Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Planklagenævnet traf den 22. august 2024 en afgørelse vedrørende Gribskov Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 555.13, "Det Gamle Tisvildeleje", og kommuneplantillæg nr. 19 til kommuneplan 2021-33. Kommunen traf samtidig afgørelse om, at der ikke skulle udarbejdes en ny screeningsafgørelse for planerne. En beboer i planområdet påklagede vedtagelsen og afgørelsen til Planklagenævnet, som i første omgang ikke gav medhold i klagen. I den oprindelige afgørelse afviste nævnet at behandle spørgsmålet om delegation af kompetence med henvisning til, at der ikke er fastsat bestemmelser i planloven vedrørende byrådets mulighed for at delegere sin kompetence i enkeltsager til politiske udvalg eller forvaltningen. Nævnet mente, at overholdelse af interne delegationsplaner ikke var et retligt spørgsmål, som nævnet havde kompetence til at efterprøve.
Klageren anmodede den 21. februar 2025 om genoptagelse af sagen. Klageren anførte, at Planklagenævnets afgørelse byggede på en retlig misforståelse, idet nævnet ikke fandt sig kompetent til at behandle spørgsmålet om delegation. Klageren henviste til, at en myndigheds afgørelse uden fornøden kompetence udgør en forvaltningsretlig sagsbehandlingsfejl, der som udgangspunkt medfører ugyldighed. Klageren påpegede desuden, at Planklagenævnet i tidligere afgørelser havde behandlet spørgsmål om delegation og henviste til, at nævnet er kompetent til at efterprøve overholdelsen af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Det blev også anført, at lokalplanen var af principiel betydning og derfor ikke gyldigt kunne vedtages af Planudvalget, da der fortsat består et forbud i planloven mod delegation af principielle beslutninger, jf. Planloven § 23 a. Klageren fastholdt endvidere, at planerne havde ekspropriativ karakter og savnede planlægningsmæssig begrundelse.
Planklagenævnet besluttede at genoptage sagen specifikt for så vidt angår spørgsmålet om delegation af kompetence. Nævnet fandt, at der var grundlag for at uddybe og præcisere nævnets vurdering og begrundelse på dette punkt, da den tidligere afgørelse kunne give indtryk af, at planloven ikke indeholder bestemmelser om delegation af kompetence til vedtagelse af planer. De øvrige klagepunkter, herunder spørgsmål om ekspropriation, saglige hensyn, ny screeningsafgørelse, proportionalitetsprincippet, lighedsgrundsætningen, officialprincippet samt overholdelse af Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, blev ikke genoptaget, da klageren ikke havde fremlagt nye faktiske oplysninger eller påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl i forhold til disse punkter.
Sagen omhandler lokalplan nr. 555.13 og kommuneplantillæg nr. 19 for Gribskov Kommune. Planområdet dækker ca. 3,1 ha i Tisvildeleje, primært byzone og sommerhusområde, med et mindre landzoneareal og en del af søterritoriet. Lokalplanens formål er at bevare de historiske, miljømæssige og landskabelige kvaliteter i Tisvildeleje ved at fastlægge principper for ombygninger, tilbygninger og vedligeholdelse af bevaringsværdige bygninger samt at bevare udsigtskiler til stranden. Kommuneplantillægget korrigerer en teknisk fejl i den eksisterende kommuneplanramme ved at opdele den i to nye rammer, der afspejler de faktiske zoneforhold for sommerhus- og byzone. Begge planer blev endeligt vedtaget af Planudvalget den 28. november 2023.
Planklagenævnet har genoptaget sagen for at behandle spørgsmålet om delegation af kompetence i forbindelse med Gribskov Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 555.13 og kommuneplantillæg nr. 19.
Planklagenævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes planudarbejdelse, herunder lovligheden eller gyldigheden af trufne afgørelser, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.
Nævnet fastslår, at det konkrete kommuneplantillæg ikke er omfattet af delegationsforbuddet i Planloven § 23 a, stk. 3, da dette forbud specifikt vedrører vedtagelse af kommuneplantillæg til revision af kommuneplanen, som er besluttet i kommunalbestyrelsens strategi for kommuneplanen. Denne sag vedrører ikke en sådan revision.
Planklagenævnet vurderer, at det beror på kommunens skøn i det konkrete tilfælde, om en plan er af så principiel karakter, at den bør behandles af den samlede kommunalbestyrelse. Denne skønsmæssige vurdering kan som udgangspunkt ikke efterprøves af nævnet. Desuden er overholdelse af interne delegationsplaner ikke et retligt spørgsmål, som Planklagenævnet har kompetence til at efterprøve, da kommunerne frit kan beslutte at fravige en delegationsplan i et konkret tilfælde.
Nævnet bemærker yderligere, at formuleringen i Planloven § 27, stk. 1, om at "kommunalbestyrelsen" kan vedtage forslaget endeligt, ikke regulerer delegation af kompetence. Denne formulering indikerer blot, at opgaverne skal løses i kommunalt regi.
På baggrund af ovenstående kan Planklagenævnet ikke give medhold i klagepunktet om, at der i den konkrete sag er sket delegation i strid med planlovens regler. Dette betyder, at Gribskov Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 555.13 og kommuneplantillæg nr. 19 fortsat gælder. Denne afgørelse erstatter Planklagenævnets tidligere afgørelse af 22. august 2024 for så vidt angår klagepunktet over delegation af kompetence. De øvrige dele af den tidligere afgørelse gælder fortsat. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Den indledende dialog og høring har givet Gribskov Kommune et solidt grundlag for det videre arbejde med den bevarende lokalplan.



Frederikssund Kommune vedtog den 2. april 2020 kommuneplantillæg nr. 015, Etageboliger ved A.C. Hansensvej og Lærkevej, parallelt med lokalplan nr. 138. Formålet med planerne var at muliggøre opførelse af en boligblok i 7 etager samt tagterrasser og en boligblok i 4 etager mod A1, hvilket bragte lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen.
En beboer uden for planområdet klagede den 3. maj 2020 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klageren anførte, at kommuneplantillæg nr. 015 formelt aldrig var blevet godkendt af Økonomiudvalget eller byrådet, og at godkendelsen af lokalplan nr. 138 derfor var ulovlig.
Kommunen oplyste, at byrådet den 30. oktober 2019 besluttede at udarbejde den nye lokalplan og det tilhørende kommuneplantillæg. Forslag til lokalplan nr. 138 og kommuneplantillæg nr. 015 blev sendt i offentlig høring efter behandling i Plan- og Miljøudvalget den 14. januar 2020. Kommunen forklarede, at kommuneplantillægget blev vedtaget administrativt i henhold til kommunens delegationsplan, da det blev vurderet som en mindre ændring, der hævede etageantallet fra 5 til 7 etager i et forholdsvist lille område. Lokalplan nr. 138 blev endeligt vedtaget af byrådet den 2. april 2020.
Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.
Højesteret fastslår, at domstolene kan tillægge et søgsmål opsættende virkning, selvom en myndighed har anket en dom om ugyldighed.

Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog den 13. juni 2017 lokalplan nr. 405 for opstilling af seks vindmøller ved A 1 og kommun...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Sønderborg Kommunes vedtagelse af Lokalplan 4.4-1 for Kolonihavefore...
Læs mereHøring af ændringer i spildevandsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om vandindvinding og vandforsyning som følge af lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand