Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Køge Kommune traf den 5. februar 2025 afgørelse om, at indretning af et socialpædagogisk bosted på ejendommene [A2] og [A3] i Køge ikke kræver landzonetilladelse. En nabo har klaget over denne afgørelse.
De to ejendomme, [A2] og [A3], ligger i landzone og er selvstændige ejendomme med samme ejer. Ifølge BBR er der registreret et fritliggende enfamiliehus på 159 m² på [A2] og et på 76 m² på [A3].
Der er ansøgt om at indrette et bosted for op til fem beboere, som er anbragt uden for hjemmet på grund af ubehandlet autisme. Ansøgeren har oplyst, at beboerne ikke er udadreagerende, og at bostedet vil have to medarbejdere i dagtimerne og maksimalt to om natten. Beboerne vil være fra 17 år og opefter, med et forventet ophold på to til fire år. Det er specificeret, at der ikke skal ske om- eller tilbygning af ejendommene, da de eksisterende bygninger allerede indeholder de nødvendige faciliteter. Der vil heller ikke foregå egentlig behandling eller medicinering på stedet.
Køge Kommune begrundede sin afgørelse med, at bostedet kan sidestilles med en "anden boform", som ikke udgør en ændret anvendelse, der udløser krav om landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Kommunen lagde vægt på, at botilbuddet etableres inden for de eksisterende bygningsrammer, og at der udelukkende er tale om en socialpædagogisk støttefunktion. Desuden blev det fremhævet, at der maksimalt vil være fem beboere i typisk to til fire år, med et begrænset antal medarbejdere, og at beboerne som udgangspunkt vil være i skole eller praktik på hverdage.
Planklagenævnet har behandlet klagen over Køge Kommunes afgørelse om, at indretning af et socialpædagogisk bosted ikke kræver landzonetilladelse. Nævnet kan ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at kommunens afgørelse fastholdes.
Planklagenævnet er kompetent til at behandle en kommunes afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Det er et retligt spørgsmål, om et bestemt forhold kræver landzonetilladelse, hvilket nævnet også kan tage stilling til i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.
Generelt kræver en ændring i anvendelsen af en ejendom i landzone en landzonetilladelse, jf. Planlovens § 35, stk. 1. For sociale botilbud/institutioner er det afgørende, om der sker en planlægningsmæssig relevant ændring, der påvirker omgivelserne anderledes end den hidtidige anvendelse, f.eks. øget trafik. Praksis skelner mellem behandlingsinstitutioner, som typisk kræver tilladelse, og socialpædagogiske opholdssteder eller bosteder, der kan sidestilles med andre boformer som bofællesskaber, og som ikke nødvendigvis kræver tilladelse. Vurderingen afhænger af, om anvendelsen er boligformål med længerevarende ophold, og om behandlingen er af socialpædagogisk karakter uden egentlig lægelig, medicinsk eller terapeutisk behandling. Antallet af beboere og ansatte samt stedets funktion (f.eks. skole/arbejdssted) indgår også i vurderingen.
Planklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Nævnet lagde vægt på, at indretningen af bostedet ikke medfører en planlægningsmæssig relevant ændring af anvendelsen af boligerne. Dette skyldes, at bostedet skal rumme højst fem unge eller voksne med længerevarende ophold, personalet primært varetager socialpædagogiske støttefunktioner, og der ikke foretages egentlig lægelig behandling eller medicinering. Det ansøgte kan derfor sidestilles med andre boligformer, hvor det primære formål er beboelse. Nævnet bemærkede desuden, at bostedet indrettes inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer uden behov for til- eller ombygning.
Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Køge Kommunes afgørelse af 5. februar 2025. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
ÆldreministerietEn arbejdsgruppe har kortlagt barrierer og muligheder for etablering af bofællesskaber og byggefællesskaber med forskellige ejerformer.
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for VelfærdKøge Kommune gav den 19. september 2018 landzonetilladelse til at ændre anvendelse af en eksisterende blandet bolig- og erhvervsbygning til i alt 12 boliger på matr.nr. , A1, 4681 Herfølge. Ejendommen, der er et tidligere andelsmejeri, ligger i landzone og er ikke noteret med landbrugspligt. Ansøgningen omhandlede omdannelse af eksisterende erhvervslejemål til beboelse, når de nuværende lejere fraflytter. Kommunen vurderede, at anvendelsesændringen kunne ske under hensyntagen til landskabelige, landbrugsmæssige og planlægningsmæssige interesser, jf. Planloven § 35. Kommunen foretog naboorientering, og der var ingen indkomne bemærkninger, der talte imod det ansøgte. Dog fremgik det af et beslutningsreferat fra kommunens Klima- og Planudvalg, at ejendommens beliggenhed over for et stort erhvervsområde og ud til en trafikeret vej ikke var optimal for nye boliger, da det kunne give anledning til klager og begrænse virksomhedernes udviklingsmuligheder. Ejendommen ligger i et område udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplan 2017 for Køge Kommune. Klageren, en betonvirksomhed beliggende ca. 30 meter fra den ansøgte ejendom, klagede over kommunens afgørelse. Klageren anførte, at kommunen havde forsømt at varetage flere saglige hensyn, der fremgår af , herunder planlægningsmæssige og miljømæssige hensyn. Klageren henviste til, at det ansøgte ligger i kommuneplanens rammeområde 13L01 (åbent land, særligt værdifuldt landbrugsområde) og anførte, at kommunen ikke havde forholdt sig til støjniveauet fra erhvervsområdet og A1, samt luftforurening. Klageren henviste til den vejledende anbefalede afstand på 150 meter mellem boliger og virksomheder i miljøklasse 5, som klagerens virksomhed tilhører, ifølge "Håndbog om Miljø og Planlægning". Klageren gjorde gældende, at tilladelsen ville gøre området væsentligt mere følsomt og begrænse erhvervslivets vækstmuligheder. Endvidere anførte klageren, at projektet var lokalplanpligtigt, og at kommunens afgørelse var uhjemlet. Klageren mente også at have partstatus og burde have været partshørt efter , og at naboorientering ikke kunne erstatte dette. Ansøgeren gjorde gældende, at landzonetilladelsen ikke ville ændre den bestående tilstand, da der ikke ønskedes udvidelse af bebyggelsen, og at kommunens afgørelse ikke led af væsentlige retlige mangler.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Kvaliteten på bosteder bør være det styrende pejlemærke, hvis ikke beboernes liv skal betragtes som et produkt og deres trivsel som en vare. Kun sådan kan vi sikre, at alle bosteder lever op til deres ansvar, skriver Tea Torbenfeldt Bengtsson i et debatindlæg bragt i Altinget.
Hillerød Kommune meddelte den 19. december 2019 afslag på en ansøgning om ændret anvendelse af et eksisterende maskinhus...
Læs mereSagen omhandler en genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 4. december 2019, hvor nævnet oprindeligt havde givet a...
Læs mereNy bekendtgørelse om etablering af friplejeboliger: Ændrede regler for støttede boliger i by- og landområder pr. 1. juli 2025
