Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Fredensborg Kommunes afgørelse af 20. november 2013, som gav landzonetilladelse til opførelse af et 6 m² stort skur på en ubebygget ejendom i landzone. Ejendommen, der er på 1.189 m², ligger i et varieret landskab præget af mindre marker, spredt bebyggelse og naturarealer, herunder områder omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3. Ejendommen er desuden beliggende inden for søbeskyttelseslinjen afkastet af Præstemose og skovbyggelinjen afkastet af Gammel Grønholt Vang. Ejeren havde tidligere fået afslag på at opføre et enfamiliehus på ejendommen.
En nabo påklagede kommunens afgørelse med henvisning til, at skuret ville stride mod de landskabelige, historiske og naturmæssige interesser i området. Klager fremhævede områdets karakter med åbne marker, spredt bevoksning og et rigt dyreliv og mente, at landskabets historie skulle bevares med de nuværende ejendomme og bygninger. Klager udtrykte også bekymring for præcedensvirkningen af tilladelsen.
Fredensborg Kommune havde givet tilladelsen i henhold til Planloven § 35, stk. 1, idet de vurderede, at skurets omfang og placering havde underordnet betydning for landskabsoplevelsen. Kommunen lagde vægt på, at landskabet var præget af spredt træbevoksning og vådområder, og at skuret alene skulle benyttes i forbindelse med dyrkning og pleje af arealet. Kommunen havde desuden meddelt dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 1 (søbeskyttelseslinjen) og Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1 (skovbyggelinjen), da skuret ikke ville påvirke søen eller skoven som landskabselementer. Disse dispensationer blev ikke påklaget.
Ejendommen er i kommuneplanen udpeget som:
Kommuneplanens retningslinjer angiver, at der i beskyttelsesområder som hovedregel ikke må planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det erhvervsmæssigt nødvendige for landbrug, skovbrug og fiskeri. Kommunen afviste klagers argument om, at der kun måtte bygges på eksisterende fundamenter, og bemærkede, at tilladelsen til skuret ikke åbnede op for en genoptagelse af ansøgningen om et enfamiliehus.
Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter , jf. . Nævnet bemærkede, at opførelse af et skur på en ubebygget ejendom uden landbrugspligt kræver landzonetilladelse efter . Nævnet henviste også til og vedrørende erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri, samt vedrørende mindre bygninger i tilknytning til enfamiliehuse eller sommerhuse, men fastslog, at disse undtagelser ikke fandt anvendelse i den konkrete sag.
Nævnet foretog en samlet vurdering af det ansøgte i forhold til planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, samt eventuelle urimelige gener for naboer og præcedensvirkning. Formålet med planlovens landzonebestemmelser er at værne om landskabelige og rekreative interesser og at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Som udgangspunkt skal det åbne land friholdes for anlæg, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendige for landbrugserhvervet. Nævnet henviste til sin praksis, hvorefter der normalt ikke gives tilladelse til opførelse af hytter og skure m.v. på arealer i det åbne land.
Et flertal på syv af nævnets medlemmer fandt ikke, at der var forhold i sagen, der kunne begrunde en fravigelse af nævnets praksis. Flertallet lagde vægt på landzonebestemmelsernes formål om at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. De vurderede, at opførelse af skuret i et område udpeget som beskyttelsesområde for landskabsværdier, og som efter nævnets vurdering er et værdifuldt sø- og skovlandskab, ville stride mod landzonebestemmelsernes landskabsbeskyttende formål. Det blev bemærket, at det er landskabet som sådan, der er værdifuldt, og det er ikke afgørende, om skuret kan ses fra søen, naboer eller offentlig vej. Desuden indgik det i vurderingen, at en tilladelse ville kunne få betydning for andre lignende ansøgninger om landzonetilladelse til opførelse af skure m.v. uden tilknytning til bebyggelse.
Tre medlemmer stemte for at stadfæste kommunens landzonetilladelse, da de ikke fandt grundlag for at tilsidesætte Fredensborg Kommunes vurdering.
I overensstemmelse med flertallet ændrede Natur- og Miljøklagenævnet Fredensborg Kommunes afgørelse af 20. november 2013 om landzonetilladelse til at opføre et skur på 6 m² til et afslag. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 5, stk. 1.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.



Sagen omhandler Tårnby Kommunes afslag på ansøgning om dispensation fra Lokalplan 68 og naturbeskyttelseslovens skovbyggelinje samt afslag på landzonetilladelse til lovliggørelse af et læskur til heste. Kommunen meddelte samtidig påbud om lovliggørelse af forholdet. Læskuret er opført på matr.nr. [...1] Ullerup By, Tårnby, som er en del af landbrugsejendommen [adresse1].
Ejeren har påklaget afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet med den begrundelse, at hesteløsdriften er en integreret del af landbrugsdriften. Klager fremhævede, at læskuret er flytbart, har en ikke-skæmmende farve, og er nødvendigt for at kunne holde løsgående heste året rundt. Det blev også anført, at der har været hestehold på ejendommen i over 40 år som en del af gårdens drift.
Landbrugsejendommen er på 10,5 ha og ligger i landzone. Den er omfattet af flere reguleringer:
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Læskuret, en rundbuehal på 6 x 4 meter med en højde på 3,5 meter, blev opført i 2008-2009. Det er placeret midt på en åben mark, langt fra beplantning og uden tilknytning til den nærmeste bebyggelse. Kommunen blev opmærksom på læskuret under et miljøtilsyn, da der ikke var meddelt tilladelse til opførelsen.
Ansøger begrundede placeringen med, at arealet nærmest vejen er vandlidende og derfor uhensigtsmæssigt til formålet. Tårnby Kommune afslog ansøgningen med den begrundelse, at lokalplanens bestemmelser ønskes fastholdt. Kommunen anførte, at læskuret ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i Planloven § 36, da det ikke er nødvendigt for ejendommens landbrugsdrift. Desuden er bygningen i strid med lokalplanens §§ 7.1 og 8.1, som kræver, at ny bebyggelse kun må opføres til skovformål og ikke må virke skæmmende. Endelig ligger bygningen inden for 300 meter fra skoven på den tilstødende ejendom, hvilket strider mod Naturbeskyttelsesloven § 17.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Ikast-Brande Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en lagerha...
Læs mere
Lejre Kommune traf den 11. december 2020 afgørelse om afslag på en lovliggørende landzonetilladelse til en trætophytte p...
Læs mereMiljøvurdering af Program for Fremtidens S-bane: Sammenfatning af væsentlige miljøpåvirkninger