Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Kerteminde Kommune meddelte landzonetilladelse til opførelse af et nyt sommerhus på 49 m² med tilhørende udhus på 6 m² på ejendommen [adresse1] i Martofte. Det nye byggeri skulle erstatte et eksisterende sommerhus på 29 m² og et udhus på 7 m². Ejendommen ligger i landzone inden for kystnærhedszonen, men uden for kommuneplanens rammer for sommerhusområder, strandbeskyttelseslinjen og Natura 2000-området.
Ansøger begrundede ansøgningen med fugtproblemer og vandskader fra stormfloder i det eksisterende fritidshus, samt et ønske om et mere tidssvarende hus med indlagt el og vand. Det nye hus skulle opføres med samme placering og i samme materialer som det eksisterende, men med en forhøjet sokkel på 0,5 meter for at modvirke oversvømmelser.
Kerteminde Kommune vurderede, at projektet kunne gennemføres uden at tilsidesætte beskyttelsesinteresserne i området. Kommunen lagde vægt på, at der var tale om et mindre erstatningsbyggeri, der udvides til 49 m², og at det ikke ville have negativ påvirkning på Natura 2000-området. Kommunen fandt, at det ansøgte havde "helt underordnet betydning" i forhold til de nationale planlægningsinteresser og ikke forudsatte etablering af ny kystbeskyttelse.
Afgørelsen blev påklaget af en nabo, som anførte, at kommunen havde meddelt landzonetilladelse til et kystnært byggeri uden de restriktioner, der gælder for nærliggende sommerhusområder i kommuneplanen. Klager fremhævede, at byggeriet ville være synligt fra både vand- og landside i et åbent landskab og var i strid med Planlovens kapitel 2 a om byggeri i kystnærhedszonen.
Klager bestred, at den eksisterende bygning på 29 m² nogensinde havde været tiltænkt som en særskilt beboelsesejendom og påpegede manglende faciliteter som vand og el. Der blev også udtrykt bekymring for oversvømmelsesrisikoen som følge af klimaændringer, idet ansøger ikke havde dokumenteret, at en forhøjelse af fundamentet ville fremtidssikre byggeriet. Klager nævnte også, at to vandhuller på ejendommen var blevet drænet og opfyldt.
Kerteminde Kommune bemærkede, at fritidshuset ligger i landzone uden for sommerhusområder og uden for strandbeskyttelseslinjen og Natura 2000-området. Kommunen fastholdt, at udvidelsen for installation af bad og toilet havde "helt underordnet betydning" og ikke krævede ny kystbeskyttelse.
Ansøger supplerede med, at fritidshuset fortsat skulle anvendes som fritidshus og ikke helårsbolig. Ansøger henviste desuden til flere tidligere dispensationer givet til naboer i området, herunder udvidelser og nybyggeri, for at underbygge, at der var præcedens for lignende tilladelser. Klager fastholdt, at hverken eller kommuneplanens retningslinjer gav hjemmel til at fravige udgangspunktet om, at et sådant byggeri ikke kan opføres.
Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planlovens § 35, jf. Planlovens § 58. Nævnet bemærkede, at opførelse af ny bebyggelse i landzone, herunder udvidelse af et eksisterende sommerhus, forudsætter tilladelse fra landzonemyndigheden i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. For arealer i kystnærhedszonen, jf. Planlovens § 5 a, må tilladelse kun meddeles, hvis det ansøgte har "helt underordnet betydning" i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planlovens § 1.
Nævnet vurderer sager om udvidelse eller udskiftning af sommerhuse konkret ud fra planlægningsmæssige og landskabelige overvejelser. Praksis tillader i visse tilfælde "et tidssvarende sommerhus". Ved Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser om udvidelser af fritidsboliger er der lagt vægt på:
Nævnet har dog ikke en generel praksis om at acceptere udbygning af mindre sommerhuse i landzone til op til 100 m².
I den konkrete sag var der ansøgt om nedrivning af et eksisterende fritidshus på 29 m² og genopførelse samt udvidelse til 49 m² med henblik på installation af sanitære faciliteter. Det nye hus skulle opføres med samme placering og i samme materialer. Ejendommen ligger uden for strandbeskyttelseslinjen, Natura 2000-området og planlagt sommerhusområde. Ejendommens bygninger og det omkringliggende areal ligger desuden uden for et område udpeget som særligt karakteristisk og sårbart landskab.
Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Kerteminde Kommunes vurdering. Nævnet vurderede, at det ansøgte ikke var i strid med de hensyn, der skal varetages med planlovens landzonebestemmelser, herunder at udvidelsen på 20 m² til 49 m² med henblik på sanitære faciliteter havde "helt underordnet betydning" i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne. Klagerens anbringender kunne ikke føre til et andet resultat.
Nævnet tilsluttede sig desuden kommunens bemærkning om, at ændret anvendelse af fritidshuset til helårsbolig ville kræve en ny landzonetilladelse.
På baggrund heraf stadfæstede Natur- og Miljøklagenævnet Kerteminde Kommunes afgørelse af 6. november 2014. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år, jf. Planlovens § 56, stk. 1.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Plan- og LanddistriktsstyrelsenSagen omhandler en klage over Struer Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en helårsbolig på 151 m² med 15 m² overdækket terrasse, et udhus på 70 m² samt terrænregulering på en ejendom i Thyholm. Den nye bolig skulle erstatte et eksisterende sommerhus på 48 m².
Ejendommen er beliggende i landzone på matr.nr. i 7790 Thyholm, med et areal på 786 m². Den ligger i første række mod kysten i et område med både sommerhuse og helårsboliger. Ejendommen er inden for kommuneplanens landsbyafgrænsning og omfattet af kommuneplanramme nr. 12 L 3, som udlægger området til blandet bolig og erhverv i landzone. Området er udpeget som værdifuldt kulturmiljø, bevaringsværdigt landskab (med særlig udsigt og kystlandskab), og ligger ca. 25 m fra kysten og ca. 20 m fra et Natura 2000-område. Kommuneplanens retningslinjer for landskabsudpegninger foreskriver, at nybyggeri kun må opføres under særlige omstændigheder, og at ændringer ikke må påvirke særlige udsigter væsentligt, jf. retningslinje nr. 32.
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.
Landsplandirektiverne omhandler henholdsvis udviklingsområder i kystnærhedszonen og udlæg og omplacering af sommerhusområder.
Ansøgningen omfattede opførelse af en ny helårsbolig og udhus samt terrænregulering fra kote ca. 1,00-1,25 til kote 2,28 for at mindske risikoen for oversvømmelse. Kommunen gav landzonetilladelse den 15. august 2019 i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Kommunen vurderede, at tilladelsen ikke var i strid med hensyn til natur, landskab, kulturhistorie og omkringboende, herunder i forhold til kystnærhedszonen. De lagde vægt på, at ejendommen allerede var bebygget, og at det ansøgte var i overensstemmelse med kommuneplanramme 12 L 3, som tillader boligformål og fastlægger, at ny bebyggelse skal opføres harmonisk og under hensyntagen til landsbyens karakter.
En nabo klagede til Planklagenævnet den 12. september 2019. Klageren anførte primært, at projektet var lokalplanpligtigt i henhold til Planloven § 13, stk. 2. Hvis ikke lokalplanpligtigt, mente klageren, at afgørelsen tilsidesatte planloven og kommuneplanen, herunder rammeområde 12 L 3, var i strid med praksis og ville medføre væsentlige nabogener (indbliksgener, mistet fjordudsigt, ændret udtryk, risiko for overfladevand, voldsom støttemur). Klageren henviste til Planloven § 5 a vedrørende kystnærhedszonen og påpegede, at genopførelse af bolig normalt skal have ca. samme størrelse, placering og udformning som den tidligere bebyggelse. Kommunen fastholdt, at der ikke var lokalplanpligt, da der var tale om et enfamiliehus blandt andre bebyggede matrikler, og at det ansøgte var i overensstemmelse med rammeområde 12 L 3 og landzonebestemmelserne. Kommunen vurderede, at området hovedsageligt var præget af helårsboliger, og at det ansøgte ikke ville opleves som en enkeltstående bebyggelse i kystnærhedszonen, men indgik i en helhed inden for landsbyafgrænsningen.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Odder Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til opførelse af en h...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Næstved Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til udskiftning af ...
Læs mere