Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler Randers Kommunes tilladelse af 14. august 2013 til udstykning af tre grunde til enfamiliehuse på en ejendom i landzone i landsbyen Tebbestrup. Ejendommen er registreret som en beboelses- og forretningsejendom, og der blev ansøgt om udstykning af grunde på henholdsvis 1179 m², 1073 m² og 1000 m².
Randers Kommune havde den 20. januar 2010 givet en forhåndsgodkendelse af udstykningen. Kommunen vurderede, at udstykningen skulle tillades, da forhåndsgodkendelsen var givet før udarbejdelsen af Landsbyregistrering 2011, som ellers beskriver, at placeringen strider mod den ønskede udvikling af området. Kommunen mente, at der var tale om huludfyldning, og at der var et lokalt behov for det ansøgte. De vurderede, at det ansøgte ikke stred mod formålet med Planlovens § 35, stk. 1 om at forhindre spredt og uplanlagt bebyggelse i landzone.
Omboende klagede over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagerne anførte, at udstykningen og opførelsen af enfamiliehuse ville ødelægge landsbymiljøet i Tebbestrup, og at vejene allerede var tungt belastede. De henviste specifikt til Landsbyregistrering 2011, som anbefaler, at engarealerne mellem gårdene i det berørte område friholdes for bebyggelse. Klagerne fandt det uforståeligt, at kommunen tilsidesatte denne registrering, som var ment som et redskab for sagsbehandlingen.
Kommuneplan 2013, vedtaget den 2. september 2013, indeholder retningslinjer for byggeri i landzone, herunder at bebyggelse i landsbyer skal ske inden for landsbyens afgrænsning og under hensyntagen til landsbyens karakter. Landsbyregistrering 2011 er indarbejdet i Kommuneplan 2013 og indeholder samme sårbarhedsbeskrivelser og anbefalinger, som klagerne henviste til. En tidligere afgørelse fra Naturklagenævnet fra 2007 vedrørte frastykning af en erhvervsparcel fra samme ejendom, hvilket blev tilladt, da det alene tjente praktisk-økonomiske formål og ikke ændrede ejendommens anvendelse eller medførte ny bebyggelse.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet vurderede den konkrete afgørelse ud fra de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, der skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne.
Natur- og Miljøklagenævnet fastslog, at Randers Kommunes forhåndsudtalelse af 20. januar 2010 ikke kunne binde nævnet som klagemyndighed, da dette ville afskære klageadgangen i strid med .
Et flertal på ni af nævnets medlemmer fandt, at den tilladte udstykning på engarealerne mellem [adresse1] og [vejen] ikke var i overensstemmelse med Landsbyregistrering 2011, som siden er indarbejdet i Kommuneplan 2013. Ifølge Kommuneplan 2013 gives der alene mulighed for udstykning af grunde i den vestlige del af Tebbestrup. Flertallet vurderede desuden, at den ansøgte udstykning af tre grunde til enfamiliehuse ikke kunne betragtes som "huludfyldning", da udstykningen ikke var omkranset af bebyggelse i kort afstand. Randers Kommunes forhåndsudtalelse var således ikke i overensstemmelse med det dagældende plangrundlag.
Et enkelt medlem (Ole Pilgaard Andersen) mente, at der skulle lægges vægt på Randers Kommunes forhåndsudtalelse, og at udstykningen i øvrigt kunne indpasses i landsbyen. Dette medlem fandt derfor, at Randers Kommunes tilladelse skulle stadfæstes.
I overensstemmelse med flertallets vurdering ændrede Natur- og Miljøklagenævnet Randers Kommunes tilladelse af 14. august 2013 til et afslag. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden seks måneder, jf. Planlovens § 62.
AkademiraadetAkademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Advokat [person1] klagede på vegne af [person2] over Hillerød Kommunes afgørelse af 23. oktober 2012, som afviste en ansøgning om udstykning af ejendommen matr.nr. [...1], [...], [adresse1]. Klagen anførte primært, at kommunens afslag manglede hjemmel i byplanvedtægten, da den ikke klart forbød de ønskede udstykninger.
Ejendommen er omfattet af Byplanvedtægt nr. 43 for [...]. Ifølge vedtægtens § 4 må udstykninger kun foretages efter retningslinjer i et kortbilag, og grunde må ikke udstykkes med mindre grundstørrelse end henholdsvis 800 m2, 1200 m2 og 2400 m2.
Sagen har en forhistorie, hvor Retten i Hillerød den 22. november 2011 tilkendegav, at Naturklagenævnets tidligere afgørelse af 9. november 2010 sandsynligvis ville blive erklæret ugyldig. Retten mente, at byplanvedtægten ikke entydigt forbød udstykning uden for de røde retningslinjer i kortbilaget. Dette førte til, at Natur- og Miljøklagenævnet den 26. juni 2012 genoptog sagen og ophævede kommunens tidligere afslag på dispensation, da nævnet fandt, at byplanvedtægtens bestemmelse om udstykning ikke opfyldte kravet om klarhed og præcision.
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
På trods af nævnets tidligere afgørelse meddelte Hillerød Kommune den 23. oktober 2012 afslag på udstykning af ejendommen i medfør af byplanvedtægtens § 4. Kommunen var indstillet på at tillade udstykning af én parcel på 2.543 m2, men afviste et nyt forslag fra 7. august 2012, der omfattede udstykning af en privat fællesvej og fire parceller (2.603 m2, 2.501 m2, 2.771 m2 og 3.264 m2). Kommunen begrundede afslaget med, at det nye forslag afveg væsentligt fra det tidligere behandlede forslag, og at udstykning af fire smalle, langstrakte parceller ville bryde væsentligt med byplanvedtægtens intentioner om åben og lav bebyggelse med fritliggende parcelhuse og minimumsgrundstørrelsen på 2.400 m2.
Klager gjorde gældende, at:
Hillerød Kommune fastholdt i sine udtalelser af 1. februar og 8. marts 2013, at udstykning af fire parceller ville kræve dispensation fra gældende byplanvedtægt. Kommunen erkendte, at sagen drejede sig om udstykning og ikke bebyggelse, men fastholdt, at udstykning af fire smalle og langstrakte parceller ville ændre byplanvedtægtens intentioner væsentligt. Kommunen afviste desuden anklagen om usaglig forskelsbehandling, da de ikke var bekendt med lignende tilladelser til grunde af den foreslåede form.
[Lokalrådet] støttede Hillerød Kommunes afslag og fremhævede, at gården var et vartegn for byen, og at dens bygninger indgik som en vigtig del af områdets skønhedsværdi, selvom markerne var fredede, men ikke bygningerne.
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Guldborgsund Kommunes afslag på etablering af helårsbeboelse og erhverv i tidlige...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Kalundborg Kommunes tilladelse til opstilling af en husstandsmølle i...
Læs mere