Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over Egedal Kommunes afslag på landzonetilladelse til udstykning af en del af en landbrugsejendom i Smørum, beliggende i landzone. Natur- og Miljøklagenævnet har behandlet sagen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1 (landzone). Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.
Ejendommen er en landbrugsejendom på 7,2 ha, beliggende bynært syd for Smørumnedre. Ifølge BBR er der to boliger på ejendommen: et stuehus på 214 m² fra 2003 og en lejlighed på 104 m² fra 2006, etableret i en overflødig driftsbygning i henhold til Planloven § 37.
Ansøgningen, indsendt af et landinspektørfirma på vegne af ejeren den 15. april 2015, omhandlede udstykning af stuehuset fra 2003 som en selvstændig ejendom med en grund på ca. 1800 m². Ejeren ønskede at afhænde stuehuset og fremover bo i lejligheden, da børnene var flyttet hjemmefra, og det ikke længere var hensigtsmæssigt at have en medhjælp boende. Ejeren var indforstået med at tinglyse, at der ikke måtte ske yderligere udstykning eller indrettes yderligere beboelse på den fraskilte del.
Egedal Kommune meddelte afslag den 8. maj 2015 med henvisning til Planloven § 35, stk. 1. Kommunen vurderede, at en udstykning ville føre til byspredning, hvilket er i strid med planlovens formål. Kommunen henviste til, at ejendommen er omfattet af kommuneplanens udpegning af Ydre kiler (retningslinje 4.3.1 i Kommuneplan 2013), hvor områder ikke må inddrages til byzone, men skal anvendes til almene, ikke-bymæssige friluftsformål og landbrug. Kommunen anførte desuden, at en tilladelse ville medføre, at begge boliger kunne udvides til 250 m² uden landzonetilladelse, og at der på den oprindelige ejendom kunne etableres yderligere en bolig i en overflødig driftsbygning, jf. Planloven § 37. Kommunen frygtede også præcedensvirkning.
Klager påpegede, at der var tale om udstykning af en eksisterende bolig, ikke ny bebyggelse, og derfor ikke byspredning i det åbne land. Klager fremførte, at det nuværende stuehus uanset udstykning kunne udvides til 250 m² uden landzonetilladelse, og at risikoen for præcedens var usandsynlig. Kommunen fastholdt sin afgørelse og medgav, at stuehuset kunne udvides til 250 m² uden landzonetilladelse, men fastholdt risikoen for øgede byggemuligheder og uønsket præcedens. Kommunen henviste til vejledningen om landzoneadministration, der angiver, at nye boliger opført efter eller ikke er tiltænkt at kunne udstykkes.
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Egedal Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til udstykning af boligen på ejendommen. Nævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1.
Nævnet lagde vægt på planlovens almene formål om at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker i planlagte områder. Landzonereglerne skal administreres ud fra landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.
Nævnet vurderede, at udstykning til boligformål som altovervejende hovedregel skal ske i områder udlagt til boligformål. Kravet om landzonetilladelse til udstykning har til formål at sikre, at der ikke sker udstykning med henblik på bebyggelse eller anden anvendelse, der strider mod planlovens formål. I vurderingen indgår derfor overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager.
Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Egedal Kommunes vurdering af, at udstykning af det eksisterende stuehus var i strid med de hensyn, der skal varetages med planlovens landzonebestemmelser. Nævnet lagde vægt på, at en tilladelse til det ansøgte ville kunne få en uheldig betydning for andre lignende ansøgninger. Klagerens argumenter, herunder at det ansøgte ikke medførte fysiske forandringer på ejendommen, kunne ikke føre til et ændret resultat. Nævnet beklagede den lange sagsbehandlingstid.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.


Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Hillerød Kommunes afslag på landzonetilladelse til udstykning af en aftægtsbolig. Kommunen frygtede, at en udstykning ville føre til etablering af en ekstra bolig i en tilhørende driftsbygning, hvilket ville belaste kommunens service i landzone.
En arbejdsgruppe har kortlagt barrierer og muligheder for etablering af bofællesskaber og byggefællesskaber med forskellige ejerformer.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Brønderslev Kommunes landzonetilladelse til opførelse af et stuehus....
Læs mere
Advokat [person1] klagede på vegne af [person2] over Hillerød Kommunes afgørelse af 23. oktober 2012, som afviste en ans...
Læs mere