra landzonebestemmelsernes udgangspunkt om, at tilladelse til udstykning og opførelse af nye boliger ikke kan tillades lige uden for landsbyer og tæt på byzone. Nævnet lagde vægt på ejendommens placering i forhold til den eksisterende bebyggelse og dens beliggenhed i et område, der i kommuneplanen er udpeget som bevaringsværdigt landskab, bynær rekreativ zone og område med landbrugsinteresser, samt inden for skovbyggelinjen.
På baggrund heraf ændrede Planklagenævnet Gribskov Kommunes afgørelse af 6. april 2016 om landzonetilladelse til udstykning og opførelse af to helårsboliger til et afslag. Afgørelsen blev stadfæstet ved Helsingør rets dom af 13. december 2018.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
AkademiraadetLejre Kommune traf den 11. december 2020 afgørelse om afslag på en lovliggørende landzonetilladelse til en trætophytte på en ejendom i Hvalsø. Ejendommen er beliggende i landzone og er udpeget som bevaringsværdigt landskab i kommuneplan 2017 for Lejre Kommune, uden for kommuneplanens rammer. Klageren har indbragt sagen for Planklagenævnet.
Den ansøgte trætophytte består af et ca. 8 m2 aflukket og uisoleret skur, ca. 7 m2 overdækkede arealer og en ca. 25 m2 træterrasse. Byggeriet er opført ca. 2,7 m oppe i træerne. Klageren ønskede at anvende hytten som et samlingspunkt for formidling af et naturgenopretningsprojekt, specifikt som en undervisningsplatform for børn og unge til at opleve og debattere naturen.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Kommunen begrundede afslaget med, at trætophytten var placeret solitært på ejendommen, uden tilknytning til den eksisterende bebyggelse eller aktivitet. Kommunen vurderede, at der ikke var særlige planmæssige forhold, der talte for en tilladelse, og at byggeriet ikke var i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer. Desuden frygtede kommunen at skabe en uheldig præcedens og mente, at byggeriet ville påvirke oplevelsen af det omkringliggende landskab.
Klageren anførte, at naturgenopretningsprojektet ligger langt fra eksisterende bebyggelse, hvilket begrunder trætophyttens placering. Det blev fremhævet, at hytten er essentiel for en nystiftet forenings arbejde og drømme. Klageren henviste også til en tidligere tilladelse til lignende træhytter i 2015, som tjente et almennyttigt formål, og argumenterede for, at der ikke var risiko for præcedens i den konkrete sag. Endvidere anmodede klageren om en midlertidig tilladelse på to år for at kunne påbegynde naturgenopretningsprojektet.
Planklagenævnet er kompetent til at behandle afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 og 3. Nævnet bemærkede, at det kun kan forholde sig til den påklagede afgørelse og de oplysninger, der lå til grund for kommunens beslutning. Ingen af undtagelserne fra kravet om landzonetilladelse, jf. Planlovens § 5 u og Planlovens §§ 36-38, fandt anvendelse, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse.
Landzonereglerne har til formål at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt, med hensyn til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser. Nævnet lægger stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning. En tidsbegrænset landzonetilladelse anses generelt for betænkelig, da den kan skabe forventninger om forlængelse eller permanent tilladelse.
Planklagenævnet vurderede, at en lukket trætophytte med overdækkede arealer og terrasse er at anse som bebyggelse, der kræver landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Byggelovens bebyggelsesbegreb, jf. Byggeloven § 2, tillægges vægt, men det afgørende er, om der er tale om en relevant aktivitet i forhold til landzonebestemmelsernes formål. Som udgangspunkt skal bygninger placeres i tilknytning til eksisterende bygninger, typisk inden for ca. 20 m, for at udgøre en hensigtsmæssig enhed.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Ikast-Brande Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en lagerha...
Læs mereSagen omhandler Tårnby Kommunes afslag på ansøgning om dispensation fra Lokalplan 68 og naturbeskyttelseslovens skovbygg...
Læs mereNy bekendtgørelse om digitalt planregister: Forenkling og digitalisering af kommuneplaner via Plandata.dk
