Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til udstykning og opførelse af enfamiliehus i Ringkøbing-Skjern Kommune

Planklagenævnet ændrer Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 25. november 2015 om landzonetilladelse til et afslag. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Nævnets vurdering af landzonereglerne

Nævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1. Planklagenævnet bemærkede indledningsvis, at den kommunalt ejede skov øst for den ansøgte udstykning afkaster en 300 meter skovbyggelinje i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1, hvilket ikke fremgik af sagens oplysninger.

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker i planlagte områder. Landzonereglerne skal administreres under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.

Praksis for udstykning og nybyggeri i landzone

• Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse til udstykning af ejendomme i landzone, der skaber nye, frit omsættelige ejendomme i det åbne land. Udstykning til boligformål skal som altovervejende hovedregel ske i områder udlagt til boligformål via planlægning.
• Efter hidtidig praksis meddeles normalt afslag på ansøgninger om at opføre fritliggende boliger i det åbne land og i landområder med spredt bebyggelse. Praksis er særligt restriktiv tæt på byzone for at opretholde en klar grænse mellem by og land.
• Normalt meddeles landzonetilladelse til opførelse af et nyt helårshus til erstatning for et ældre, nedrevet helårshus, forudsat at det eksisterende hus ikke var en ruin. Det er desuden en forudsætning, at det nye hus opføres med nogenlunde samme anvendelse, placering, størrelse og udformning som det eksisterende.

Nævnets konkrete begrundelse for afslag

Planklagenævnet vurderede, at det ansøgte projekt – udstykning af en byggegrund og opførelse af en helårsbolig – er i afgørende strid med de hensyn, der skal varetages med planlovens landzonebestemmelser. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Området er bynært.
• Der er væsentlige landskabelige interesser i området, som er udpeget som bevaringsværdigt landskab.
• En tilladelse til det ansøgte ville kunne skabe en uheldig præcedens for fremtidige lignende ansøgninger.

Kommunens argument om, at den eksisterende ejendom [adresse2] skulle nedlægges som selvstændig ejendom, kunne ikke føre til et andet resultat. Nævnet fandt, at projektet ikke opfyldte betingelserne for landzonetilladelse, især da det involverede en ny udstykning og en markant flytning af en eventuel byggeret til et landskabeligt følsomt og bynært område.

Fredning – Stevns Klint

Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.

• Danmarks Naturfredningsforening klagede over tilladelsen.
• Klager anførte, at der reelt var tale om en gårdudflytning og spredning af bygninger i det åbne land.
• Det nye hus ville virke iøjnefaldende og dominerende i landskabet.

Kommunens argumentation

• Kommunen mente, at ansøgningen imødekom tidligere vilkår for afslag.
• Placeringen var tættere på eksisterende bebyggelse, og boligarealet var reduceret.
• Kommunen vurderede, at byggeriet lå inden for rammerne af Planlovens § 36.

Ansøgers argumentation

• Ansøger ønskede at flytte stuehuset pga. trafikstøj.
• Flytningen ville give bedre muligheder for disponering af arealet.
• Ansøger mente, at husets stil passede godt ind i landskabsbilledet.