Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om solcelleanlæg i Mariagerfjord Kommune

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Mariagerfjord Kommunes tilladelse til opsætning af et solcelleanlæg i landzone. Kommunen havde givet tilladelse efter Planlovens § 35 til et anlæg på 66 m2, men naboerne klagede over visuel gene. Kommunen havde som vilkår for tilladelsen krævet etablering af slørende beplantning.

Klagepunkter

• Naboerne anførte, at solcelleanlægget ville være en visuel gene, og at beplantning ikke nødvendigvis ville dække tilstrækkeligt.
• De mente, at der var andre placeringer på ejendommen, som ville genere færre.

Kommunens Begrundelse

• Kommunen vurderede, at anlægget ville fremstå som en del af et samlet helhedsindtryk med den eksisterende bebyggelse.
• Kommunen lagde vægt på ansøgers ønske om selvforsyning med strøm.

Ansøgers Argumenter

• En placering tættere på bebyggelsen ville kræve fældning af skov, hvilket ville gøre anlægget mere synligt.
• Den valgte placering gav den mest optimale udnyttelse af solcellerne.

Natur- og Miljøklagenævnet ændrede Mariagerfjord Kommunes tilladelse til et afslag. Nævnet lagde vægt på, at solcelleanlægget var af betydelig størrelse og ikke placeret i tilknytning til den eksisterende bebyggelse, som det normalt forudsættes i landzone.

Nævnets Begrundelse:

• Anlæggets størrelse (66 m2 og 2,8 m højt) og placering (3 meter fra skel) ville virke dominerende.
• Placeringen var ikke i tilknytning til eksisterende bebyggelse.
• En tilladelse kunne føre til lignende ansøgninger i området.
• Nævnet henviste til Planlovens § 58, der omhandler klageadgang.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke, at ansøgers argumenter om synlighed ved en anden placering kunne føre til et andet resultat.