Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over Helsingør Kommunes afslag på landzonetilladelse til udstykning af en parcel fra en ejendom beliggende i landzone i Helsingør. Ejendommen, der er på 6.550 m2, ligger i et område udpeget som værdifuldt landskab og inden for skovbyggelinjen omkring Nyrup Hegn. Den er omfattet af Lokalplan nr. 7.2 for Gurre Landsby, vedtaget den 11. november 2002.
Lokalplanens formål er at bevare Gurres åbne og landskabelige karakter og muliggøre en begrænset udbygning af helårsboliger. Ejendommen ligger i lokalplanens enhed 4, hvor anvendelsen er fastlagt til helårsboligbebyggelse. Ifølge lokalplanens Lokalplan nr. 7.2 for Gurre Landsby § 5, stk. 4 må "Enhed 4 ikke udstykkes yderligere". Lokalplanen fastlægger også detaljerede bestemmelser for bebyggelsens størrelse, udformning og materialer.
Ved lokalplanens vedtagelse var Kommuneplan 2000-2012 for Helsingør Kommune gældende, hvor ejendommen lå i rammeområde 7.L1 (Nygård-Gurre landområde), fastlagt til land- og skovbrugsformål med fokus på beskyttelse af værdifulde landskaber. Klager anførte, at lokalplanens udstykningsforbud var i strid med den senere Kommuneplan 2009-2020 og rammestyringsprincippet i Planloven § 13, stk. 1, nr. 1. Klager mente, at kommuneplanen ikke var til hinder for udstykning, og at en udstykning ikke ville forringe landskabet eller medføre spredt bebyggelse.
Helsingør Kommune meddelte afslag på udstykningen den 6. maj 2015. Kommunen begrundede afslaget med, at udstykningen var i strid med lokalplanens Lokalplan nr. 7.2 for Gurre Landsby § 5, stk. 4 og krævede dispensation efter Planloven § 19, hvilket kommunen ikke fandt grundlag for. Kommunen fastholdt, at lokalplanen var retligt bindende for borgeren, i modsætning til kommuneplanen, som primært er bindende for kommunen. Kommunen vurderede, at landzonebestemmelserne vejede tungest, og at en udstykning ville være i strid med retningslinjerne for værdifulde landskaber. Kommunen henviste til, at der i henhold til Planloven § 15, stk. 2, nr. 3 kan optages detaljerede bestemmelser om matrikulære forhold i en lokalplan.
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Helsingør Kommunes afgørelse af 6. maj 2015 om afslag på landzonetilladelse til udstykning af parcel fra ejendommen.
Nævnet lagde vægt på, at ejendommen er beliggende i landzone og omfattet af Lokalplan nr. 7.2 for Gurre Landsby. Ifølge Planloven § 35, stk. 1 må der ikke i landzone uden tilladelse fra kommunen foretages udstykning. Nævnet fremhævede, at kravet om landzonetilladelse til udstykning har til formål at forhindre uønsket bebyggelse og anvendelse i det åbne land, og at udstykning til boligformål så vidt muligt skal ske i områder udlagt hertil gennem planlægning.
Nævnet understregede, at bestemmelser i en lokalplan er bindende over for borgerne i henhold til Planloven § 18. Dette betyder, at dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation. Lokalplanens Lokalplan nr. 7.2 for Gurre Landsby § 5, stk. 4 fastsætter et klart forbud mod yderligere udstykning af enhed 4, hvor ejendommen ligger. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at udstykningen var i strid med lokalplanen og de hensyn, der skal varetages med planlovens landzonebestemmelser.
Vedrørende klagers henvisning til kommuneplaner bemærkede nævnet, at kommuneplaner, i modsætning til lokalplaner, ikke er umiddelbart bindende over for borgere/bygherrer, men primært danner grundlag for lokalplanlægningen. Den nugældende Kommuneplan 2013-2025 ville først blive aktuel for ejendommen, hvis Helsingør Kommune besluttede at udarbejde en ny lokalplan for området. Nævnet lagde desuden vægt på den uønskede præcedensvirkning, en tilladelse ville kunne få i andre tilsvarende sager i lignende områder.
AkademiraadetAkademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Sagen omhandler Tårnby Kommunes afslag på ansøgning om dispensation fra Lokalplan 68 og naturbeskyttelseslovens skovbyggelinje samt afslag på landzonetilladelse til lovliggørelse af et læskur til heste. Kommunen meddelte samtidig påbud om lovliggørelse af forholdet. Læskuret er opført på matr.nr. [...1] Ullerup By, Tårnby, som er en del af landbrugsejendommen [adresse1].
Ejeren har påklaget afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet med den begrundelse, at hesteløsdriften er en integreret del af landbrugsdriften. Klager fremhævede, at læskuret er flytbart, har en ikke-skæmmende farve, og er nødvendigt for at kunne holde løsgående heste året rundt. Det blev også anført, at der har været hestehold på ejendommen i over 40 år som en del af gårdens drift.
Landbrugsejendommen er på 10,5 ha og ligger i landzone. Den er omfattet af flere reguleringer:
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.
Læskuret, en rundbuehal på 6 x 4 meter med en højde på 3,5 meter, blev opført i 2008-2009. Det er placeret midt på en åben mark, langt fra beplantning og uden tilknytning til den nærmeste bebyggelse. Kommunen blev opmærksom på læskuret under et miljøtilsyn, da der ikke var meddelt tilladelse til opførelsen.
Ansøger begrundede placeringen med, at arealet nærmest vejen er vandlidende og derfor uhensigtsmæssigt til formålet. Tårnby Kommune afslog ansøgningen med den begrundelse, at lokalplanens bestemmelser ønskes fastholdt. Kommunen anførte, at læskuret ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i Planloven § 36, da det ikke er nødvendigt for ejendommens landbrugsdrift. Desuden er bygningen i strid med lokalplanens §§ 7.1 og 8.1, som kræver, at ny bebyggelse kun må opføres til skovformål og ikke må virke skæmmende. Endelig ligger bygningen inden for 300 meter fra skoven på den tilstødende ejendom, hvilket strider mod Naturbeskyttelsesloven § 17.
Advokat [person1] klagede på vegne af [person2] over Hillerød Kommunes afgørelse af 23. oktober 2012, som afviste en ans...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Slagelse Kommunes afslag på sammenlægning af ejendomme. Klagen blev ...
Læs mereNy bekendtgørelse om digitalt planregister: Forenkling og digitalisering af kommuneplaner via Plandata.dk
