Stadfæstelse af landzonetilladelse til enfamiliehus i Thisted Kommune

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Thisted Kommunes afgørelse af 12. september 2014 om landzonetilladelse til opførelse af et enfamiliehus og anneks/udhus på ejendommen [adresse1]. Afgørelsen blev truffet efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 og Planloven § 35, stk. 1.

Nævnets Vurdering og Begrundelse

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Dette blev begrundet med, at enfamiliehuset placeres på en ejendom, der ligger inden for landsbyafgrænsningen for [---] By og er i overensstemmelse med kommuneplanrammerne for området. Nævnet lagde vægt på, at der i det omfang, der er foretaget planlægningsmæssige overvejelser i kommuneplanen, normalt kan meddeles tilladelse til udstykning og opførelse af boliger i overensstemmelse hermed.

Det blev desuden bemærket, at Natur- og Miljøklagenævnet i 2007 og 2009 tidligere havde stadfæstet Thisted Kommunes landzonetilladelse til opførelse af et byggeri på naboejendommen [adresse4], som ligeledes var placeret i grundens sydende. Nævnet vurderede, at de af klagerne anførte indvendinger ikke kunne føre til et ændret resultat. Den af klager nævnte sag NMK-31-00994 blev fundet uforlignelig, da den omhandlede etablering af en velkomstplads uden for landsbyafgrænsningen.

Ansøgningen og kommunens afgørelse

Ansøgningen omfattede opførelse af en ny helårsbolig og udhus samt terrænregulering fra kote ca. 1,00-1,25 til kote 2,28 for at mindske risikoen for oversvømmelse. Kommunen gav landzonetilladelse den 15. august 2019 i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Kommunen vurderede, at tilladelsen ikke var i strid med hensyn til natur, landskab, kulturhistorie og omkringboende, herunder i forhold til kystnærhedszonen. De lagde vægt på, at ejendommen allerede var bebygget, og at det ansøgte var i overensstemmelse med kommuneplanramme 12 L 3, som tillader boligformål og fastlægger, at ny bebyggelse skal opføres harmonisk og under hensyntagen til landsbyens karakter.

Klagen og bemærkninger

En nabo klagede til Planklagenævnet den 12. september 2019. Klageren anførte primært, at projektet var lokalplanpligtigt i henhold til Planloven § 13, stk. 2. Hvis ikke lokalplanpligtigt, mente klageren, at afgørelsen tilsidesatte planloven og kommuneplanen, herunder rammeområde 12 L 3, var i strid med praksis og ville medføre væsentlige nabogener (indbliksgener, mistet fjordudsigt, ændret udtryk, risiko for overfladevand, voldsom støttemur). Klageren henviste til Planloven § 5 a vedrørende kystnærhedszonen og påpegede, at genopførelse af bolig normalt skal have ca. samme størrelse, placering og udformning som den tidligere bebyggelse. Kommunen fastholdt, at der ikke var lokalplanpligt, da der var tale om et enfamiliehus blandt andre bebyggede matrikler, og at det ansøgte var i overensstemmelse med rammeområde 12 L 3 og landzonebestemmelserne. Kommunen vurderede, at området hovedsageligt var præget af helårsboliger, og at det ansøgte ikke ville opleves som en enkeltstående bebyggelse i kystnærhedszonen, men indgik i en helhed inden for landsbyafgrænsningen.