Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til ny bolig og udhus i Hedensted Kommune

Generelle principper for landzonetilladelser

Nævnet fremhævede, at opførelse af et helt nyt hus til erstatning for et eksisterende kræver landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, selvom til- og ombygning kunne ske uden tilladelse efter Planloven § 36, stk. 1. Praksis er normalt at meddele tilladelse til genopførelse af helårshus, hvis det eksisterende hus ikke er en ruin, og det nye hus opføres med nogenlunde samme anvendelse, placering, størrelse og udformning. En ændret placering kan tillades, især for at skabe afstand til trafikerede veje, men landskabelige forhold indgår i vurderingen. For udhuse kræves ikke landzonetilladelse for bygninger op til 50 m² i tilknytning til enfamiliehuse, jf. Planloven § 36, stk. 1. Større udhuse på 50-100 m² kan normalt tillades, men over 100 m² kun under helt særlige omstændigheder, og de skal placeres i tilknytning til eksisterende bygninger, typisk inden for ca. 20 meter.

Planklagenævnets konkrete vurdering

I den konkrete sag ansøgtes der om en ny bolig på 250 m² (mod eksisterende 83 m²) og et udhus på 250 m² (mod eksisterende 150 m²), placeret 20 meter sydvest for det eksisterende bygningssæt. Planklagenævnet fandt, at der ikke kunne meddeles landzonetilladelse til det ansøgte. Nævnet lagde særligt vægt på, at det ansøgte bygningssæt ønskedes placeret mere fritliggende i det åbne land nær Korning Å, og at området var udpeget som særligt værdifuldt landskab. Nævnet vurderede, at bygningssættet, henset til den ansøgte placering, ville fremstå mere dominerende i landskabet og dermed stride imod de landskabelige hensyn, der skal varetages med planlovens landzonebestemmelser.

Afgørelse

På denne baggrund ændrede Planklagenævnet Hedensted Kommunes afgørelse af 25. januar 2016 om landzonetilladelse til et afslag. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.

En nabo klagede over afgørelsen til Planklagenævnet den 8. februar 2019. Klageren anførte navnlig:

Klagerens anbringender

• At der allerede var tilladelse til tre boliger på ejendommen, og at Planloven § 36, stk. 1, nr. 14 ikke fandt anvendelse, da ejendommen var under 30 ha.
• At den nye bolig ønskedes opført uden tilknytning til den eksisterende primære bygningsmasse, hvilket ville medføre spredning af bebyggelsen. Klageren fremhævede, at placeringen var på en bakkeø, højt i landskabet og markant i en udsigtskile.
• At ansøgningsmaterialet var utilstrækkeligt, da der ikke var indsendt visualiseringer med højdekurver, hvilket gjorde det uklart, hvordan byggeriet ville påvirke landskabet.
• At det ansøgte lå inden for skovbyggelinjen.
• At det samlede projekt krævede overordnet planlægning i form af en lokalplan.

Kommunens og ansøgerens bemærkninger

• Antal boliger: Kommunen anførte, at den tidligere tilladelse til en tredje bolig fra 2005 ikke længere var gældende, og at der reelt kun var én bolig (stuehuset) på ejendommen, som skulle nedlægges som beboelse ved ibrugtagning af den nye bolig. Ansøgeren bekræftede, at der var én godkendt bolig.
• Placering: Kommunen fastholdt, at placeringen var nøje udvalgt i overensstemmelse med tilknytningskravet og i dialog med klageren for at sikre naboens udsigt. Afstanden fra byggefeltet til ridehallen var 26,7 m. Ansøgeren ønskede boligen tæt på ridehallen, men med opretholdelse af privatsfæren, og fandt ikke, at boligen kunne placeres syd for det eksisterende stuehus af hensyn til institutionens beboere.
• Ansøgningen: Ansøgeren henviste til, at der var indsendt visualiseringer.

Planklagenævnet fastslog, at klagen var rettidigt indgivet, da den blev modtaget af kommunen inden for klagefristen på fire uger.