Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler Tønder Kommunes afslag på landzonetilladelse til opførelse af et nyt enfamiliehus på ejendommen [adresse1] 13 i Løgumkloster. Ejendommen, der er beliggende i landzone, grænser op til et erhvervsområde, hvor virksomheden [virksomhed1] A/S, en grønttørringsvirksomhed i miljøklasse 6-7, er placeret. Det ansøgte hus skulle erstatte et eksisterende, forfaldent hus, der ikke havde været beboet siden januar 2006 og i en tidligere periode fra 1977 til 1995.
Ansøger påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet med følgende hovedargumenter:
Tønder Kommune fastholdt afslaget med henvisning til planmæssige og miljømæssige årsager. Kommunen anførte, at:
[virksomhed1] A/S er en grønttørringsvirksomhed, der ifølge Miljøhåndbogen for Miljø og Planlægning (1992) anbefales placeret ca. 300 m fra boligområder. Virksomheden har en miljøgodkendelse fra 2010, der blev stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet i 2013. Selvom støjmålinger fra 2011 viste overholdelse af miljøgodkendelsens krav, og virksomheden havde foretaget støjreducerende tiltag, kunne den faktiske støjoplevelse fortsat være generende på grund af et tillæg på 5-10 dB(A) til støjkravene, givet grundet virksomhedens uheldige beliggenhed. Der havde historisk været klager over støv, støj og lugt fra virksomheden, især fra beboerne på [adresse1] 13.
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Tønder Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til opførelse af et enfamiliehus på ejendommen [adresse1] 13. Afgørelsen blev truffet efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1.
Nævnet bemærkede, at opførelse af et nyt hus til erstatning for et eksisterende kræver landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Ifølge nævnets praksis gives der almindeligvis tilladelse til genopførelse af et helårshus, hvis det eksisterende hus er beboet eller har været beboet inden for de seneste år, og ikke er så forfaldent, at det ingen værdi repræsenterer. Det er desuden en forudsætning, at det nye hus opføres med nogenlunde samme udformning, beliggenhed og størrelse som det eksisterende.
Nævnet fandt, at det eksisterende hus på [adresse1] 13 ikke var så forfaldent, at det ingen værdi repræsenterede. Derfor kunne huset som udgangspunkt genopføres med nogenlunde samme beliggenhed, størrelse og udformning, uanset at der ikke havde været beboelse på ejendommen siden januar 2006. Dette er i overensstemmelse med nævnets praksis, der antager, at en ret til at genopføre består, selvom det er adskillige år siden, der har været beboelse, forudsat at bygningen ikke er værdiløs.
Trods den generelle praksis fandt Natur- og Miljøklagenævnet, at der i den konkrete sag var tungtvejende miljøhensyn, der talte imod en tilladelse. Nævnet lagde vægt på, at:
På baggrund af disse miljømæssige hensyn fandt Natur- og Miljøklagenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Tønder Kommunes vurdering og stadfæstede derfor afslaget.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.



Køge Kommune gav den 19. september 2018 landzonetilladelse til at ændre anvendelse af en eksisterende blandet bolig- og erhvervsbygning til i alt 12 boliger på matr.nr. , A1, 4681 Herfølge. Ejendommen, der er et tidligere andelsmejeri, ligger i landzone og er ikke noteret med landbrugspligt. Ansøgningen omhandlede omdannelse af eksisterende erhvervslejemål til beboelse, når de nuværende lejere fraflytter. Kommunen vurderede, at anvendelsesændringen kunne ske under hensyntagen til landskabelige, landbrugsmæssige og planlægningsmæssige interesser, jf. Planloven § 35. Kommunen foretog naboorientering, og der var ingen indkomne bemærkninger, der talte imod det ansøgte. Dog fremgik det af et beslutningsreferat fra kommunens Klima- og Planudvalg, at ejendommens beliggenhed over for et stort erhvervsområde og ud til en trafikeret vej ikke var optimal for nye boliger, da det kunne give anledning til klager og begrænse virksomhedernes udviklingsmuligheder. Ejendommen ligger i et område udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplan 2017 for Køge Kommune. Klageren, en betonvirksomhed beliggende ca. 30 meter fra den ansøgte ejendom, klagede over kommunens afgørelse. Klageren anførte, at kommunen havde forsømt at varetage flere saglige hensyn, der fremgår af , herunder planlægningsmæssige og miljømæssige hensyn. Klageren henviste til, at det ansøgte ligger i kommuneplanens rammeområde 13L01 (åbent land, særligt værdifuldt landbrugsområde) og anførte, at kommunen ikke havde forholdt sig til støjniveauet fra erhvervsområdet og A1, samt luftforurening. Klageren henviste til den vejledende anbefalede afstand på 150 meter mellem boliger og virksomheder i miljøklasse 5, som klagerens virksomhed tilhører, ifølge "Håndbog om Miljø og Planlægning". Klageren gjorde gældende, at tilladelsen ville gøre området væsentligt mere følsomt og begrænse erhvervslivets vækstmuligheder. Endvidere anførte klageren, at projektet var lokalplanpligtigt, og at kommunens afgørelse var uhjemlet. Klageren mente også at have partstatus og burde have været partshørt efter , og at naboorientering ikke kunne erstatte dette. Ansøgeren gjorde gældende, at landzonetilladelsen ikke ville ændre den bestående tilstand, da der ikke ønskedes udvidelse af bebyggelsen, og at kommunens afgørelse ikke led af væsentlige retlige mangler.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Guldborgsund Kommunes afslag på etablering af helårsbeboelse og erhverv i tidlige...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Slagelse Kommunes afslag på en ansøgning om landzonetilladelse til o...
Læs mereHøring af udkast til bekendtgørelse om energipark ved Svejlund i Aabenraa Kommune med tilhørende miljøvurdering