Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til udstykning og opførelse af bolig på [adresse1], Gribskov Kommune

Natur- og Miljøklagenævnet ændrede Gribskov Kommunes afgørelse af 15. maj 2015 om landzonetilladelse til et afslag. Afgørelsen blev truffet efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1.

Generelle principper for landzone

Nævnet understregede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker i planlagte områder. Landzoneområder skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for landbrug, skovbrug eller fiskeri. Nævnet lægger stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning. Udstykning til boligformål skal som altovervejende hovedregel ske i områder, der er udlagt til boligformål gennem planlægning. Nævnets praksis er særligt restriktiv tæt på byzone og lige uden for landsbyer for at sikre en klar grænse mellem by og land.

Skovbyggelinjen

Nævnet bemærkede, at forbuddet i Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 2, nr. 5 ikke gælder for bebyggelse i landzone, hvortil der er meddelt tilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Der skulle derfor ikke meddeles dispensation fra skovbyggelinjen i denne sag.

Vurdering af den konkrete ansøgning

Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at en tilladelse til udstykning og opførelse af en ny bolig på det aktuelle sted var uforenelig med landzonebestemmelsernes formål om at modvirke byspredning og hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Nævnet vurderede, at der ikke var tale om en samlet bebyggelse med landsbykarakter, og ejendommen ligger lige uden for en afgrænset landsby. En tilladelse ville desuden kunne skabe en uheldig og uønsket præcedens i strid med lovens formål. Nævnet fandt, at ansøgers rådgivers argumenter om områdets karakter ikke kunne føre til et andet resultat. Endvidere kunne kommunens tilladelse til at udvide en eksisterende bolig på en ejendom overfor den ansøgte ikke sidestilles med den aktuelle sag, hvor der var tale om at oprette en ny selvstændig ejendom uden en eksisterende bolig.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående ændrede et enigt Natur- og Miljøklagenævn Gribskov Kommunes afgørelse af 15. maj 2015 til et afslag.

Fredning – Stevns Klint

Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.

Ansøgning og kommunens afslag

Ejendommens ejere ansøgte den 6. juni 2019 om opførelse af en bolig. Der blev ikke indsendt konkrete tegninger for byggeprojektet. Hillerød Kommune gav den 12. juni 2019 afslag på ansøgningen. Kommunen henviste til landzonevejledningen og praksis om, at landzonetilladelser til boliger som udgangspunkt kun gives, hvis det ansøgte ikke med rimelighed kan henvises til et område planlagt hertil i byzonen. Kommunen fremhævede, at der siden by- og landzonelovens vedtagelse i 1970 ikke har været praksis for at udstykke fritliggende grunde til beboelse i landzone uden forudgående planlægning. Selvom planlovens bestemmelser blev lempet i 2017 for at tillade huludfyldning i landsbyer, bemærkede kommunen, at ejendommen ikke ligger inden for en landsbyafgrænsning. Kommunen afviste desuden, at der var en byggeret på ejendommen, selvom den var udmatrikuleret.

Klagerens anbringender

Klageren påklagede afgørelsen til Planklagenævnet den 9. juli 2019. Klageren anførte, at der var dokumentation for, at grunden var udstykket som byggegrund med en byggeret, og vedlagde et måleblad fra 1949 samt et dokument fra samme år, der bekræftede salg som byggegrund. Klageren gjorde desuden ligebehandlingsprincippet gældende og anførte, at samtlige andre matrikler på vejen er bebygget.

Planklagenævnets kompetence og vurdering af genoptagelse

Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet vurderede, at kommunen kunne træffe en ny afgørelse i sagen, da der var gået ca. 15 år siden Naturklagenævnets tidligere afgørelse, og der var sket ændringer i planloven i 2017. Dette betød, at de landskabelige og planlægningsmæssige forhold kunne have ændret sig, og ansøgningen kunne betragtes som en ny sag.

Generelle principper for landzonetilladelser

Planklagenævnet fremhævede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker gennem planlægning. Landzoneområder skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Nævnet lægger stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning af afgørelser.

Særlige hensyn i landzone

Skovbyggelinjen

Ejendommen ligger inden for skovbyggelinjen, som forbyder bebyggelse inden for 300 m fra skove, jf. Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1. Selvom landzonetilladelser kan undtage fra dette forbud, jf. Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 2, nr. 5, skal hensynet til skoven som landskabselement og levested for planter og dyr varetages ved administrationen af landzonereglerne.

Kystnærhedszonen

Ejendommen ligger også i kystnærhedszonen, som skal søges friholdt for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed, jf. Planlovens § 5 a, stk. 1 og Planlovens § 35, stk. 3. Dette indebærer, at landskabelige, naturmæssige og rekreative interesser i kystområderne skal tillægges særlig betydning ved landzonetilladelser.