Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Køge Kommune meddelte landzonetilladelse til ændret anvendelse af en ejendom med eksisterende militære bygninger på [adresse1], 4600 Køge. Ejendommen, der er på 7.058 m², ligger i landzone og er omfattet af Kommuneplan 2009 for Køge Kommune. Området er udpeget med landskabelige, kulturhistoriske, biologiske og geologiske interesser, og ejendommen ligger inden for skovbyggelinjen samt er omfattet af en fredning.
Ejendommen består af otte bygninger, der tidligere har været anvendt til militære formål, herunder en tjenestebolig og en mandskabsbygning med boliglignende faciliteter. Ansøgningen omhandlede indretning af to private boliger i henholdsvis den tidligere mandskabsbygning (bygning 1) og den tidligere militære bolig (bygning 2). De resterende bygninger skulle anvendes til garager, lager og udhuse, med undtagelse af en overdækket bygning, der ville bevare sin nuværende anvendelse. Ansøger ønskede at bevare skovarealet og etablere hæk mod privat-fællesvej.
Køge Kommune vurderede, at selvom bygningerne ikke var tiloversblevne landbrugsbygninger, kunne Planlovens § 37 anvendes retningsgivende. Kommunen fandt, at den ansøgte anvendelse lå inden for, hvad der normalt ville kunne godkendes, og at den ikke ville belaste området yderligere sammenlignet med ejendommens tidligere militære aktivitet. Tilladelsen blev givet med vilkår om, at ejendommen udelukkende måtte anvendes til privat beboelse for to familier, og at udhuse/garager kun måtte anvendes som sådan. Desuden ville erstatningsbyggeri ved nedrivning kun kunne påregnes i begrænset omfang og kun med dispensation fra fredningsbestemmelser og skovbyggelinjen.
Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling Køge påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen anførte, at tilladelsen var i strid med Planlovens formål om at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Det blev fremhævet, at bygningerne i en årrække ikke havde været anvendt til beboelse, hvilket ifølge klager udgjorde en ny situation og et kontinuitetsbrud. Klager henviste til Planlovens § 56, stk. 1, som omhandler bortfald af tilladelser, der ikke er udnyttet inden for tre år. Klager bestred kommunens oplysninger om beboelse frem til 2001 og argumenterede for, at ejendommen havde været ubeboet i længere tid.
Ansøgers advokat anførte, at ejendommen var erhvervet med henblik på indretning af to boliger til anpartshaverne. Det blev fremhævet, at en nægtelse af tilladelse ville medføre et væsentligt værdispild, da bygningerne ellers ville være uanvendelige. Ansøger argumenterede desuden for, at den påtænkte anvendelse ville belaste området mindre end Forsvarets tidligere aktiviteter med miner og sprængstoffer. Det blev bestridt, at var relevant, da Forsvarets anvendelse af ejendommen var sket uden for planlovens bestemmelser af hensyn til rigets sikkerhed, og der derfor ikke var en tilladelse, der kunne bortfalde. Sagen blev desuden karakteriseret som en speciel og enkeltstående sag, der ikke burde danne præcedens.
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Køge Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til ændret anvendelse af de eksisterende militære bygninger til privat beboelse. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Planlovens § 58, stk. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1.
Nævnet lagde vægt på, at der var tale om eksisterende bygninger i rimelig god stand, som tidligere i forbindelse med Forsvarets aktiviteter på ejendommen havde været anvendt til blandt andet tjenestebolig, boliglignende forhold og depot/lager. Nævnet vurderede, at den fremtidige anvendelse af bygningerne ikke ville adskille sig væsentligt fra ejendommens hidtidige anvendelse. Det forhold, at bygningerne ifølge klagers oplysninger ikke skulle have været anvendt til boligformål igennem en årrække, kunne ikke ændre ved nævnets samlede vurdering. Nævnet fandt således ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.


Køge Kommune gav den 19. september 2018 landzonetilladelse til at ændre anvendelse af en eksisterende blandet bolig- og erhvervsbygning til i alt 12 boliger på matr.nr. , A1, 4681 Herfølge. Ejendommen, der er et tidligere andelsmejeri, ligger i landzone og er ikke noteret med landbrugspligt. Ansøgningen omhandlede omdannelse af eksisterende erhvervslejemål til beboelse, når de nuværende lejere fraflytter. Kommunen vurderede, at anvendelsesændringen kunne ske under hensyntagen til landskabelige, landbrugsmæssige og planlægningsmæssige interesser, jf. Planloven § 35. Kommunen foretog naboorientering, og der var ingen indkomne bemærkninger, der talte imod det ansøgte. Dog fremgik det af et beslutningsreferat fra kommunens Klima- og Planudvalg, at ejendommens beliggenhed over for et stort erhvervsområde og ud til en trafikeret vej ikke var optimal for nye boliger, da det kunne give anledning til klager og begrænse virksomhedernes udviklingsmuligheder. Ejendommen ligger i et område udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplan 2017 for Køge Kommune. Klageren, en betonvirksomhed beliggende ca. 30 meter fra den ansøgte ejendom, klagede over kommunens afgørelse. Klageren anførte, at kommunen havde forsømt at varetage flere saglige hensyn, der fremgår af , herunder planlægningsmæssige og miljømæssige hensyn. Klageren henviste til, at det ansøgte ligger i kommuneplanens rammeområde 13L01 (åbent land, særligt værdifuldt landbrugsområde) og anførte, at kommunen ikke havde forholdt sig til støjniveauet fra erhvervsområdet og A1, samt luftforurening. Klageren henviste til den vejledende anbefalede afstand på 150 meter mellem boliger og virksomheder i miljøklasse 5, som klagerens virksomhed tilhører, ifølge "Håndbog om Miljø og Planlægning". Klageren gjorde gældende, at tilladelsen ville gøre området væsentligt mere følsomt og begrænse erhvervslivets vækstmuligheder. Endvidere anførte klageren, at projektet var lokalplanpligtigt, og at kommunens afgørelse var uhjemlet. Klageren mente også at have partstatus og burde have været partshørt efter , og at naboorientering ikke kunne erstatte dette. Ansøgeren gjorde gældende, at landzonetilladelsen ikke ville ændre den bestående tilstand, da der ikke ønskedes udvidelse af bebyggelsen, og at kommunens afgørelse ikke led af væsentlige retlige mangler.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
En arbejdsgruppe har kortlagt barrierer og muligheder for etablering af bofællesskaber og byggefællesskaber med forskellige ejerformer.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Guldborgsund Kommunes afslag på etablering af helårsbeboelse og erhverv i tidlige...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Allerød Kommunes tilladelse til skovrejsning på en del af matr.nr. [...
Læs mereHøring af ændringer i spildevandsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om vandindvinding og vandforsyning som følge af lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand