Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Herlev Kommune meddelte den 4. maj 2020 en byggetilladelse til opførelse af et enfamiliehus i to etager på ejendommen [A1], 2730 Herlev. Samtidig blev der givet dispensation fra byplanvedtægt XVII til overskridelse af bebyggelsesgraden på ejendommen.
Ansøgeren meddelte den 2. marts 2021 kommunen, at sagen ønskedes annulleret. Dette betød, at byggetilladelsen og den tilhørende dispensation aldrig blev udnyttet.
En nabo indgav klage den 31. maj 2020, som Planklagenævnet modtog den 23. april 2025. Klageren anførte primært, at kommunen havde foretaget en utilstrækkelig partshøring forud for afgørelsen. Derudover blev det gjort gældende, at byggetilladelsen ville have en negativ indvirkning på herlighedsværdien af klagerens ejendom på grund af indbliksgener.
Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.
Nævnet tillagde det afgørende betydning, at ansøgeren havde annulleret sagen hos kommunen i 2021, hvilket indikerede, at projektet ikke længere ønskedes realiseret. På baggrund heraf fandt Planklagenævnet, at det ikke var aktuelt at tage stilling til klagen over dispensationen, og klagen blev derfor afvist.
Idet dispensationen ikke længere var aktuel, ophævede Planklagenævnet desuden Herlev Kommunes afgørelse af 4. maj 2020 om dispensation til overskridelse af bebyggelsesgraden på ejendommen [A1]. Dette betyder, at afgørelsen ikke længere er gældende.
For så vidt angår klagen over byggetilladelsen, vurderede Planklagenævnet, at de anførte forhold vedrørende herlighedsværdi og partshøring relaterede sig til byggelovgivningen og ikke planloven. Planklagenævnet har ikke kompetence til at behandle sager efter byggelovgivningen. Da kommunen havde oplyst, at byggetilladelsen nu var bortfaldet, videresendte Planklagenævnet ikke klagen til Byggeklageenheden, som er den rette klageinstans for byggelovgivningen. Klageren blev henvist til selv at kontakte Byggeklageenheden, hvis klagen fortsat ønskedes behandlet.
Planklagenævnet afviste at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. . En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. .
Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.
Sagen omhandler Slagelse Kommunes afslag på genoptagelse af en afgørelse fra den 6. juni 2019, hvor kommunen gav dispensation fra lokalplan nr. 1187 til opførelse af en idrætshal på ejendommen A1, Slagelse. En nabo til ejendommen klagede over kommunens afslag på genoptagelse, idet klageren navnlig anførte, at kommunen ikke havde overholdt partshøringspligten. Klagen blev indbragt for Planklagenævnet den 7. april 2020.
Klagen vedrører en idrætshal med et tilhørende forhøjet areal, der er opført i tilknytning til en eksisterende skole på A1, 4200 Slagelse. Klageren bor sydvest for ejendommen, og der er cirka 60 meter fra idrætshallen til klagerens hus og cirka 25 meter til klagerens skel. Fra det forhøjede areal er der cirka 50 meter til klagerens hus og cirka 20 meter til klagerens skel. Klageren har udsigt til dele af idrætshallen og det forhøjede areal. Terrænreguleringen i forbindelse med byggeriet er op til 1,7 meter. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 1187, Skoleidrætshal ved A1, Slagelse.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Højesteret fastslår, at domstolene kan tillægge et søgsmål opsættende virkning, selvom en myndighed har anket en dom om ugyldighed.
Slagelse Kommune modtog den 25. april 2019 en ansøgning om opførelse af idrætshallen. Den 8. maj 2019 sendte kommunen en naboorientering til klageren om byggeriet, jf. Planlovens § 20. Kommunen udstedte byggetilladelse og en række dispensationer fra lokalplanen den 6. juni 2019. Klageren klagede herefter til Planklagenævnet over dispensationerne. Den 12. august 2019 traf Planklagenævnet afgørelse i den sag (sagsnr. 19/05473), hvor nævnet ikke gav medhold i klagen og ikke tog stilling til klagerens partsstatus. Den 14. februar 2020 anmodede klageren kommunen om at genoptage sagen, idet klageren anførte, at kommunen havde undladt at foretage partshøring efter Forvaltningslovens § 19. Klageren mente at være part i sagen på grund af støj, udsigts- og indbliksgener fra byggeriet.
Slagelse Kommune afslog den 27. februar 2020 anmodningen om genoptagelse af afgørelsen af 6. juni 2019. Kommunen begrundede afslaget med, at klagerens henvendelse ikke indeholdt nye og væsentlige oplysninger, der kunne give anledning til fornyet behandling. Kommunen vurderede, at den havde opfyldt Forvaltningslovens § 19 ved at foretage naboorientering den 8. maj 2019, hvor klageren blev orienteret om sagen og fik tilsendt relevant materiale.
Klageren fastholdt, at kommunen ikke havde overholdt partshøringspligten efter Forvaltningslovens § 19, og at klageren var individuelt og væsentligt berørt af støj, udsigts- og indbliksgener. Kommunen fastholdt, at den havde foretaget en korrekt høring, og at der ikke var nye væsentlige oplysninger, der berettigede en genoptagelse af sagen.
Sagen omhandler Hvidovre Kommunes dispensation fra byplanvedtægt nr. 15 til en højere bebyggelsesgrad på ejendommen A 1,...
Læs mereEn borger klagede over en byggetilladelse, som Jammerbugt Kommune meddelte den 3. januar 2013 til opførelse af en tilbyg...
Læs mereHøring af ændringer i spildevandsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om vandindvinding og vandforsyning som følge af lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand
