Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Hedensted Kommune meddelte den 25. januar 2016 landzonetilladelse til opførelse af en ny boligbygning på 250 m² og et nyt udhus på 250 m² på ejendommen [adresse1]. Ejendommen, der er beliggende i landzone, består af to matrikler med et samlet areal på 19.292 m² uden landbrugspligt. De eksisterende bygninger, opført i 1880, omfatter et enfamilieshus på 83 m² og et udhus på 150 m², samt et mindre udhus fra 2007 på 14 m². Ejendommen ligger i et område udpeget som særligt værdifuldt landskab i Hedensted Kommunes kommuneplan 2013-2025, hvor byggeri som hovedregel skal friholdes, og hvor tilladt byggeri skal have høj arkitektonisk kvalitet og samspil med landskabet. Desuden ligger ejendommen inden for åbeskyttelseslinjen og kulturmiljø 95 Klaks Mølle, hvor ændringer skal ske med hensyntagen til kulturhistoriske elementer.
Ansøger ønskede at opføre den nye beboelse og udhus 20 meter sydvest for det eksisterende bygningssæt, ca. midt på grunden på matrikel [matrikel2]. De nye bygninger skulle opføres i mursten med sort ståltag og sorte vinduer/døre. Den eksisterende bolig og udhus var i dårlig stand og uhensigtsmæssigt placeret. Kommunen meddelte landzonetilladelse med vilkår om nedrivning af eksisterende bebyggelse. Kommunen vurderede, at den nye placering, højere i terræn og længere væk fra vejen og åen, ikke væsentligt ville påvirke landskabet, åen eller kulturmiljøet, og at bebyggelsens spredte karakter i nærområdet understøttede afgørelsen.
DN Hedensted påklagede kommunens afgørelse den 22. februar 2016. Klagen blev pr. 1. februar 2017 overført til Planklagenævnet i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2. Klager gjorde gældende, at landzonetilladelsen var i strid med kommuneplanens intentioner for udpegninger, og at placeringen af de nye bygninger midt på marken og i et af åens naturlige slyng ville have stor betydning for naturens udvikling. Klager mente, at bygningerne burde placeres ved de gamle bygninger eller maksimalt 5 meter fra vejen for at tilgodese både natur og kultur, og at den meddelte tilladelse var præcedensskabende. Glud Museum havde i naboorienteringen også udtrykt bekymring for kulturmiljøets sårbarhed over for ændringer. Ansøger bemærkede, at en lignende tilladelse tidligere var meddelt og forældet, og at de nye bygninger ikke var omfattet af det særlige møllemiljø.
Planklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planloven § 58, stk. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1, som omhandler landzonebestemmelser. Nævnet bemærkede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt, med hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt bebyggelse, medmindre den er nødvendig for primære erhverv.
Nævnet fremhævede, at opførelse af et helt nyt hus til erstatning for et eksisterende kræver landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, selvom til- og ombygning kunne ske uden tilladelse efter Planloven § 36, stk. 1. Praksis er normalt at meddele tilladelse til genopførelse af helårshus, hvis det eksisterende hus ikke er en ruin, og det nye hus opføres med nogenlunde samme anvendelse, placering, størrelse og udformning. En ændret placering kan tillades, især for at skabe afstand til trafikerede veje, men landskabelige forhold indgår i vurderingen. For udhuse kræves ikke landzonetilladelse for bygninger op til 50 m² i tilknytning til enfamiliehuse, jf. Planloven § 36, stk. 1. Større udhuse på 50-100 m² kan normalt tillades, men over 100 m² kun under helt særlige omstændigheder, og de skal placeres i tilknytning til eksisterende bygninger, typisk inden for ca. 20 meter.
I den konkrete sag ansøgtes der om en ny bolig på 250 m² (mod eksisterende 83 m²) og et udhus på 250 m² (mod eksisterende 150 m²), placeret 20 meter sydvest for det eksisterende bygningssæt. Planklagenævnet fandt, at der ikke kunne meddeles landzonetilladelse til det ansøgte. Nævnet lagde særligt vægt på, at det ansøgte bygningssæt ønskedes placeret mere fritliggende i det åbne land nær Korning Å, og at området var udpeget som særligt værdifuldt landskab. Nævnet vurderede, at bygningssættet, henset til den ansøgte placering, ville fremstå mere dominerende i landskabet og dermed stride imod de landskabelige hensyn, der skal varetages med planlovens landzonebestemmelser.
På denne baggrund ændrede Planklagenævnet Hedensted Kommunes afgørelse af 25. januar 2016 om landzonetilladelse til et afslag. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.



Sagen omhandler Halsnæs Kommunes landzonetilladelse af 24. januar 2019 til opførelse af et enfamiliehus på en landbrugsejendom i Hundested. Ejendommen, der er på 14,0 ha, ligger i landzone, kystnærhedszonen og et område udpeget som værdifuldt landskab i kommuneplanen. På ejendommen findes et stuehus, to beboelsesbygninger til en døgninstitution samt flere bygninger til hestehold.
Ansøgningen om det nye enfamiliehus blev indsendt af ejendommens ejere den 6. november 2018. Baggrunden for ansøgningen var et ønske om at omdanne det eksisterende stuehus, som institutionen lejer, udelukkende til institutionsformål. Samtidig var der et behov for en ny bolig til den næste generation, der skulle overtage ridecenteret og have opsyn med dyrene. Kommunen gav tilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1, med den begrundelse, at den nye bolig kunne indpasses i landskabet og den eksisterende bygningsmasse. Kommunen lagde vægt på, at ejere af landbrugsejendomme har ret til en tidssvarende bolig, og at den eksisterende bolig skulle nedlægges som beboelse, når den nye bolig blev taget i brug.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
En nabo klagede over afgørelsen til Planklagenævnet den 8. februar 2019. Klageren anførte navnlig:
Planklagenævnet fastslog, at klagen var rettidigt indgivet, da den blev modtaget af kommunen inden for klagefristen på fire uger.

Sagen omhandler Hillerød Kommunes afslag på en landzonetilladelse til opførelse af en helårsbolig på en ubebygget ejendo...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Struer Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en helårsbolig på 151 m² med 15 m² ove...
Læs mere