Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Egedal Kommune meddelte den 22. oktober 2024 en lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 5.2.06, Veksø, til opsætning af solcellepaneler på taget af et énfamiliehus på ejendommen [A1], 3670 Veksø Sjælland. Afgørelsen blev efterfølgende påklaget af en beboer i området. Planklagenævnet har i denne sag behandlet spørgsmål om, hvorvidt forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, om kommunen havde hjemmel til at give dispensation, og om kommunen havde det fornødne grundlag til at træffe afgørelse i henhold til officialprincippet.
Sagen omhandler 25 solcellepaneler, der blev monteret på taget af et eksisterende énfamiliehus i sommeren 2023. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 5.2.06, Veksø.
Lokalplanens formålsbestemmelse i § 1 angiver retningslinjer for områdets anvendelse, bebyggelsens udformning og ubebyggede arealers karakter, herunder:
Lokalplanens § 7.6 fastsætter specifikt, at "Som tagmateriale skal anvendes røde tegl- og eller cementtagsten."
Kommunen gav dispensationen med en række vilkår:
Kommunen begrundede afgørelsen med, at solcelleanlæggene ikke vurderedes at være til gene for omgivelserne, og at de ikke stred imod lokalplanens formålsbestemmelser eller principper. Kommunen henviste til, at lokalplanens § 7.5 giver mulighed for reflekterende tagmaterialer i forbindelse med anlæg til udnyttelse af vedvarende energi. Kommunen havde besigtiget området den 15. oktober 2024 og konstateret, at solcellerne fremstod antirefleksbehandlet og ikke genererede kraftig refleksion på den pågældende dag.
Klagen, modtaget den 2. december 2024, anførte, at kommunens afgørelse var baseret på et utilstrækkeligt oplyst grundlag. Klageren fremhævede, at besigtigelsen i oktober 2024 ikke gav et retvisende billede af refleksionsgenerne, især i sommerhalvåret, hvor solen reflekteres i højere grad. Klageren fremsendte fotos fra april til august, der viste anlægget som reflekterende og skinnende, og argumenterede for, at betingelserne for dispensationen om fravær af refleksionsgener ikke var opfyldt.
Planklagenævnet behandlede sagen med fokus på, hvorvidt solcelleanlægget var umiddelbart tilladt eller krævede dispensation, om kommunen havde hjemmel til at dispensere, og om afgørelsen var truffet på et tilstrækkeligt grundlag i henhold til officialprincippet. Nævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.
Planklagenævnet fastslog, at solcellepanelerne var i strid med lokalplanens § 7.6, som kræver røde tegl- eller cementtagsten som tagmateriale. Forholdet krævede derfor dispensation i henhold til Planlovens § 19.
Nævnet vurderede, at kommunens dispensation fra lokalplanens § 7.6 ikke var i strid med planens principper. Dette skyldes, at bestemmelsen er bebyggelsesregulerende og ikke specifikt henvist til i formålsbestemmelsen eller på anden måde anses for en del af planens principper. Derfor havde kommunen hjemmel til at give dispensation fra lokalplanens § 7.6 i henhold til Planlovens § 19, stk. 1.
Planklagenævnet fandt, at kommunens beslutningsgrundlag var mangelfuldt og/eller forkert. Kommunen havde baseret sin vurdering på en besigtigelse i oktober måned, hvor solens refleksioner er mindre udtalte end i sommerhalvåret. Klagerens fremsendte fotos fra april til august dokumenterede betydelige refleksionsgener.
Nævnet lagde vægt på, at kommunen i sin afgørelse havde forudsat, at anlægget ikke medførte refleksionsgener, og at dispensationen var betinget af dette. Da der var dokumenterede gener, og kommunens undersøgelse var utilstrækkelig, fandt nævnet, at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet. Denne mangel blev anset for væsentlig, da det ikke kunne udelukkes, at kommunen ville have truffet en anden afgørelse, hvis den havde haft de korrekte oplysninger om refleksionsgener i sommerhalvåret.
På baggrund af den væsentlige retlige mangel som følge af overtrædelse af officialprincippet, ophæver Planklagenævnet Egedal Kommunes afgørelse af 22. oktober 2024 om lovliggørende dispensation og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen.
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.


Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Fredericia Kommunes afgørelse om dispensation fra en lokalplan. Klagen vedrørte opsætning af et solcelleanlæg på en ejendom beliggende på [adresse1]. Nævnet skulle tage stilling til, om kommunen havde hjemmel til at give dispensationen.
I en ny solcellestrategi vil regeringen fortsætte med den markedsdrevne udbygning i stor skala, som de sidste tre år har tredoblet energi fra sol i Danmark. Det skal også være nemmere at sætte solceller på erhvervsejendomme og finde bedre løsninger på solcelle på tage i byområder.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Kolding Kommunes afgørelse om tilladelse til opsætning af solceller....
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Greve Kommunes afslag på dispensation til opsætning af solceller på ...
Læs mereImplementering af energieffektivitetsdirektivet: Ændringer i bekendtgørelser om fjernkøling og kollektiv varmeforsyning